COP29: Civilsamfundets anbefalinger 

COP29 er den store ‘finans-COP’, hvor der skal aftales et nyt mål for klimafinansiering til det globale syd. Men op til klimatopmødet står de rige lande – herunder Danmark – med et ønske om at udvide kredsen af lande, der skal betale. En genforhandling af bidragsyderne svarer til at genforhandle Parisaftalen, underminere det internationale klimaaftaleregime og være endnu en bremseklods for at lande en aftale. Det danske civilsamfund anbefaler, at Danmark i stedet leverer ambitiøst og solidarisk på det nye mål. Der er behov for mindst 1.000 milliarder dollars i klimafinansiering, som udviklingslandene har akut behov for til at tackle klimakrisen. 

I dag går FN's 29. klimatopmøde – COP29 – i gang i Aserbajdsjan. Topmødet bliver i år kaldt en ‘finans-COP’. Her skal verdenslederne nemlig blive enige om et nyt mål for klimafinansiering til det globale syd. Det er midler, der skal bruges til grøn omstilling, tilpasning og klimarelaterede tab og skader i det globale syd. Midler som de rige lande skal betale, fordi de har bidraget mest til klimaforandringer gennem historisk store udledninger, mens landene i syd har bidraget mindst, men bliver i dag ramt først og hårdest af klimakrisen. 

Det nye finansieringsmål (New Collective Quantified Goal on Climate Finance eller NCQG) skal erstatte den nuværende aftale om 100 milliarder dollars, der blev besluttet i København i 2009. En aftale som verdens rige lande stadig ikke har levet op til – de har nemlig taget de fleste af de lovede klimamidler fra udviklingsbistanden og har derfor stillet udviklingslandene i et uretfærdigt valg mellem fattigdomsbekæmpelse og klimatilpasning. 

Og nu står verdens rige lande dertil med et ønske om, at vækstøkonomierne også skal forpligtes til at bidrage til det nye mål om klimafinansiering, og at en betragtelig del af klimapengene skal findes gennem private investeringer. Det har i lang tid nu sat en stopper for den konstruktive dialog og risikerer at sætte forhandlingerne på en katastrofekurs, hvor det ikke lykkes at komme frem til et meningsfuldt resultat. 

Svigt og fodslæberi 

Der er derfor meget på spil på dette klimatopmøde, og det afspejler netop det svigt, udviklingslandene og befolkninger verden over oplever fra de rige lande gennem nu mange klimatopmøder, hvor Parisaftalen har ført til mere diskussion end handling. Det gælder ikke kun den udeblivende klimafinansiering, men også de fortsat massive investeringer i fossile brændsler og fodslæben i opdateringen af de nationale klimaplaner. 

Sidste års COP28 blev udnævnt som ‘historisk’, fordi man for første gang nævnte fossile brændsler og vedtog målsætninger om at tredoble vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten inden 2030. Men der er ikke sket nævneværdige ændringer, siden den historiske aftale kom på plads. 

I mellemtiden har voldsomme regnskyl ramt Emiraterne og Brasilien, forrige års og næste års COP-værter, mindst 1,6 millioner østafrikanere er blevet påvirket af oversvømmelser, og over 1 million mennesker i Bangladesh og Indien er blevet internt fordrevet af den dødelige cyklon Remal. Så sent som i sidste uge har EU's vejrtjeneste konstateret, at perioden januar-september 2024 var den varmeste nogensinde på kloden. I Europa mærker vi også klimaforandringerne, senest med voldsomme oversvømmelser i Spanien og Norge. 

I mellemtiden er der også kommet en fond for tab og skader, hvor den danske regering sidder med i bestyrelsen, men her knap et år efter vedtagelsen har den stadig minimal finansiering og kan endnu ikke levere den støtte, den er sat i verden for. For få dage siden blev Trump genvalgt, en ny EU-kommission er ved at være færdig med sin eksamen i Europaparlamentet, og dette er bare de nyeste overskrifter på det største valgår i historien, med indtil videre 62 valg verden over. COP29 finder sted i en kontekst af stor politisk ustabilitet og uforudsigelighed. 

Dårlige meteorologiske og politiske prognoser 

Det er et stærkt og samlet globalt civilsamfund, der samarbejder op imod de dårlige meteorologiske og politiske prognoser. I stærke fælles kampagner kritiserer vi forurenende virksomheders og staters falske løsninger til opnåelse af de nødvendige CO₂-reduktioner. Vi kræver klimaretfærdighed gennem erstatninger for de historiske udledninger, der ødelægger natur, kultur og levevilkår – også gennem retssalene, som det blandt andet ses i den igangværende sag ved Den Internationale Domstol (ICJ). Og så dokumenterer vi systematisk olielobbyens indtog i klimaforhandlingerne og deres tilbageslag mod miljøforkæmpere verden over. 

Globalt Fokus deltager i COP29 som del af NGO-netværkene CAN (Climate Action Network) og EURODAD, og i tæt samarbejde med det danske netværk 92-gruppen. Sammen med vores medlemsorganisationer prøver vi at presse på for højere danske ambitioner indenfor både klimafinansiering, fossil udfasning og en rettighedsbaseret global klimapolitik. På COP29 bliver det især spændende at se, hvordan klimaminister Lars Aagaard kommer til at markere sig, ikke mindst med blikket rettet mod COP30, hvor Danmark sidder i EU's stol i forhandlingerne.