Skip to main content

              

Civilsamfundets råderum

FN’s Menneskerettighedsråd arbejdsgruppen

Denne gruppe fokuserer på at sikre fælles interessevaretagelse forud for og under rådssamlingerne i FN’s Menneskerettighedsråd.

Danmark sidder i FN’s Menneskerettighedsråd indtil slutningen af 2021 og indtil da er det vigtigt at give inputs fra dansk civilsamfunds side omkring de prioriteter vi mener, at Danmark skal arbejde for at sikre i Menneskerettighedsrådet.

Gruppen samarbejder også om at sikre erfaringsudvekslings og kapacitetsopbygning blandt dansk civilsamfund for at få bedst muligt indflydelse i Rådet. Da Danmark stillede op til Rådet som kandidat havde den følgende fokusområder:

  1. Bekæmpelse af tortur
  2. Oprindelige folks rettigheder
  3. Seksuelle og reproduktiv sundhed og rettigheder
  4. Religions- og Trosfrihed 


Siden da er andre emner såsom civilsamfundets råderum også kommet højt på dagsordenen. Der er dog langt fra at ville arbejde for forskellige områder til reelt at få indflydelse og være garant for menneskerettighederne i Rådet. Derfor er civilsamfundets ekspertise på disse og andre områder relevante og vigtige at spille ind.

Arbejdsgruppen har givet skriftlige inputs til Udenrigsministeriet forud for de tre rådssamlinger i 2020, hvilket har ført til, at flere prioriteter fra dansk civilsamfund er blevet inkluderet i danske udtalelser og arbejde under samlingerne. Ligeledes har arbejdsgruppen i sensommeren 2020 afholdt tre workshops for medlemmer om, hvordan man får bedre indflydelse i rådet. FNs Specialrapporteur for Menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter fra Udenrigsministeriet gav blandt andet inputs.

Hvis din organisation er interesseret i at være med i arbejdsgruppen eller bidrage til de skriftlige inputs forud for rådssamlinger, bedes I kontakte Julie Arrildt på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus