COP27-analyse: En ørkenvandring med en enkelt oase i horisonten

I november deltog Globalt Fokus på FN’s 27. klimatopmøde, COP27, som Egypten var vært for. Resultaterne var generelt skuffende for klimaet og for det globale Syd, med undtagelse af én stor sejr: En fond til klimakatastrofer.

Omtrent 40.000 mennesker fra hele verden deltog i FNs klimatopmøde, som blev afholdt i den egyptiske turistby Sharm el-Sheik fra den 6.-19. november.

I byen, som ligger omgivet af ørken, er der ikke er meget andet at se end enorme hotel- og casinofacader, og kun få steder kan man fornemme en snert af lokal kultur. Der er højglanspolerede cykelstier uden cyklister, lygtepæle forklædt som palmer, og et enormt neonskilt med ordene ‘Old Egypt’ markerer området omkring en af byens traditionelle turistattraktioner: En moske fra 2017. 

Selve konferencecentret, hvor klimaforhandlingerne fandt sted, føltes på samme måde som en kulisse, der skulle distrahere fra virkeligheden. Virkeligheden var for eksempel, at mens der var placeret vandbeholdere rundt omkring, blev de sjældent fyldt op. Der var madboder uden mad og personale. Der var gratis wifi, men det virkede ofte ikke. Mens man de fleste steder kunne få øje på et toiletskilt, kunne man efter en lang og desperat vandring ofte konstatere, at toilettet befandt sig i en helt anden bygning.  

Også selve forhandlingerne blev en lang og desperat vandring. Langt inde i anden uge af topmødet manglede stadig mange af de tekster, ministre fra verdens lande var fløjet ind for at forhandle på plads. Det betød, at nogle af forhandlingerne ikke blev afsluttet, mens andre blev afsluttet i al hast i de allersidste døgn af mødet. Det endte med en aftale, der desværre er dybt bekymrende, særligt for de dele af verden, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, og som i dag oplever enorme tab og skader, når klimakatastroferne rammer – hvilke sker hyppigere og hyppigere. En aftale der skal forestille at bremse klimaforandringerne, men end ikke nævner de fossile brændsler, der er deres årsag, og ikke leverer en plan for den reduktion af udledninger, der skal holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader.

En fond til klimakatastrofer – indtil videre uden penge 

Med vores udgangspunkt i global klimaretfærdighed var der især tre områder, Globalt Fokus sammen med medlemmer og vores globale netværk kæmpede for før og under COP27: Finansiering til tab og skader, rettigheder som fundament for alle beslutninger og civilsamfundets adgang til og deltagelse i forhandlingerne. 

På trods af at der helt frem til mødets start var modstand mod at ‘tab og skader’ skulle have sit eget dagsordenspunkt, endte topmødet med en beslutning om at oprette en fond, der kan finansiere klimakatastrofer i udviklingslandene. Dette var resultatet af massivt pres fra en enig forhandlingsgruppe fra det globale Syd, bakket op af et globalt civilsamfund der har stået stærkt og samlet bag kravet. De endelige rammer og betingelser for fonden skal først forhandles på plads på COP28, og selvom en række lande op til COP27 – herunder Danmark – gav tilsagn om penge til tab og skader, er det uvist, hvor pengene til fonden skal komme fra. Med de beløb, der indtil videre gives til tab og skader globalt, er der lang vej til at dække udviklingslandenes reelle behov.  

Globalt Fokus håber, at den nye regering vil fortsætte det danske lederskab indenfor tab og skader, og vil prioritere indsatsen for, at den nye fond kan levere den støtte, der så desperat er brug for.

Tilbagerulning af menneskerettigheder i klimaaftalerne 

Parisaftalen forpligter alle lande til at beskytte, respektere og fremme menneskerettighederne i deres klimahandlinger. For at sikre at dette rent faktisk sker i praksis, er det afgørende, at alle de beslutninger, der tages på klimatopmøderne tydeligt siger, hvordan befolkningsgrupper skal beskyttes, og hvordan landene er forpligtet til dette. Denne COP var en sejr for børns rettigheder, som for første gang blev anerkendt i en klimaaftale, og det lykkedes også at skrive retten til et sundt miljø - som allerede er anerkendt af FN’s Generalforsamling – ind i slutaftalen.  

Men derudover var COP27 et nederlag for rettighedskampen. I den såkaldte Artikel 6 af Parisaftalen, som handler om, hvilke typer af klimatiltag der tæller med i landenes klimaregnskaber og handel med CO2-kreditter, blev der sent i processen fjernet referencer til menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Det betyder, at man tillader reduktionstiltag i udviklingslande, der fx ikke respekterer oprindelige folks ret til at blive hørt og give deres samtykke. COP27 skulle have leveret en midtvejsevaluering af den fælles Gender Action Plan – som bl.a. opfordrer medlemsstaterne til at sikre kvinders ligelige deltagelse i beslutninger om klimahandling - men evalueringen blev udskudt til midtvejsmødet i Bonn næste år. Dette var den bedst mulige løsning, for pludselig var alle referencer til diskrimination, intersektionalitet samt den historiske aftale fra FN’s Kvindekommission tidligere i år - der understreger vigtigheden af bl.a. at lave ligestillingsvurderinger af alle klima- og miljøtiltag - blevet fjernet. Ellers progressive aktører som EU var kun aktive, når de kæmpede imod, at arbejdet med kønsligestilling skulle finansieres.  

Denne dynamik gik igen i mange forhandlingslokaler, når det handlede om rettigheder. Globalt Fokus vil frem mod COP28 gennem vores internationale netværk arbejde for bedre sammenhæng mellem beslutninger om rettigheder på tværs af FN-fora, samt styrke dialogen med den danske delegation for at sikre, at Danmark er tro mod sin egen klimastrategi og presser på for at rettigheder står stærkt og centralt i fremtidens klimaaftaler. 

Civilsamfundet blev overvåget og ekskluderet 

Mens alle deltagere på COP27 oplevede de lange madkøer og tomme vandbeholdere, og dette i sig selv er en reel forhindring for at udføre sit arbejde på en meningsfuld måde, var oplevelsen som civilsamfundsobservatør noget mere bekymrende. Bare det at blive lukket ind i lokalerne var en udfordring - i de samme mødelokaler skiftede det fra dag til dag om, der var plads til observatører eller ej, først med henvisning til brandregler, som hverken FN eller formandskabet har kunne fremvise dokumentation for, og så med henvisning til en regel om, at man ikke måtte sidde på gulvet – men gerne stå.  

Til de demonstrationer der blev afholdt inde på konferencecentret, kunne man se konferencepersonale filme demonstranterne på deres telefoner. Vi var blevet advaret om digital overvågning gennem COP27-app'en og det åbne wifi – men den fysiske overvågning fra de ‘COP-frivillige’, som man fulgtes med i busserne til og fra centeret, var omfattende og bestod blandt andet i at tage billeder af ansigter og telefoner. Mange af NGO’ernes koordineringsmøder blev holdt under åben himmel i mangel af mødefaciliteter, og foregik således i fri rækkevidde af larmende fly og uvedkommende tilhørere. Og endelig – mange blev mødt med ekstraregninger på deres hotel ved ind- eller udcheckning, med op til femdoblede priser.  

Med dårlige og dyre arbejdsforhold, eksklusion fra de møder, man var der for at observere, og en konstant og reel risiko for overvågning og forfølgelse, efterlades civilsamfundet dog med ét vigtigt arbejdsredskab: At gå på gaden og lægge et folkeligt pres for en ambitiøs politiske aftale for klimaet. Men som vi vidste længe i forvejen, ville Egypten ikke tillade demonstrationer udenfor konferencen, og vi måtte nøjes med planlagte aktioner på afgrænsede områder med de begrænsninger på ytringsfriheden, som FN-regler dikterer – ingen lande, personer eller virksomheder må nævnes. 

Globalt Fokus og UNmute-kampagnen, hvis formål er at sikre civilsamfundsinklusion i FN-processer, brugte COP27 som anledning til at indsamle viden om forholdene for civilsamfundet, og arbejder nu for at dette ikke gentager sig på COP28. Vi håber at Danmark vil fortsætte sin rolle som foregangsland for civilsamfundets deltagelse på FN-møder, og at FN-systemet vil træde i karakter og aldrig igen tillade et værtslands så massive krænkelse af civilsamfundets rettigheder.