Find inspiration hos tidligere puljemodtagere
Bliv inspireret af tidligere puljemodtagere
VIl du vide mere?
NAGMEH MAHMOUDI KASHANI
PULJERÅDGIVER:
FUNDAMENTAL RIGHTS INITIATIVE
MUNDU - Center for global dannelse
Projekt:
Algoritmers spil: Hvilken brik er du?
Formål:
MUNDU ønsker at give børn og unge mod til at engagere sig i at skabe en mere retfærdig verden. En af vejene til dette er, at børn lærer at forstå og engagerer sig i den digitale transformation således, at de bliver aktører frem for ofrer for den.
Projektet “Hvilken brik er du i de store algoritmers spil?” søger at beskytte børns digitale rettigheder i en tid, hvor informationsstrømmen er stor, og AI og algoritmer har større og større indgriben i vores hverdag. Det er vigtigt, at børn tidligt bliver bevidste om deres digitale rettigheder og har en forståelse for digitale fodspor, AI og algoritmer og kender deres handlemuligheder, hvis deres rettigheder bliver overtrådt.
De vigtigste aktiviteter:
Projektet udvikler et interaktivt undervisningsmateriale omkring børns digitale rettigheder, og hvordan algoritmer og AI-teknologier påvirker det, vi ser på nettet.
MUNDU gennemfører en række skolebesøg, hvor eleverne gennem bevægelse og spildidaktik får erfaringer med emnet gennem kroppen. Spillet giver eleverne en større indsigt i, hvordan algoritmer styrer det, vi ser på sociale medier, hvilken indflydelse, AI kan have på vores hverdag, og hvordan eleverne kan få deres stemme hørt i den digitale jungle.
Målgruppe:
Elever i 4.-6. klasse
Bevillingsstørrelse:
286.581 DKK
Livsværkstederne
Projekt:
Lige ret til et godt ældreliv for etniske minoriteter
Formål:
Projektet sigter på at mindske uligheden i sundhed og styrke sociale rettigheder for ældre etniske minoriteter gennem oplysende aktiviteter, vejledning om lokale tilbud og brobygning. Desuden er det projektets mål at sætte fokus på et værdigt ældreliv for etniske minoriteter.
Mange ældre med minoritetsbaggrund oplever økonomiske udfordringer, helbredsmæssige problemer og isolation, hvilket begrænser deres adgang til sundheds- og sociale tilbud. Særligt er borgere i Danmark uden dansk statsborgerskab ringere stillet i en lang række henseende.
Målgruppen er ældre etniske minoriteter i udsatte livssituationer i Aarhus V, som mangler fællesskaber og viden om deres rettigheder, de fleste er vokset op uden for Danmark, i en sammenhæng hvor det gode ældreliv, inklusive den gode boligsituation, adgangen til hjælp og støtte og den meningsfulde måde at tilbringe sin tid på, ser anderledes ud, end den gør her i landet. Det giver anledning til en oplevelse af uvished, frustration og manglende indflydelse på eget liv.
Projektet vil inddrage målgruppen i udviklingen og implementeringen af aktiviteterne for at sikre relevans.
Bevillingsstørrelse:
343.129 DKK
KVINDERÅDET
Projekt:
Talk Town 2024
Formål:
Talk Town Festival har til formål at samle, engagere og motivere unge til fælles handling for at sikre og styrke grundlæggende menneskerettigheder med særligt fokus på ligestilling, kvinders og minoriteters rettigheder. Det er særligt aktuelt i lyset af det push back, vi lige nu oplever mod grundlæggende rettigheder i EU og i resten af verden. Vi vil derfor skabe en platform for demokratiske samtaler for at styrke fællesskaber imellem unge i Danmark, Europa og globalt.
Talk Town Festival afholdes i København med debat, samtaler, happenings, kunst, kultur og aktivisme, der på forskellig vis adresserer grundlæggende rettigheder og ligestilling. Efterfølgende holder vi Talk Town saloner på tværs af landet for at oplyse om presset på grundlæggende rettigheder. Vi håber særligt på at engagere unge op til 30 år, som inviteres til at medskabe og deltage på festivalen og i salonerne. Vi vil derudover gerne involvere civilsamfundsorganisationer, bevægelser, politikere og alle andre interesserede for at skabe en fælles indsats for sikring af grundlæggende rettigheder.
Bevillingsstørrelse:
436.852 DKK
HavHøst
Projekt:
HavLivRet
Formål:
HavLivRet er et projekt, der bruger regenerativ dyrkning af fødevarer i havet som greb til at skabe opmærksomhed og kapacitetsopbygning omkring grundlæggende rettigheder og EU’s værdier. Formålet er, at oplyse og bevidstgøre borgere om deres grundrettigheder på havmiljøområdet, for at mobilisere dem til at udøve deres rettigheder og på sigt påvirke beslutningsprocesser, der influerer på havene.
I projektet vil to søspejder grupper (i alt forventet ca. 50 mennesker) etablere deres egne maritime nyttehaver, hvor de vil dyrke tang og muslinger. Havhøst vil, sammen med eksperter i (miljø)rettigheder, udvikle aktiviteter, der kobler arbejdet i den maritime nyttehave med rettighedsperspektivet. Aktiviteterne faciliteres af Havhøst, der besøger hver spejdergruppe tre gange, for at øge deltagernes havbevidsthed (ocean literacy) og marine medborgerskab (marine citizenship).
Havhøst vil også forestå en kommunikationskampagne, for at sprede projektets pointer ud til en større målgruppe. Ligesom der vil blive foretaget en analyse af effekten på deltagernes marine medborgerskab.
Bevillingsstørrelse:
444.810DKK
FOLKEMØDE MØN
Projekt:
Køn og Identitet
Formål:
Folkemøde Møn (FMM) samler hvert år ca. 5000 unge fra Vordingborg og nabokommunerne til folkemøde i Stege. På mødet, der i år holdes 23. august, sætter vi fokus på retten til egen kønsidentitet og seksualitet baseret på EU's værdier. Der er stort behov for opmærksomhed og viden, for modsat de store byer er der ingen miljøer i Sydsjælland og på øerne, hvor unge med en anden seksuel identitet end flertallets kan søge hjælp og rådgivning. Inden mødet sendes der undervisningsmaterialer ud til de unge.
På folkemødet kan de være med til rettighedsbingo, de kan høre personlige vidnesbyrd fra LGBT+ aktivister og de kan komme med input til, hvordan man skaber et mere inkluderende miljø i skolen. FMM vil også bidrage til øget kapacitet hos myndighederne for at sikre et inkluderende ungdomsmiljø i skoler. Det langsigtede mål er skabe større tryghed og bedre beskyttelse mod diskrimination af unge med anden kønsidentitet end flertallets og modvirke isolation og utryghed.
Bevillingsstørrelse:
134.989 DKK
Ellebæk Kontaktnetværk
Projekt:
Magasin om migrationsfængsling i Udlændingecenter Ellebæk"
Formål:
Magasinet, som skal være det formidlingsmæssige output i dette projekt, ligger i forlængelse af de to rapporter, som Ellebæk Kontaktnetværk har skrevet i 2020 og 2023, som blandt andet dokumenterer omfattende begrænsninger i adgang til retfærdighed og grundlæggende rettigheder for frihedsberøvede i Udlændingecenter Ellebæk. Ellebæk Kontaktnetværk har i de 4 år vi har eksisteret ydet støtte og rådgivning til indsatte i Ellebæk, og magasinet, vi nu ønsker at skrive og udgive, ligger i forlængelse af gruppens løbende overvågning og monitorering af Udlændingecenter Ellebæk og arbejde imod migrationsfængsling og for at forbedre vilkårene og adgang til rettigheder, værdighed og retfærdighed for deporterbare personer i Danmark.
Bevillingsstørrelse:
50.000DKK
DANNER
Projekt:
De røde flag - Ser du de røde flag for partnervold?
Formål:
Partnervold rammer i alle samfundsklasser og kulturer. Volden er forbundet med stort tabu, og voldsudsatte kvinder lever ofte i stor ensomhed og isolation.
Kampagnen ’De røde flag’ skal lære danskerne at genkende de røde flag, der indikerer partnervold mod kvinder. Formålet er, at flere bliver i stand til at spotte volden og hjælpe, hvis de mistænker, at deres familiemedlem, veninde eller nabo er udsat for vold. Pårørendes hjælp kan være afgørende for, at den voldsudsatte kvinde får mulighed for at bryde med volden.
Kampagnen skal øge befolkningens bevidsthed om kønsbaseret vold og understrege, at alle har ret til et liv uden vold.
Målgruppe:
Kampagnen ’De røde flag’ skal nå ud til pårørende til voldsudsatte kvinder for at gøre dem opmærksomme på de røde flag for partnervold. Målet er, at de pårørende bliver i stand til at spotte volden og hjælpe.
Projektets vigtigste aktiviteter:
-
Oplysningskampagne via trykte og digitale medier
-
Events for bl.a. borgere og politikere
Bevillingsstørrelse:
433.264 DKK
Cybernauterne
Projekt:
Kønskrigen: Fra TikTok til klasseværelset
Formål:
Kønskrigen: Fra TikTok til klasseværelset er et formidlingsprojekt, der har til formål at skabe en modbevægelse til unges stigende splittelse omkring ligestilling i Danmark. Kønskrigen, som i høj grad opstår, kultiveres og spredes på sociale medier og flyder ud i klasseværelserne, har brug for et kritisk, dansk og historisk perspektiv. Gennem projektet vil vi i Cybernauterne udruste flere børn, unge, deres forældre og fagpersoner med viden om og forståelse for den voksende polarisering om grundlæggende ligestillings-rettigheder, så de i deres liv kan stå i opposition til splittelsen, have mod til tale deres sag, og benytte sig af retten til at deltage i den demokratiske samtale på lige fod med andre. Projektet indeholder produktion af indhold på TikTok og Instagram til unge samt udvikling af podcasts og undervisningsmateriale rettet mod lærere og fagpersoner.
Bevillingsstørrelse:
391.218DKK
GRØNLANDSKE STEMMER
Om projektet:
C:NTACT og Det Grønlandske Hus ønsker sammen at skabe en platform for grønlandske stemmer.
Projektets formål er, gennem kunst, personlige fortællinger og dialog at fremhæve grønlandske stemmer i Danmark. For i spændet mellem den generelle sparsomme viden om Grønland i Danmark, en grønlandsk ungdom og en befolkning med noget på hjerte, opstår behovet for en indsats der skaber møder, forståelse og dialog på tværs af mennesker med og uden grønlandsk baggrund.
FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder slog i februar 2023 fast, at grønlændere i Danmark er udsat for strukturel racisme og forskelsbehandling. Formålet er derfor ydermere at promovere og adressere oprindelige folks grundlæggende rettigheder under pres og skabe og understøtte en nødvendig dialog, refleksion og viden bredt i befolkningen.
De vigtigste aktiviteter:
1) Udvikling af et mangfoldigt fortællerkorps med grønlandske stemmer, hvor hver fortæller sammen med et professionelt kunstnerisk team udvikler sin personlige fortælling og for træning i at formidle sin egen historie.
2) Gratis arrangementer med performative fortællinger og dialog på C:NTACTs scene, Edison-scenen i København og i de Grønlandske Huse, på skoler og kulturhuse rundt om i landet.
3) Et undervisningsmateriale målrettet skoler og ungdomsrelaterede institutioner der understøtter lærerne i at styrke elevers viden og refleksion om Grønland, oprindelige folks rettigheder og kendskab til grundlæggende rettigheder og EU's værdier.
4) Et særarrangement på Edison-scenen med nøglepersoner der giver os ny viden om Grønland, grønlandske unge og Grønland-Danmark i et historisk og nutidigt perspektiv
Målgruppe:
Målgruppe 1: Fortællere med grønlandske rødder
En mangfoldig gruppe af personer på tværs af alder, sociale skel etc. med grønlandsk baggrund rekrutteres til at blive fortællere. Fortællerne deltager som eksperter i eget liv og deres deltagelse er derfor det centrale omdrejningspunkt for projektet
2) Unge i folkeskolens udskolingsklasser, på ungdomsuddannelse, samt fagpersoner
Disse bliver gratis inviteret ind og opleve de GRØNLANDSKE STEMMER
3) Den almene befolkning
Enhver der finder interesse i at møde og opleve den mangfoldige grupper af fortællere kan booke gratis billetter ved de offentlige arrangementer på Edison-scenen og kulturhuse rundt om i landet.
Bevillingsstørrelse:
442.852 DKK
CENTER FOR MUSLIMERS RETTIGHEDER I DANMARK
Projekt:
Anmeld Islamofobi!
Formål:
Projektets formål er at monitorere og dokumentere rettighedssituationen for muslimer, og personer der antages at være muslimer gennem:
-
En Islamofobi app: der indsamler data om diskrimination, hadtale og hadforbrydelser mod muslimer i Danmark.
-
En juridisk hotline: der tilbyder juridisk rådgivning og vejledning til dem, der har været ofre for (eller vidne til) diskrimination, hadtale eller en hadforbrydelse, for således at kunne støtte ofre og sikre, at deres rettigheder bliver imødekommet.
Projektets vigtigste aktiviteter:
-
Kampagner: Udbrede kendskabet til vores nye anmeld islamofobi app og hotline for juridisk rådgivning og oplyse om grundlæggende rettigheder.
-
Oplæg: Styrke viden om grundlæggende rettigheder og vores monitorerings- og rådgivningstilbud i København, Odense og Aarhus.
-
Netværksmøder og samarbejde med relevante organisationer: Udbrede kendskabet til app/hotline gennem netværksmøder med relevante organisationer.
Målgruppe:
Muslimer, personer der bliver antaget for at være muslimer samt vidner til islamofobiske hændelser.
Bevillingsstørrelse:
444.625 DKK
The Cultural Connections Tool Box
Formål:
PThe aim of the Cultural Connections Tool Box is to develop a toolbox with strategies for promoting inclusion, justice, diversity, & equity among professionals working with racialized youth. This includes, but is not limited to, teachers, pedagogues, and social workers.
The Cultural Connections Toolbox aims to enhance the capacities of these professionals in social and educational fields, enabling them to create positive change, safe spaces, agency, and inclusion for racialized youth. This project aligns with our broader mission to drive bottom-up institutional changes for those working with minority youth in their everyday roles.
It seeks to challenge internalized cultural biases in the workplace and create opportunities for positive, constructive change, addressing historical challenges faced by all parties involved.
Bevillingsstørrelse:
99.744 DKK
Den boligsociale helhedsplan, Amagerplanen
Projekt:
På Lige Fod
Om projektet:
Ansøgning om permanent opholdstilladelse til unge mellem 18-19 år på lempelige regler, og at de på sigt kan ansøge om dansk statsborgerskab inden det 22 år.
Formål:
Projekt På Lige Fod har til formål at sikre formidling til etniske minoritets unge mellem 15-19 år uden dansk pas om deres grundlæggende rettighed, til at ansøge om permanent opholdstilladelse på mere lempelige vilkår mellem deres 18. og 19 år.
For at sikre at de unge 18-19-årig kan ansøge om permanentholdstilladelse er det altafgørende at oplyse om reglerne allerede til grundskoleelever, som går i enten 9. eller 10.klasse, da det for denne gruppe er essentielt at vide, at de IKKE må afbryde/eller holde pause i deres uddannelsesforløb, da netop det vil betyde, at de IKKE kan ansøge om permanent opholdstilladelse mellem det 18. og 19. år.
Krav og regler er der nok af! Og mange af dem kan være svære at forstå. Derfor ønsker Projekt På Lige Fod at skabe awareness hos de unge i målgruppen, deres forældrene og fagfolk der til dagligt arbejder med de unge. Vi mener at det kan danne grundlag for at sikre, at unge får ansøgt tidstro og opfylder diverse krav.
Derudover vil Projekt På Lige Fod gerne implementere den viden og erfaring, som projektet tilegner sig hos øvrige civilsamfundsaktører og ligeledes ved kommunale lokale aktører såsom skoler, UU-vejledere (ungdomsuddannelses-vejleder) skolesocialrådgivere og gadeplansmedarbejdere.
Projektets vigtigste aktiviteter:
-
Formidling af Projekt På Lige Fod til lokale samarbejdspartnere og øvrige civilsamfundsaktører med henblik på implementering fremadrettet.
-
Afholdelse af dialogoplæg for unge uden dansk pas, 9.og 10.klasses elever inden afgangseksamen samt for unge i 18-årsalderen
-
Formidling af Projekt På Lige Fod til målgruppen herunder; Afholdelse af dialogoplæg for unge uden dansk pas, 9.og 10.klasses elever inden afgangseksamen samt for unge i 18-årsalderen, samt at etablere en platform for gratis hjælp og vejledning til ansøgningsprocessen.
Projektets målgruppe:
Projekt På Lige Fods primære målgruppe er unge mellem 15-19 år uden dansk pas
Bevillingsstørrelse:
354.813 DKK
LEV OG LAD LEVE
Projekt: Retten til at være os
Formål:
Lev og Lad Leve vil opnå en lovændring, der styrker minoriteters retssikkerhed ved anmeldelse af hadforbrydelser, starte en involveringsproces med at udvikle lokalpolitiske handleplaner mod had samt øge LGBTQ+ personers viden om deres rettigheder og styrke deres handlemod.
Projektets vigtigste aktiviteter:
1. Nationalpolitisk indsats: Øget retssikkerhed for minoriteter
2. Lokalpolitisk indsats: Lyttemøder for handleplaner mod had
3. Community indsats: Styrke LGBTQ+-personers viden og handlemod
Målgruppe:
LGBTQ+ personer og allierede i Danmark
NOAH - Friends of the Earth Denmark
Projekt:
Rødder & rettigheder: Fremme af de grundlæggende rettigheder for miljøgræsrødder og -aktivister
Formål:
1) styrke kendskabet til rettigheder og opbygge kapacitet til at handle blandt miljøgræsrødder og -aktivister
2) fortalerarbejde for målgruppernes grundlæggende rettigheder overfor beslutningstagere for at styrke miljøgræsrodsbevægelser og -aktivister og fremme deres rettigheder.
Projetktets vigtigste aktiviteter:
Træning og rådgivning, research og rapport og fortalerarbejde
Målgruppe:
Miljøgræsrødder og -aktivister samt beslutningstagere/politikere
Cybernauterne
Projekt:
Misinformation og ytringsfrihed på TikTok
Formål:
Projektet har til formål at understøtte udviklingen af kapacitetsudvidende indhold på TikTok, hvor der med fokus på ytringsfrihed og kildekritik gennemgås dansksproget indhold på TikTok for at identificere og kortlægge indhold, som præsenterer fejlagtige eller misvisende argumenter eller andre former for konspiratorisk og ufunderet indhold.
Projektets vigtigste aktiviteter:
1) Produktion af 1-2 TikTok videoer om ugen, der debunker misinformation og oplyser om kildekritik og medielæsning
2) Indsamling af kommentarer og reaktioner til analyse af typiske former for konspirationsteorier, misinformation og fejllæsninger, der deles på dansksproget TikTok.
Målgruppe:
Unge TikTok-brugere mellem 15 og 24 år
Mino Danmark
Projekt:
Hadfrit natteliv
Formål:
Hadfrit Natteliv vil skabe en konsekvens for natklubber, der diskriminerer i nattelivet og være en platform for minoritetsetniske unge, som de kan kontakte, hvis de er blevet udsat for diskrimination i nattelivet.
Projektets vigtigste aktiviteter:
Had-frit Natteliv projektet vil skabe et Nattelivskorps, der under dække af at være almindelige brugere af nattelivet, besøger natklubber og foretager stikprøveoperationer for at undersøge, om natklubber diskriminerer minoritetsetniske unge, der gerne vil ind på deres klubber. Samtidigt vil en podcastserie udforske de sociale og mentale konsekvenser af mødet med diskrimination i nattelivet.
Målgruppe:
Den primære målgruppe for projektet er minoritetsetniske unge mellem 18-30 år. Disse unge vil med deres erfaringer med diskrimination i nattelivet, samt effekten heraf, indgå i projektet, som græsrodsaktivister, deltagere i podcasts samt være en del af i Nattelivskorpset.
LGBT+ Danmark
Projekt:
Sammen om rettigheder for LGBT+ personer
Formål:
Lige nu ser vi en tendens til, at LGBT+ personers rettigheder er truet i Europa på grund af nationalkonservative strømninger og en opblomstring af en anti-kønsbevægelse. I Danmark opleves det fx som en kritisk stillingtagen til og modstand mod oplysning om køn og seksualitet til børn og unge, udvidelse af forældrerettigheder til LGBT+ forældre, anerkendelse af transkønnede og non-binære personers juridiske og sociale rettigheder. Derfor er der et stigende behov for at forsvare og styrke LGBT+ personers rettigheder på en lang række områder. Det vil vi gøre ved at øge den interne mobilisering i LGBT+ bevægelsen og inddrage LGBT+ Danmarks medlemmer og lokale LGBT+ grupper i det politiske arbejde.
Projektets vigtigste aktiviteter:
Derfor vil vi med projektet lave arrangementer og medlemsinddragende kampagnearbejde, der skal give LGBT+ personer mulighed for at komme til orde og aktivt engagere sig i LGBT+ Danmarks politiske arbejde, styrke LGBT+ Danmarks data og viden om manglende rettigheder for LGBT+ personer i Danmarks samt give anledning til at løfte principielle sager på både den politiske og juridiske arena på baggrund af dataindsamling, konkrete cases og medlemsmobilisering.
Men Against Patriarchy
Projekt:
En Bog: Mænd arbejder mod patriarkatet
Formål:
Målet er at udgive en bog på både engelsk og dansk om, hvordan og hvorfor man bør starte en antipatriarkalsk mandegruppe. Mænds (mentale) sundhed er i stigende grad et emne i den offentlige debat i Danmark, men det, der ofte mangler i disse samtaler om maskulinitet og patriarkatet, er et spørgsmål om ’forpligtende ansvarlighed’ (accountability). Mænd er de mest aktive i opretholdelsen og deltagelsen af patriarkatet og har dermed et ansvar for at være aktive i kampen for nedbryde det. Vi ønsker, at profeministiske mænd rent faktisk skal leve op til deres erklærede værdier. Med vores bog ønsker vi at dele nogle værktøjer, som vi mænd har udviklet og fundet nyttige i vores eget antipatriarkalske arbejde.
Justitia
Projekt:
Den øgede overvågnings effekt på borgernes rettigheder og retssikkerhed
Formål:
Justitias projekt har til formål at undersøge udviklingen indenfor overvågning i Danmark og EU over de seneste 20 år. Projektet ønsker at beskrive og vurdere alle aktuelle overvågningstiltag og deres påvirkning af borgernes rettigheder. Desuden sigter det mod at initiere en offentlig debat om brugen af overvågning og dens indvirkning på privatliv og rettigheder.
Projektets vigtigste aktiviteter:
Projektet vil gennemføre en omfattende kortlægning af nationale og EU-retlige regler om overvågning. Det inkluderer også en analyse af EU-initiativer. Aktiviteterne omfatter desuden en samfundsjuridisk analyse, præsentation af resultater i offentlige rapporter, konkrete anbefalinger til lovgivningsændringer samt deltagelse i den offentlige debat. Projektet vil også arrangere en debat på EU-Folkemødet.
Målgruppe:
Målgruppen omfatter danske politikere og beslutningstagere, politisk interesserede borgere, herunder NGO'er, advokater, og teknologibranchen, samt den brede befolkning, herunder medier og journalister.
Kritik Digital
Projekt:
Unges digitale myndiggørelse
Formål:
Den digitale verden er stadig et rettighedsmæssigt nyfundet land. Selv med GDPR og DSA mangler der endnu oplysning, rådgivning og yderligere problematisering af den uret, som europæiske borgere stadig udsættes for i den digitale verden. Teknisk kompleksitet og det grænseoverskridende element af digitalisering gør ofte, at unge borgere kan have svært ved at stå alene i en rettighedskrænkende situation i den digitale verden, og det ønsker vi at gøre noget ved.
Formålet med projektet ”Unges digitale myndiggørelse” er at styrke den digitale myndighed for unge i Danmark ved at oplyse om rettigheder og handlemuligheder i den digitale verden og desuden problematisere de områder, hvor vi som unge borgere ikke endnu er beskyttet godt nok. Det ønsker vi at gøre ved at lave oplysningsarbejde, rådgivning og politikudvikling, så unge oplyses om den digitale verdens mekanismer og uretfærdighed, rådgives om deres rettigheder og handlemuligheder samt lærer at spotte rettighedskonflikter og herefter ’politisere’ dem og melde dem ud i den offentlige debat.
Således vil projektet medvirke til, at flere unge bliver ”digitalt myndige”, og bidrage til at samfundsdebatten beriges af skarpt spottede digitale rettighedsudfordringer fra et ungt perspektiv.
Projektets vigtigste aktiviteter:
1. Oplysnings- og debatarrangementer - talk eller filmvisning m. debat
2. Digitale Selvhjælpscafeer
3. Workshopmøder om politikudvikling om digitale rettigheder
Målgruppe:
Unge voksne (ca. 20 - 35 år) og indsatsen vil foregå i hovedstadsområdet.
Ulydig Retshjælp
Projekt:
Ulydig Retshjælp
Om projektet:
Vores projekt fokuserer på, at mennesker kan demonstrere og erklære deres utilfredshed med specifikke problematikker i vores demokratiske samfund uden at opleve repression fra politiet. Vores retshjælp har til formål at hjælpe klima- og menneskerettighedsaktivister. Det er afgørende, at aktivister kender deres juridiske rettigheder. Derfor informerer vi folk ved at holde både korte, specifikke oplæg, men også lange, dybdegående workshops.
Vi har erfaring med, at politiet opfører sig anderledes, hvis de ved, at der er en ressourcestærk juridisk gruppe, der står bag aktivisterne. Derfor er vi ofte til stede ved demonstrationer for at kommunikere med politiet. Hvis aktivister bliver sigtet eller frihedsberøvet under demonstrationer, hjælper vi aktivisterne med at tage dem i retten.
Politiets afgørelser holder ofte ikke i retten, og således er det med til at bevare retsstatsprincippet. På den måde sikrer vi også, at de aktivister, vi samarbejder med, har adgang til et kvalificeret juridisk forsvar, uanset deres økonomiske situation, køn og hudfarve og på den måde også sikre ligestilling.
Madar
Projekt:
Sit-in Migrantcirklen
Formål:
Formålet med projektet er at nedbryde barrieren af tavshed og isolation ved at give andre migranter, flygtninge og asylansøgere pålidelige råd, et støttenetværk samt følelsen af at høre til, som de ofte mangler for at kunne integrere sig i et nyt samfund. Vores fællesskab fokuserer på de behov, som migranter og flygtninge, både med og uden opholdstilladelse, kan have.
Projektets vigtigste aktiviteter:
- Fællesspisning - Madlavning og spisning sammen med vores brugere
- Børnepasning - Letter noget af deres daglige stress hos marginaliserede familier
- Kvindecirkel - Et tryggere rum, hvor kvinder kan mødes og støtte hinanden
- Infomøder - Praktisk information til migranter og flygtninge
- Danskundervisning - Med arabisktalende underviser
- Kampagner - Informationskampagner om basale rettigheder for flygtninge og migranter.
Målgruppe:
Vores fællesskab er åben for alle migranter i Danmark, flygtninge, asylansøgere og andre personer med migrantbaggrund, med og uden opholdstilladelse eller statsborgerskab i Danmark eller et andet EU-land.
Vores opfattelse er, at vellykket integration er en tovejsproces. Derfor vil vores flygtningefællesskab også være en platform for kulturmøder og åben dialog, hvor flygtninge, etniske danskere og EU-borgere kan mødes i et trygt rum og opnå meningsfuld indsigt i hinandens liv og kultur.
Another Life
Projekt:
Kapacitetsopbygning og styrkelse af Another Lifes udvikling, forankring og effekt for kvinder og minoriserede personer i det danske musik- og kulturliv
Formål:
Projektets formål er at udbrede Another Lifes nationale position, udvikle vores metoder og vidensdeling samt at styrke vores platform og community. I projektperioden vil vi brede vores viden yderligere ud i Danmark, så flere aktører og organisationer kan tilgå viden om vigtigheden i at sikre lige adgang og ordentlige vilkår for kvinder og minoriserede personer særligt i musik- og kulturlivet, men også i samfundet generelt. Vi vil i projektperioden udvikle og implementere vores research-, analyse- og formidlingsmetoder med relevante partnere, så flere af kulturlivets aktører kan arbejde bredt og ambitiøst med repræsentation, diskrimination og mental sundhed.
Vi vil bidrage til, at flere kvinder og minoriserede personer får en plads i musik- og kulturlivet under forbedrede vilkår ved bl.a. at facilitere fællesskab, læring og erfaringsudveksling samt ved at være en platform for musikere, kunstnere og kulturarbejdere.
Målgruppe:
Aktører i musik- og kulturlivet, der ønsker at forbedre og udvikle arbejdet med repræsentation, mental sundhed og lige adgang i deres virke.
Musikere, kulturarbejdere og kunstnere i musik- og kulturlivet.
Mellemfolkeligt Samvirke
Projekt:
I Danmark har jeg hjemme
Formål:
Kapacitetsopbygge unge uden dansk statsborgerskab og skabe et solidt fundament for deres engagement i debatten om den nuværende praksis for at opnå statsborgerskab i Danmark. Projektet arbejder med redskaber for at give målgruppen kompetencer til at tale deres sag, indledningsvist ved etablering af ungeplatform, hvor deltagerne gennem et særligt tilrettelagt læringsforløb vil klædes på til at skabe oplysning og indgå i dialog om sagen. Ungeplatformen vil herefter afvikle og deltage i en række fysiske og digitale aktiviteter, der giver de unge erfaring med at bruge deres stemme i deres sag.
Projektets vigtigste aktiviteter:
National ungeplatform, Læringsforløb, Event på Folkemødet,
Event i forbindelse med Den Internationale Demokratidag
Målgruppe:
Målgruppen er unge mellem 18-30 år fra hele landet, der enten er født og/eller opvokset i Danmark, og som ikke har dansk statsborgerskab. Projektet fokuserer på målgruppen af dobbeltminoriteter, som i dette projekt betegnes som unge uden statsborgerskab med rødder i et ikke-EU-land, eller unge, der har arvet deres forældres asylstatus, selvom de er
født i Danmark.
LÆS MERE
DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Projekt:
Stemmer ud af boksen
Formål:
Projektet, Stemmer ud af boksen, arbejder for at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængeligt samt styrke den demokratiske selvtillid og handlekraft sammen med unge, der er flygtet til Danmark. Projektet udfordrer de klassiske og snævre forståelser af demokratisk engagement og nytænker, udvikler og skaber alternative demokratiske engagementsformer sammen med de unge gennem udvikling af kreative produkter som film, podcast, taler, billeder og digte.
I den offentlige samtale, mediebilledet, kulturverden og i kunsten både i Danmark og i resten af Europa, ser vi en under- og misrepræsentation af unge med flugterfaringer. Mens unge med flugterfaringer sjældent kommer til orde i den offentlige samtale, snakker mange andre på vegne af dem eller om dem. Disse tendenser vil projektet modarbejde gennem alternative engagementsformer og metoder, der retter sig mod både civilsamfundet, de politiske beslutningsarenaer, mediebilledet og institutioner.
Projektets vigtigste aktiviteter:
Stemmer ud af boksen består af meningsdannerforløber Udtaler, hvor unge meningsdannere med noget på hjerte udvikler kreative værktøjer til at deltage i den offentlige debat. Dertil følger opkvalificerende alumni-dage for Udtalere, hvor de kreative produkter udvikles som indgår som del af flytbare udstillinger, som udstilles på kulturinstitutioner rundt omkring i landet.
Målgruppe:
Projektets primære målgruppe er unge med flugterfaringer, de sekundære målgrupper er publikummer, deltagere til DFUNK's events eller besøgende på danske kulturinstitutioner. Disse tæller unge uden flugterfaringer eller en ældre målgruppe, som sjældent har mødt unge med flugterfaringer.
LÆS MERE
FRI er et samarbejde mellem
FRI er medfinansieret af EU