Nye klimamål, børns rettigheder og handlingsplan for kønsligestilling på dagsordenen i Bonn 

Med os har vi en vigtig anbefaling, som vi har til fælles med hele det globale civilsamfund, oprindelige folk og regeringer i det globale syd: Når der på COP29 i år skal vedtages et nyt mål for klimafinansiering fra de rige til de fattige lande, skal det være baseret på udviklingslandenes reelle behov. De penge, der gives, skal beskytte og styrke menneskerettighederne, og ikke mindst skal pengene primært gives som bistand og ikke som lån - og i tillæg til udviklingsbistanden. 

Forhandlingerne om det 'nye, kollektive klimafinansieringsmål' (NCQG) har været i gang siden 2021. Med det nye finansieringsmål vil man potentielt kunne kanalisere flere og ekstremt tiltrængte midler til klimaindsatser og opbygning af større resiliens i udviklingslande, men desværre er man ikke kommet særligt langt i forhandlingerne endnu. Bonn-mødet er sidste chance for at komme frem til bare konturerne af et resultat. Derfor har vi sammen med 92-gruppen i anledning af Bonn-mødet samlet civilsamfundets anbefalinger i et nyt policy brief målrettet de danske forhandlere, og andre der følger forhandlingerne.   
 
Find policy brief´et HER 

En milepæl for børns rettigheder i klimakrisen 

Bonn-mødet kan blive en milepæl i kampen for styrkelse af udsatte og marginaliserede befolkningsgruppers rettigheder i klimakrisen. Det bliver nemlig første gang i UNFCCC's 30 år lange historie, at børns rettigheder er på dagsordenen. I den første uge af forhandlingerne er der afsat en hel dag til en dialog om den uforholdsmæssigt store effekt, som klimaforandringerne har på børn, unge og fremtidige generationer.  

For børn har klimakrisen enorme og irreversible konsekvenser for deres fysiske og mentale udvikling af at vokse op i klimasårbare samfund med hedebølger og naturkatastrofer. Hele 88% af den globale sundhedspåvirkning relateret til klimaforandringer rammer børn under 5 år. Men børn bliver stort set aldrig hørt, når der skal træffes beslutninger om fremtidens klimaramte samfund, på trods af at de udgør 1/3 af jordens befolkning, og blot 2,4% af den globale klimafinansiering går til programmer, der er målrettet børn.  

Børn og unge er blot den seneste af mange befolkningsgrupper, der kæmper for at blive tilgodeset og respekteret i klimakrisen, og deres indtog i klimaforhandlingerne afspejler desværre også, hvor langsom og forsinket den internationale respons på krisen indtil videre har været. Det er derfor på et sørgeligt bagtæppe, at endnu en rettighedskonvention hermed bliver åbnet i UNFCCC. 

Risiko for tilbagerulning af rettigheder og civilsamfundsdeltagelse 

På dagsordenen til Bonn-mødet er også den handlingsplan for kønsligestilling, Gender Action Plan, som skal sikre kvinder og pigers rettigheder, samt det nye mandat til den platform, der skal fremme oprindelige folks deltagelse, indflydelse og viden i klimaforhandlingerne. 

Begge disse processer kan blive nervepirrende at følge, fordi der er risiko for en tilbagerulning af ambitionerne. Globalt Fokus følger disse dagsordener for at understrege rettighedernes afgørende betydning for, at klimaforhandlingerne skaber brugbare resultater for ægte levende mennesker. Det kan du læse mere om dette i GF's policy paper ´Klimakrisen er en rettighedskrise ´fra 2023.  

Endelig er der også optræk til indskrænkning af civilsamfundets råderum, ikke blot ude i verden men også i forhandlingerne. COP29 vil finde sted i Aserbajdsjan, som allerede kort efter de fik formandskabet har slået hårdt ned på civilsamfundsorganisationer med systematiske arrestationer og indefrysning af midler. På Bonn-mødet er der en unik mulighed for at rejse disse problemer blandt FN's medlemslande, og vi håber, at Danmark og andre demokratiske lande vil lægge pres for at frigive de politiske fanger og skabe sikre forhold for civilsamfundsdeltagere før, under og efter COP29.