Klima: Sådan finansierer Danmark sin klimagæld til verdens mest udsatte

I samarbejde med INKA Consult har Globalt Fokus og 92-gruppen fået udarbejdet et katalog med grønne og socialt bæredygtige forslag til, hvordan en kommende regering kan betale Danmarks klimagæld til verdens fattigste og mest klimaudsatte lande, som i dag betaler prisen for en klimakrise, vi har været til at skabe.

 

Danmark har endnu ikke indfriet sit løfte om at betale klimabistand til udviklingslandene, som vi ellers lovede i 2009 og igen i 2015. Danmark lovede dette sammen med resten
af de industrialiserede rige lande, som historisk har været de største forurenere, og derfor bærer det største ansvar for klimaforandringerne - mens det er de fattigste og mest udsatte lande, der nu betaler den højeste pris for klimakrisen. Udviklingslandene har historisk lave CO2-udledninger, og de har i dag ikke økonomisk mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne og afværge de ødelæggende konsekvenser af klimakatastroferne i den hastighed, det kræver.
De rige lande lovede derfor i 2009 under COP15 i København at give 100 mia. dollars om året fra 2020 til 2025. Danmarks andel heraf er 5 mia. kroner om året.

 

Men Danmark er så bagud med at betale sin del af klimabistanden, at vi har oparbejdet en klimagæld. En stor del af den klimabistand, vi betaler, tager vi fra udviklingstanden,
og det er i strid med den internationale forpligtelse om at klimabistanden skal være ”ny og additionel”. Udviklingsbistandens hovedformål er at bekæmpe fattigdom og ulighed
i verden, som lige nu stiger i takt med at inflation, fødevaremangel og klimakrisen raser, derfor vokser behovet for den fattigdomsorienterede udviklingsbistand.

 

Ny, aditionel og socialt bæredygtig finansiering

Globalt Fokus og 92-gruppen har derfor bedt INKA Consult om at lave et katalog med konkrete forslag til, hvordan den danske klimabistand til udviklingslandene kan finansieres på en langsigtet måde. I ’Danish Climate Finance Catalogue’ kan man derfor se beregninger på otte grønne og socialt bæredygtige finansieringsmekanismer. Dem opfordrer vi politikere, den kommende regering og andre beslutningstagere til at kigge på, når de skal finde ud af, hvordan Danmark betaler sin klimagæld til verdens mest klimaudsatte.

 

 

Her er de otte finanseringsforslag:

 

INKA Consult's analyse viser, at der er et væld af muligheder for at skaffe 5 mia. kr. årligt gennem finansieringsmekanismer, der er både grønne og socialt bæredygtige.

  1. En passagerafgift på flyrejser på 220 DKK for rejser i Europa og 790 DKK for interkontinentale rejser vil skaffe mellem 2-5 mia. DKK årligt

  2. En formueskat på under 3 pct. og en høj beløbsgrænse over 10 mio. DKK vil ramme blot 1% af Danmarks befolkning, men generere et provenu på 17,6-43,2 mia. DKK

  3. En skat på finansielle transaktioner på eksempelvis 0,1% af værdien ved handel med aktier og obligationer, vil generere et provenu mellem 7-12 mia. DKK årligt

  4. En progressiv arveskat, hvor arveafgiften stiger i takt med arvens størrelse, vil medføre en fordobling af provenuet svarende til 5 mia. DKK årligt

  5. En 3% skat på digital omsætning vil give et provenu på 0,1-0,5 mia. DKK om året

  6. Øremærkning af Danmarks CO2-kvoteindtægter kan skaffe 4-7 mia. DKK om året

  7. En fordobling af vejafgiften for tunge køretøjer vil øge provenuet med 500 mio. DKK

  8. En beskatning af aktier på samme niveau som beskatning af lønindkomster kan give et provenu på ca. 8 mia. DKK årligt

 

Klimagælden skal ikke betales af udviklingsbistanden

De fleste af de otte mekanismer vil altså hver især resultere i en indtjening i milliardklassen. Til sammen kan de otte mekanismer skaffe mellem 44 og 81 milliarder. Mekanismerne er baseret på princippet om at forureneren betaler, og bidrager til den grønne omstilling i sig selv. Alle mekanismerne kan gennemføres på socialt bæredygtige måder, så de ikke rammer lavindkomstgrupper i den danske befolkning.

 

Ved at vælge én eller flere afgiftsmekanismer som kilde til klimafinansiering vil Danmark kunne sikre en langsigtet og bæredygtig finansiering af sin klimabistand, snarere end en sum penge, der hvert år skal diskuteres som del af finanslovsforhandlingerne. Samtidig vil en langsigtet finansiering være med til at sikre at Danmarks klimabistand ikke tages fra den nuværende udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI.

 

Udover de otte mekanismer, beskriver kataloget også to måder at benytte grønne obligationer til finansiering af klimabistand, samt et forslag til hvordan IFU kan bidrage til mobilisering af klimabistand.

Du kan finde kataloget her: DANISH CLIMATE FINANCING CATALOGUE

  • Oprettet den .
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus