Dan Jørgensens topprioriteter: Klima, Danmark som frontløber og Ukraine
Til “forpremiere” for den anden udviklingspolitiske redegørelse ønskede Dan Jørgensen ikke at være bagudskuende, han ville hellere diskutere sine prioriteter og ambitioner for dansk udviklingssamarbejde, hvor klima, Danmark som frontløber og Ukraine er nøgleordene.
I en fyldt sal med over 75 repræsentanter fra civilsamfundet afholdt Globalt Fokus tidligere på måneden “forpremiere” på årets redegørelse af dansk udviklingssamarbejde, inden debatten rykkede videre til Folketingssalen senere på måneden. Under overskriften ´Udviklingssamarbejdet og –bistandens rolle i at løse globale kriser´ havde vi nemlig stævnet minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, og udviklingsordførerne til debat om ministerens redegørelse af implementering af Danmarks udviklingspolitiske strategi ´Fælles om Verden´. Men allerede kort inde i sin tale fastslog Dan Jørgensen, at han ikke var så interesseret i at snakke om det, der lå forud for hans tid. Ministeren ville hellere bruge sin taletid på at sætte ord på hans ambitioner og prioriteringer for udviklingssamarbejdet og global klimapolitik:
“På mange områder kommer der ikke til at ske store forandringer. Danmark er et af de lande, som bliver set som et foregangsland og for det, skal der lyde en indledende tak for det vigtige NGO-arbejde", sagde Dan Jørgensen. Hertil pointerede han, at det nye i strategien er sammentænkningen af klima- og udviklingspolitik, som han anser som en nødvendighed: "Alle vigtige udviklingsindsatser påvirkes af klimaforandringer, derfor skal klima helt centralt i dansk udviklingsbistand,” forklarede Dan Jørgensen og fremhævede, at “jeg er den eneste minister i verden, der har sammenkoblingen af de to politiske ressortområder”. Dette er ifølge ministeren bevis på, at Danmark er frontløber, både når det gælder klima og udvikling.
Skal alle udviklingsindsatser handle om klima?
Fra salen anerkendte man og roste koblingen mellem udvikling og klima, dog var der et ønske om uddybning af, hvordan ministeren vil sikre en balance mellem et stærkt klimafokus, alt imens vi ikke negligerer de kerneområder, som dansk udviklingsbistand er sat i verden for at bidrage til - eksempelvis fattigdomsbekæmpelse, kønsligestilling og uddannelse. Her understregede ministeren, at ikke al dansk udviklingsbistand nu skal være klimarelateret. Planen er fortsat, at 25% af udviklingsbistanden går til klimaområdet, men understregede igen at:
“Klimaforandringer påvirker alt, om det er pigers seksuelle og reproduktive rettigheder eller børns mulighed for at gå i skole, og på den måde hænger fattigdomsbekæmpelse og klima uløseligt sammen,” ministeren gentog dermed sin prioritering og forklarede, at han anser erfaringsdeling og input fra civilsamfundet som afgørende for at kunne anvende de bedst mulige metoder og redskaber, der kobler fattigdomsbekæmpelse og kampen mod klimaforandringer sammen, eksempelvis når det kommer til klimatilpasning.
En vigtig forglemmelse
Udover at forklare sit syn på koblingen mellem klima og udvikling, benyttede Dan Jørgensen også sin tale til at sætte fokus på situationen i Ukraine. Herunder hvordan dansk udviklingsbistand og ekspertise på udvikling og det humanitære område spiller en vigtig rolle, og kommer til at være afgørende i genopbygningen af byen Mykolajiv, som præsident Volodymyr Zelenskyj personligt har bedt Danmark om at hjælpe med at genopbygge. I den sammenhæng forklarede ministeren at givet den ekstraordinære situation, er det naturligt, at Ukraine i 2022 blev den største modtager af dansk udviklingsbistand. Ligesom i den skriftlige redegørelse glemte ministeren dog den vigtige detalje, at den største modtager af danske udviklingsmidler i 2022 rent faktisk blev Danmark, da den tidligere regering besluttede at betale udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark med mere end 2 mia. kr. udviklingsbistand. Som en konsekvens heraf faldt bl.a. bistanden til de afrikanske lande samme år.
Ministerens top tre
Nuværende og kommende engagement i Ukraine blev også fremhævet, da ministeren blev spurgt, hvilke tre ting han gerne vil huskes for som udviklingsminister. Derudover er hans ambition, at Danmark bliver førende på klimadagsordenen, herunder ved forhandlingerne og COP-processer, og som den tredje ting nævnte han, at:
"Danmark skal være en rollemodel inden for velfærd og udvikling ved at være en af de mest effektive aktører, der tager ansvar for de udfordrende dagsordener og fortsat bidrager med kernebidrag til FN”. Således afsluttede Dan Jørgensen sit første besøg hos Globalt Fokus.
Efter tale og spørgerunde skulle ministeren videre til et andet engagement, men partikollega og udviklingsordfører fra Socialdemokratiet, Jesper Petersen, overtog ministerens plads i den efterfølgende paneldebat mellem udviklingsordførerne Christian Friis Bach (RV), Sigurd Agersnap (SF), Sascha Faxe (ALT) og Trine Pertou Mach (EL).
Savner en klarere definition af ´ligeværdige partnerskaber
Paneldebatten blev indledt med at zoome ind på partnerskaber, som står centralt i både den udviklingspolitiske strategi ´Fælles om Verden´ og i den nye redegørelse. Alle udviklingsordførere var også enige om, at ligeværdige partnerskaber er og forbliver centralt i dansk udviklingssamarbejde. En enighed som også kunne mærkes i salen, dog påpegede Minna Højland, der er senior international politisk rådgiver hos Red Barnet, at man fra civilsamfundets side savner et større fokus på lokale aktører og partnere i den nye redegørelse. Det var flere panelister enige i. Her udtrykte Sascha Faxe (ALT) et ønske om en klarere definition:
“Hvad mener vi med partnerskaber? Vi bliver nødt til at have en klar definition, som tydeliggør hvordan lokale aktører inddrages. Vi skal have et fælles sprog og en fælles retning, og så skal vi have større fokus på, hvilke samfund vi gerne vil bidrage til at skabe sammen med og gennem ligeværdige partnerskab, fremfor at have fokus på det vi ikke vil, f.eks. migration,” sagde Sascha Faxe, som blev suppleret af Trine Pertou Mach (EL):
“Udviklingssamarbejdet og ligeværdige partnerskaber handler ikke om, hvad Danmark kan få, men om hvad Danmark kan gøre i verden og for verden".
Jesper Petersen (S) forsikrede dog, at selvom lokale aktører ikke fylder meget i den nye redegørelse, så ser regeringen det som et helt centralt element i opnåelsen af den udviklingspolitiske strategi: “Lokale aktører betyder forankring og øget legitimitet for vores samarbejde.”
Danmark skal ikke kaste med sten
Paneldebattens andet hovedtema var demokrati og rettigheder, som er beskrevet som selve fundamentet for dansk udviklingssamarbejde i strategien ´Fælles om Verden´. Civilsamfundet har dog ved tidligere lejligheder udtrykt bekymring for, at der mangler konkrete målsætninger i strategien for, hvordan vi styrker fundamentet.
“Spørgsmålet er fortsat, hvordan man forbinder demokrati og rettigheder som strategisk fundament med tydelige mål, og hvordan vi skaber sammenhænge og synergi mellem demokrati og rettigheder og de to søjler i strategien: Klima, natur og miljø og Vi skaber håb ” lød det indledende spørgsmål på vegne af civilsamfundet fra sekretariatsleder ved CISU, Jeef Bech.
Her var Christian Friis Bach (RV) den første klar med et svar:
“Kampen for rettigheder starter lige her. Den starter nemlig med os, og med at vi sikrer religionsfrihed og menneskerettigheder i Danmark, før vi rejser ud i verden for at kæmpe for det. Vi skal være ydmyge og ikke kaste med sten,” advarede den tidligere udviklingsminister og udviklingsordfører for Radikale Venstre og foreslog, at vi bør undersøge flere muligheder for, hvordan civilsamfundet kan måle udvikling baseret på rettigheder. Sigurd Agersnap (SF) og Sascha Faxe (ALT) istemte, mens Enhedslistens Trine Pertou Mach supplerede selvsikkert:
"Jeg har løsningen. Menneskerettigheder og demokrati skal i cementen, som vi bygger fundamentet af. Disse principper skal afspejles i alle vores handlinger."
Afslutningsvis gik debatten på, hvor pengene skal komme fra til at finansiere de globale kriser. Dette havde udviklingsordførerne forskellige bud på, hvor Sigurd Agersnap (SF) lagde vægt på, at man bør komme renterne til livs og efterleve en fair “forurener betaler”-ordning. Hertil supplerede Sascha Faxe (EL), at der også bør gøres noget ved gælden, hvilket Trine Pertou Mach (EL) støttede op om: “vi kan ikke fastholde udviklingslandelande i gæld”, understregede hun. Begge udviklingsordførere var også enige om, at tab og skader er en vigtig mekanisme ift. ligeværdige partnerskaber og ansvar. I debatten blev der desuden talt om muligheden for et nyt globalt beskatningssystem, som både Cristian Friis Bach (RV), Trine Pertou Mach (EL) og Sacsha Faxe (ALT) tilsluttede sig idéen omkring, selvom det ifølge Christian Friis Bach (RV) kan blive svært at udføre i praksis.
Læs Globalt Fokus’ analyse af ministerredegørelsen her, og her finder du, hvad vi især lægger mærke til i ministerens redegørelse Globalt Fokus Bemærker.
- Oprettet den .