Arbejdsgruppen for udviklings- og klimapolitik har fokus på klimaretfærdighed. Klima-, miljø- og biodiversitetskriserne kræver politiske løsninger og et fokus på lighed, menneskerettigheder, kollektive rettigheder og det historiske ansvar for klimaforandringer, for at blive løst.
Arbejdsgruppen mødes cirka hveranden måned for at udvikle fælles positioner, analyser og politiske anbefalinger indenfor de områder af klimapolitikken, der er vigtige for medlemsorganisationerne og deres partnere i det globale Syd - eksempelvis:
- Grønning af udviklingsbistanden kræver tydelighed om hvad der ‘grønt’ så grønning ikke bliver til greenwashing.
- Grønne indsatser i udviklingslande skal respektere og fremme menneskerettigheder og ligestilling, samtidig med at de bidrager til CO2-reduktioner og klimatilpasning.
- Udviklingsbistand skal altid bidrage bredt til fattigdomsbekæmpelse og FN’s Verdensmål.
- De globale klimaforhandlinger skal inkludere det globale civilsamfund, ikke mindst klima- og miljøforkæmpere fra de regioner, der allerede nu er berørt af klimakrisen.
Arbejdsgruppen har løbende dialog med især Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om danske og internationale politiske processer, eksempelvis FN’s klimaforhandlinger, Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, den globale dimension af den danske klimalov- og handlingsplan, danske positioner i EU, Den grønne Klimafond, mv. Dette sker bl.a. gennem Grønt Partnerskab.
VIl du vide mere?
Sigrid Bjerre Andersen
Tematisk ansvarlig for Bæredygtighed og politisk rådgiver: Klima
+45 53 34 06 46
Seneste nyheder på Klima
Splittelsen fra COP29 i Baku fortsat i Haag
Imens vi venter på vurdering fra Den Internationale Domstol i Haag om staters juridiske ansvar i klimakrisen, der forventes at komme senere på året, gør Globalt Fokus status på landenes udtalelser og på den globale splittelse om staters klimaansvar, som både COP29 og høringerne i Haag har understreget.
Historisk høring i Haag: Danmark og Norden misser en vigtig mulighed
Ved Den Internationale Domstol i Haag er en historisk høring skudt i gang. Sagen, som blev rejst af en gruppe unge fra Stillehavsøerne, handler om at fastslå staters juridiske ansvar i forhold til klimakrisen – herunder, hvad de er forpligtet til at gøre for at beskytte mennesker, natur og fremtidige generationer. Men i stedet for at bidrage til forståelsen af klimakrisen som en rettighedskrise, brugte de nordiske lande deres taletid til at så tvivl om Parisaftalens principper.
Analyse: COP29 var en fiasko, men civilsamfundets stærke og vedholdende mobilisering for klimaretfærdighed er ikke til at tage fejl af
I Baku fik verden et nyt, uambitiøst klimafinansieringsmål i form af en langsigtet, men uforpligtende aftale om et beløb, der ikke kommer i nærheden af at dække finansieringsbehovene. Rettigheder og konventioner var også under pres i COP-forhandlingerne i år, og man missede unikke muligheder for at styrke og beskytte særligt udsatte grupper.
COP29: Civilsamfundets anbefalinger
COP29 er den store ‘finans-COP’, hvor der skal aftales et nyt mål for klimafinansiering til det globale syd. Men op til klimatopmødet står de rige lande – herunder Danmark – med et ønske om at udvide kredsen af lande, der skal betale. En genforhandling af bidragsyderne svarer til at genforhandle Parisaftalen, underminere det internationale klimaaftaleregime og være endnu en bremseklods for at lande en aftale. Det danske civilsamfund anbefaler, at Danmark i stedet leverer ambitiøst og solidarisk på det nye mål. Der er behov for mindst 1.000 milliarder dollars i klimafinansiering, som udviklingslandene har akut behov for til at tackle klimakrisen.
