Tag del i vores nye CSO-forløb: IMPACT INVESTERING – Risiko eller mulighed for danske civilsamfundsorganisationer?
Er ’impact investments’ blot øget konkurrence om de pressede bistandsbudgetter, eller udgør de en mulighed for ny, innovativ finansiering og effekt for danske civilsamfundsorganisationer?
Som en del af vores ’CSO Futures, Innovation & Partnership Programme’, inviterer Globalt Fokus vores medlemsorganisationer til at deltage i et forløb på tre sessioner, hvor vi - som et led i at udforske organisationernes (fremtidige) forretningsmodeller - vil sætte fokus på én af dem: ’impact investments’. Her vil vi, i samarbejde med Mandag Morgen Sustainia, udforske de risici og muligheder denne mega-trend udgør for din organisation. Hvordan reagerer organisationerne på denne mega-trend? Er der plads til civilsamfundsorganisationer i ’impact investments’-feltet? Og kan dette være et redskab til at innovere den måde, din organisation arbejder på?
UDBYTTE:
- Du vil forstå hvad begrebet ’impact investments’ dækker over og hvem investorerne er.
- Du vil blive introduceret for tidlige erfaringer fra udvalgte ikke-danske organisationer, der har engageret sig i ’impact investments’.
- Du vil udforske og diskutere relevansen af denne tendens for din organisation, hvad angår de risici og muligheder, den repræsenterer. Du får mulighed for at prøve at arbejde med en "forretningsmodel" frem for en klassisk projektmodel i design af initiativer. Det giver mulighed for at se på udviklingsinitiativer ud fra en markedslogik, hvilket er grundlaget for ’impact investments’.
MÅLGRUPPE:
Sessionerne er henvendt til ledere og medarbejdere i Globalt Fokus' medlemsorganisationer med ansvar for program og fundraising - samt medarbejdere, der arbejder med privatsektorpartnerskaber. Det kan være en fordel for organisationer at tilmelde to personer, dvs. både en leder/medarbejder på program- og en på fundraising-området. Idéen bag dette er, at udforske muligheder for jeres organisation fra forskellige organisatoriske perspektiver - og udforske, hvad det ville sige, at arbejde med forretningsmodeller i civilsamfundsorganisationer. Sessionerne er i udgangspunktet for civilsamfundsorganisationer, der er medlemmer af Globalt Fokus. Hvis du har spørgsmål omkring deltagelse, kontakt venligst Andreas Dybkjær-Andersson
STRUKTUR & FORM:
Programmet består af tre halvdags-sessioner. De første to sessioner vil se mere grundlæggende på ’impact investments’ og vil kaste lys over, hvad begrebet betyder, og hvorfor det er relevant for danske organisationer. I den tredje session vil vi med afsæt i et af dine nuværende konkrete projekter analysere din organisations strategiske mulighed for at bruge ’impact investments’ som strategisk redskab. Hver session vil bestå af både interne og eksterne input med viden om ’impact investments’. Når deltagerne har opnået en generel forståelse af trenden, vil vi introducere øvelser, der relaterer det til din egen organisatoriske kontekst.
Session 1, d. 1/11 kl. 11.30-16: Hvorfor ’impact investment’?
Vi dykker ned i den globale mega-trend af ’impact investments’ og ser på, hvad det er, hvilke aktører er involveret, og hvorfor er det vigtigt i en udviklingspolitisk kontekst. Vi udforsker også terminologien omkring ’impact investments’ og ser på de typer af investeringer, dette dækker over.
Form: Oplæg fra eksterne oplægsholdere vil give dig et overblik over ’impact investments’-landskabet, og du vil høre fra et par af de danske impact-investorer (f.eks Bestseller, IFU, DANIDA, etc.)
Session 2, d. 24/11 kl. 11.30-16.00: Impact investments og CSO’er
Her ser vi nærmere på organisationernes rolle i ’impact investments’- feltet ved at se på udvalgte cases fra et par organisationer, der allerede beskæftiger sig med dette. Vi diskuterer merværdien af organisationerne i udvalgte case-eksempler samt de risici, det indebærer for organisationernes rolle og mandat.
Form: Præsentation af case-eksempler diskuteres og undersøges nærmere i grupper.
Session 3, d. 12/12 kl. 11.30-16.00: Fra projektmodel til forretningsmodel
Denne session er designet til dem, der ønsker at anvende den erhvervede viden om ’impact investments’ til at arbejde med et konkret eksempel på, hvordan man går fra projekt til forretningsmodel. Du prøver kræfter med at se på udviklingsinitiativer ud fra en markedslogik, som er grundlaget for ’impact investments’ - herunder at arbejde med en forretningsmodel. Målet er, at deltagerne får en fornemmelse for, hvordan ’impact investments’ kan blive en del af deres arbejde, og hvilke ændringer det vil kræve i organisationens værktøjskasse.
Form: Denne session vil inkludere en stort element af deltagerinvolvering med gruppediskussioner, præsentationer og refleksioner.
HVOR & HVORNÅR:
Forløbet vil finde sted hos Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, Christians Havn, 1401 København K
De tre sessioner vil blive afholdt 11.30-16.00 på følgende datoer:
- Tirsdag den 1. november.
- Torsdag den 24. november.
- Mandag den 12. december.
Bemærk, at de tre sessioner ikke er stand-alone, men kontinuerligt vil bygge på hinanden i et samlet forløb. Deltagelse i de(n) første session(er) er derved en forudsætning for deltagelse af session tre.
TILMELDING & PRIS:
Tilmelding sker via Globalt Fokus’ hjemmeside – gerne i så hurtigt som muligt – og inden deadline tirsdag d. 18. oktober. Vi vil herefter sende bekræftelsesmail til alle deltagere.
Det samlede forløb på tre sessioner vil koste 750,- kr. per deltager, hvilket vil gå til lokaler og forplejning (frokost, kaffe, mv.).
Vi vil bestræbe os på at kunne imødekomme så mange deltagere som muligt. Skulle tilmeldingerne overgå forløbets kapacitet, vil vi give præference til tidlige tilmeldinger og begrænse deltagelsen til maksimalt to deltagere pr. organisationen.
Der vil blive givet mulighed for ansøgning om friplads, for de organisationer, der ikke har midlerne til at deltage. Kontakt Andreas Dybkjær-Andersson på
Tilmeld dig via dette link (nederst på siden).
YDERLIGERE INFORMATION:
For yderligere information, kontakt for praktiske spørgsmål Kamilla Lindgren på
- Created on .