Deadline for næste ansøgningsrunde for større bevillinger på op til 400.000 kr. er d. 16. september 2021 kl. 12.00.

Det er allerede nu muligt, at ansøge om  mindre bevillinger på op til 50.000 kr. 

 

Puljen til kapacitetsudvikling (puljen) understøtter kapacitetsudvikling og kapacitetsopbygning i danske civilsamfundsorganisationer (CSO’er) med humanitære eller udviklingsaktiviteter i OECD-DAC lande (Syd) og deres partnere. Puljens overordnede formål er at bidrage til at skabe innovation, læring og kapacitetsudvikling, der styrker danske CSO’er i at levere fagligt stærke og effektive indsatser samt udøve fortalervirksomhed indenfor strategiske og aktuelle udviklings- og humanitære temaer i Syd. Puljen finansieres af Udenrigsministeriet, og forvaltes af Globalt Fokus.

Se Ramme for puljen til kapacitetsudvikling for nærmere information om puljens formål og opbygning.

Ansøgninger i 2021 skal udfærdiges efter formaterne, der kan findes under "Formater og retningslinjer 2021".

 

Bevillinger tildelt i 2020 skal følge retningslinjerne, der kan findes under ”Formater og retningslinjer 2020”.

 

Bevillinger tildelt inden 2020 skal forvaltes efter de retningslinjer, der var gældende ved bevillingstidspunktet. Find de gamle retningslinjer samt rapporteringsformater for igangværende puljeprojekter under ”Formater og retningslinjer for den gamle pulje”.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s