Analyse fra Globalt Fokus: Kommissionen tilsidesætter forpligtelser overfor udviklingslande
Globalt Fokus har netop udsendt en analyse af EU-Kommissionens konsekvensanalyser af EU-politikker. I tråd med tidligere år viser analysen, at kommissionen fortsat forsømmer sin forpligtelser overfor udviklingslandene på dette område.
Kommissionen foretager konsekvensanalyser (Impact Assessments) af forslag til politikker, når dette skønnes relevant. Analyserne skal vurdere økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af et givent forslag for bedst muligt at forberede beslutningstagere inden en beslutning skal træffes. I henhold til de officielle retningslinjer for udarbejdelse af konsekvensanalyser og Lissabontraktatens artikel 208 er kommissionen forpligtet til at vurdere potentielle konsekvenser for udviklingslande, hvis forslaget forventes at have indflydelse på udviklingslande.
Globalt Fokus’ screeninger af konsekvensanalyser fra tidligere år viser, at kommissionen i alvorlig grad har tilsidesat deres forpligtelser over for udviklingslandene. Den nyeste screening fra 2016 viser ingen nævneværdig forbedring. Kun 1 af 4 af de foreslåede politikker, som har betydelige konsekvenser for udviklingslandene, forholder sig i tilstrækkelig grad til de mulige konsekvenser for udviklingslande. Det er ikke tilfredsstillende, og Globalt Fokus opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre sig på dette punkt.
Find kommissionens konsekvensanalyser fra 2015 her.
- Oprettet den .