COP29: Leverer Danmark på sine løfter til Afrika

Når danske politikere og klimaforhandlere deltager i klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, over de kommende uger, bliver det en lakmustest for regeringens nye strategi for engagement med afrikanske lande. Strategien lægger op til et fornyet og tættere samarbejde med Afrika, der bygger på ligeværdige partnerskaber. COP29 er en vigtig anledning, hvor regeringen kan sætte handling bag ordene ved at arbejde for et konkret og ambitiøst mål for klimafinansiering.

I den nye strategi, Afrikas århundrede, lover regeringen, at Danmark vil fremme samarbejde om energi, klima og miljø, og at vi skal være en partner i den grønne omstilling i afrikanske lande. Nu er spørgsmålet, om Danmark vil benytte den afgørende scene på COP29 til at leve op til disse løfter ved at arbejde for konkret og ambitiøs klimafinansiering til de store klimaudfordringer, som det afrikanske kontinent står overfor – eller om de afrikanske lande igen vil føle sig overhørt, som de gjorde sidste år i Dubai under COP28 og ved tidligere COP'er.

“Der er ikke blevet lyttet nok til de afrikanske landes perspektiver og behov i klimaforhandlingerne. Under COP28 i Dubai var det tydeligt, at mistilliden fra lande i det globale syd vokser. De afrikanske lande er blandt andet utilfredse med den manglende fremdrift i forhold til løfter om midler til håndtering af klimakrisen og til indsatser, der fremmer grøn omstilling, klimatilpasning og støtte til de tab og skader, der følger, når klimakatastroferne rammer,” forklarer forperson for Globalt Fokus, Rasmus Sturh Jakobsen, som netop er landet i Baku for at følge COP29-forhandlingerne tæt.

COP29: Den store finans-COP

Afrika er hjemsted for over 1,2 milliarder mennesker, men kontinentet har kun bidraget med omkring 3 procent af de globale drivhusgasudledninger. På trods af dette rammer klimaforandringerne hårdest i de mest udsatte lande i Afrika, hvor tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr har katastrofale konsekvenser for landbrug, infrastruktur, levevilkår og menneskerettigheder.

Den nuværende aftale om klimafinansiering til det globale syds grønne omstilling, klimatilpasning og håndtering af klimarelaterede tab og skader udløber i 2025. Derfor bliver COP29 kaldt for en finans-COP.

Sidst man blev enige om et finansieringsmål, var tilbage i 2009, hvor man på COP15 i København besluttede, at verdens rige lande, der historisk er ansvarlige for klimaforandringerne, skulle betale 100 milliarder dollars om året i klimamidler til det globale syd i perioden 2020-2025. Det globale syd har bidraget mindst til klimakrisen, men rammes først og hårdest af klimaforandringerne.

Danmarks rimelige andel af de 100 milliarder dollars er 5 milliarder dollars om året. Men selvom man fik 11 år til at finde pengene, er det endnu ikke lykkedes de rige lande at leve op til målet. Mange af de midler, der er blevet givet, er desuden taget fra den eksisterende udviklingsbistand, hvilket er i strid med COP15-forpligtelsen om, at midlerne skulle være nye og additionale.

1.000 milliarder dollars i offentlig bistand

100 milliarder USD var allerede dengang en dråbe i havet i forhold til behovet i udviklingslandene. Derfor er der nu et stærkt behov for et mål, der svarer til virkeligheden. Et bud på, hvor mange penge der reelt er behov for, lyder på 1.000 milliarder dollars om året og er fremlagt af Independent High-Level Expert Group on Climate Finance, som består af fremtrædende internationale klimaøkonomer. Dette beløb anerkendes fra flere sider og lande, herunder også Danmark. Det danske civilsamfund anbefaler, at målet bliver mindst 1.000 milliarder dollars i offentlig bistand om året. Heraf skal der fastsættes delmål på mindst 400 mia. USD til adressering af tab og skader, mindst 300 mia. USD til tilpasning og mindst 300 mia. USD til reduktioner. Der er behov for øget klimafinansiering til alle tre delmål, men tilpasning og tab og skader er særligt underfinansieret.

Gidsler i en geopolitisk kamp

Men når verdens lande går ind i forhandlingslokalerne i Baku for at indgå nye aftaler, er tilliden fra lande i det globale syd minimal, da de rige lande hidtil ikke har levet op til de nuværende aftaler og mål. Dertil kommer, at flere rige lande, herunder den danske regering, nu insisterer på at udvide kredsen af lande, der skal bidrage med finansiering.

Dette svarer formelt til at genforhandle Parisaftalen, hvor det står tydeligt, at det er de rige lande, der er forpligtet til at levere klimastøtte til udviklingslande. Det er dybt problematisk i sig selv, og det betyder, at man løber fra både det historiske ansvar for klimakrisen og det ansvar, man allerede én gang har påtaget sig ved at tilslutte sig Parisaftalen. En genforhandling af bidragsyderne risikerer at underminere det internationale klimaaftaleregime og – måske værre endnu – at blive en bremseklods for, at parterne kan lande en aftale.

“På den måde tager man de mest udsatte befolkninger som gidsler i en geopolitisk kamp, da en forsinkelse af et nyt finansieringsmål vil forsinke nødvendige CO₂-reduktioner, der skal holde klodens temperaturstigning på under 1,5 grader, og de klimahandlinger, som udsatte samfund i klimakrisens frontlinje akut har brug for,” forklarer Rasmus Sturh Jakobsen og fortsætter med civilsamfundets anbefaling til de danske beslutningstagere:

“Globalt Fokus skubber sammen med resten af civilsamfundet på, at Danmark går forrest og leverer ambitiøst og solidarisk på det nye mål for klimafinansiering til det globale syd. Det vil være et stort skridt i forhold til regeringens løfter i den nye strategi for engagement med afrikanske lande – og for regeringens ønske om at agere som international brobygger i en tid med voksende mistillid.”

Med den nye strategi, Afrikas århundrede, har regeringen en unik mulighed for at vise verden, at vi tager vores partnerskaber med Afrika seriøst. Og på COP29 har regeringen muligheden for at vise, at vi reelt mener det ved at levere ambitiøst på et mål for klimafinansiering.