Finanslov 2019
Torsdag d. 30. august 2018 præsenterede regeringen sit forslag til Finansloven for 2019 (FFL19). Det samlede udspil kan findes her.
Globalt Fokus udarbejder årligt en analyse af tallene på udviklingsbistanden i den kommende finanslov for at skabe klarhed over, hvad den vil indebære for Danmarks fremtidige engagement i udviklingslandene.
Hovedtal: Find vores tabeloversigt over hovedtallene på udviklingsbistanden her. Herunder følger en opsummering af de væsentlige punkter:
- Samlet beløb: Det samlede beløb til udvikling vil stige i 2019 med 1,1 milliard kroner sammenlignet med finansloven for 2018. 464 millioner af disse midler kommer fra en stigning i BNI, og de næste 182,8 millioner er en efterregulering fra 2017 for at opnå de 0,7% sidste år. Dertil tilbageføres yderligere cirka 500 millioner til udviklingsområdet grundet den dalende flygtningetilstrømning, hvorfor budgettet til flygtningeudgifter halveres. Samlet set beløber ulandsrammen sig til 16.392,3 i 2019, fraregnet efterreguleringen på 182,8 mio. fra 2017. Med dette beløb fastholder regeringen bistanden på 0,7%.
- Humanitær bistand: Det humanitære tilføjes 100 millioner og går fra 2,5 til 2,6 milliarder i 2019, hvilket er det højeste beløb afsat i finansloven nogensinde. En oversigt over udviklingen på den humanitære bistand og fordelingen af midler kan findes her. De ekstra midler til det humanitære og til nødhjælp kanaliseres gennem multilaterale organisationer, hvor CERF, UNHCR, UNICEF og FN’s Befolkningsfond får et løft.
- Privatsektorinvesteringer: Generelt opprioriterer regeringen den private sektors investeringer i udviklingssamarbejdet, hvor der samlet bevilliges 1,7 mia. Dette sker bl.a. ved at afsætte 145 mio. til myndighedssamarbejdet, og gennem P4G hvor der afsættes 55 mio. modsat 45 mio. på finansloven i 2018. Samtidig hæver man bevillingen til Danida Business Finance fra 325 mio. til 500 mio. for at styrke investeringer i bl.a. infrastrukturprojekter i Afrika for at skabe jobs og derigennem bekæmpe grundårsager til irregulær migration. Der afsættes 250 mio. til IFU i 2019, herunder en særskilt pulje til brug i Afrika.
- Klima: Klimapuljen prioriteres, og regeringen øger bevillingen til 540 millioner årligt frem mod 2022. For nuværende ligger puljen på 350 millioner. Inden nedskæringerne på bistanden lå klimapuljen på 475 millioner. Midlerne er dog ikke additionelle, men tages inden for 0,7% rammen. De yderligere – og i medierne meget omtalte – midler til Klimapuljen, der når op på en bevilling på 540 mio., er en del af den danske klimafinansiering og betyder således ikke nødvendigvis flere penge, der rapporteres til FN. I FN regi har de rige lande givet tilsagn om at kompensere udviklingslandene med 100 mia. USD inden 2020.
- Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark: Flygtningemodtagelse daler fra 965,3 millioner på FL18 til 494,1 i forslaget for 2019, hvor der budgetteres med at modtage 4000 asylansøgere. Dette er en del lavere end der har været budgetteret med i de senere år (se tabel her). Til sammenligning brugte man i 2016 godt 2,8 mia. kr. Udgifterne til flygtningemodtagelse ligger i år på 3,4 procent af udviklingsbistanden.
- Migration: I 2018 afsatte man 300 mio. til genopfyldning af EU-Tyrkiet faciliteten. Da man fremadrettet ikke afsætter midler til denne, falder udgifterne til migration samlet fra 450 mio. til 185 mio. i 2019. Til gengæld løftes Danmarks egen migrationshåndtering som del af bistandsrammen, hvor de 185 mio. går til bidrag på 25 mio. til IOM; 50 mio. til migrationsindsatser der skal forebygge irregulær migration, herunder bekæmpe menneskesmugling og til oplysningskampagner; samt 110 mio. til udsendelse af afviste asylansøgere, underlagt regeringens noget-for-noget tilgang.
- Støtte til CSO’er: Som bekendt har 17 af CSO’erne indgået flerårige strategiske partnerskaber med Udenrigsministeriet, hvortil der i alt afsættes 1208 millioner kr. årligt. I denne tabel ses udviklingen over bistanden gennem civilsamfundsorganisationer, der tager et lille dyk i forhold til 2018, der indeholdt en etårig brobevilling for de tidligere rammer, der ikke indgik en SPA. En oversigt over de 17 partnerskaber inklusiv bevillingsstørrelse og fordeling kan findes her. Puljerne ligger samlet på 261,4 mio. og de strategiske initiativer under civilsamfundsstøtten er sat til 20 mio. kr., hvilket bringer den samlede CSO-støtte op på knap halvanden milliard, når de humanitære bidrag gennem CSO’er medregnes.
- Verdensmålene: SDG’ene er som ventet ikke bredere integreret i finansloven, men danner fortsat rammen om udviklingspolitikken. Af andre tilføjelser omkring implementering af verdensmålene, medfører Danmarks Statistiks arbejde med at udarbejde indikatorer for Danmarks opfyldelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling en forøgelse på deres driftskonto med 3,2 mio. kr. årligt fra 2018 for at kunne forestå arbejdet med indikatorerne. Samtidig udmøntes der 2,8 mio. kr. til en pulje til indsatser i regi af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål under Erhvervsministeriet.
- Sundhed og uddannelse: På FFL19 har regeringen lagt op til et mindre løft af den multilaterale bistand gennem FN mv., hvor der primært opprioriteres på sundhed og uddannelse. Der afsættes i alt 715 mio. til SRSR-indsatser og et nyt bidrag på 75 mio. til Verdensbankens facilitet for kvinder og pigers sundhed og rettigheder, Global Financing Facility, der blødt øremærkes til SRSR-indsatser i Vestafrika. De 715 mio. dækker dertil over bidrag til FN’s Befolkningsfond (UNFPA) , FN’s Ligestillingsenhed (UN Women), mfl. Man prioriterer samtidig bidraget til Global Partnership for Education, hvor bevillingen fremover vil udgøre 300 mio. om året, samtidig med at der afsættes 50 mio. til uddannelsesinitiativet Education Cannot Wait.
Efter finanslovsudspillet har Udenrigsministeriet nu også offentliggjort regeringens udviklingspolitiske prioriteter i forbindelse med FFL19, som kan findes her.
Kontakt gerne politisk medarbejder Bjarke Vestergaard på mail
- Oprettet den .
