Skip to main content

              

Rapport: Civilsamfundets arbejde med Verdensmålene

Skærmbillede 2018 05 09 kl. 10.00.43Globalt Fokus lancerede i maj 2018 rapporten 'Civilsamfundets arbejde med verdensmålene'. I samarbejde med CISU og 92-gruppen har vi lavet en analyse af ikke mindre end 70 civilsamfundsorganisationers arbejde med verdensmålene. Rapporten kommer med bud på, hvor det danske civilsamfund pt. står når det kommer til at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene, hvordan organisationerne har taget verdensmålene til sig, hvordan de leverer på verdensmålene og hvad status er på indgåelse af partnerskaber med afsæt i verdensmålene.

 

I Globalt Fokus bider vi mærke i, at størstedelen af de adspurgte organisationer anvender verdensmålene i deres arbejde, men at langt de fleste bruger målene som en krog, som de bruger til at rammesætte og beskrive deres arbejde, hvorimod færre organisationer har brugt verdensmålene som afsæt for justering af deres arbejde og indsatser, eller som udgangspunkt for nytænkning af organisationen. Spørgsmålet er, hvorvidt og hvordan de danske civilsamfundsorganisationer i fremtiden kan bruge målene mere transformativt? Når man præsenteres for så stor og kompeks en dagsorden med mål og delmål er det naturligt, at man indleder med at kortlægge, hvordan ens eksisterende arbejde matcher op i mod denne ramme. Ingen kan dog nøjes med at sætte hak ved de mål, vi allerede arbejder med, hvis vi skal i mål med dagsordenen inden 2030. Det kræver radikale forandringer, og der ligger derfor en interessant bane foran os i forhold til at bevæge os over mod mere nytænkning.

 

Fra Globalt Fokus’ side håber vi, at rapporten vil inspirere civilsamfundet til at reflektere over, hvordan vi bliver bedre til at udnytte verdensmålsdagsordenens transformative potentiale, og holder den vision, der er så flot formuleret i selve resolutionen, i live. Med rapporten har vi et godt udgangspunkt og en baseline, som vi kan måle på i fremtiden. Vi håber desuden på at inspirere andre sektorer til at lave samme temperaturmåling på det vigtige arbejde med verdensmålene. Globalt Fokus vil samtidigt bruge analysen som afsæt for udvikling af fremtidige indsatser for organisationens medlemsorganisationer, hvor området for opbyggelse af tværsektorielle verdensmålspartnerskaber vil blive prioriteret.

 

Læs rapporten her.

 

 

 

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus