Skip to main content

              

Civilsamfundet i fælles opråb: Lad os passe på det liberale demokrati

En sag om åbenlyst uacceptable ytringer fra enkeltpersoner har udviklet sig til en principiel debat om civilsamfundets rolle. Førstnævnte skal håndteres. Sidstnævnte skal vi alle værne om. I fælles opråb udtrykker over 35 civilsamfundsorganisationer derfor bekymring over opfordringer til at fjerne støtte til organisationer, der udtrykker kritik eller politisk uenighed med regeringen. Vi må slå ring om det liberale demokrati, om civilsamfundets frie råderum og om vores ytrings- og foreningsfrihed, som i disse år er under pres - også i Danmark.

Lad os passe på det liberale demokrati og civilsamfundets råderum og ytringsfrihed. Det er budskabet i et fælles indlæg, som Globalt Fokus sammen 34 medlemsorganisationer har skrevet under på, og som blev bragt i Berlingske i d. 11.11. som replik til en leder fra samme avis, hvor lederskribenten opfordrer til, man fjerner støtte til organisationer, der udtrykker kritik eller politisk uenighed med regeringen. Berlingske lederen kom i kølvandet på flere folketingspolitikeres opfordringer om det samme som reaktion på en sag om åbenlyst uacceptable ytringer fra enkeltpersoner i Mellemfolkeligt Samvirkes råd og bestyrelse. En sag, der har udviklet sig til en principiel debat om civilsamfundets rolle i et levende demokrati, og hvor der fra flere sider er misforståelser om civilsamfundets arbejde, om hvordan udviklingsmidler bliver brugt, om vores uafhængighed og om præmissen for civilsamfundets samarbejde med staten.

Vi har set til med bekymring, hvordan debatten om hvorvidt organisationer, der modtager statslige bevillinger kan være kritiske over en ført politik, "for statslige bevillinger bør aldrig blive en mundkurv. Vi er glade for, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen afviser disse opfordringer, for det er en demokratisk uskik, når politikere trækker “fjern statsstøtten”-kortet, når organisationer er kritiske over for en ført politik," skriver vi i fællesskab i indlægget. Socialdemokratiets udviklingsordfører Gunvor Wiebro har ligeledes taget afstand fra opfordringer og udtalt, at det ikke er socialdemokratisk politik. 

At civilsamfundet frit kan ytre sig og samtidig være en vigtig og strategisk samarbejdspartner for både stat og kommuner, mener vi i civilsamfundet, er en grundsten og et sundhedstegn i et demokrati. Der er lande, hvor samarbejde mellem civilsamfund og stat kommer med krav om censur, eller hvor staten dikterer civilsamfundets arbejde. Det er lande, som Danmark er med til at kritisere for deres restriktive råderum for civilsamfundet, og som vi ikke ønsker at sammenligne os med på det område. Det er selvfølgelig fuldt legitimt at være kritisk over for civilsamfundet - om man er politiker, rigsrevision, medie eller borgere. Ligesom vi også bruger vores grundlovssikrede ytringsfrihed til at holde magthavere i skak. Og sammen skal vi alle værne om i det liberale demokrati, hvor magtkritik, ytringsfrihed og en god tone kan og skal gå hånd i hånd. Det er de pointer vi udfolder i vores fælles indlæg, som du kan læse her:

35 ngo'er svarer på kritik i Berlingske: Statslige tilskud bør aldrig blive en mundkurv

Siden indlægget blevet publiceret har flere Globalt Fokus medlemmer tilsluttet sig:

Underskrivere:

Mette Müller Kristensen, direktør i Globalt Fokus
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
Jonas Vejsager Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care
Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund
Dorte Petersen, direktør i PlanBørnefonden
Susanne Branner, generalsekretær i LGBT+ Danmark
Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark
Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Jeef Bech, sekretariatsleder i CISU CISU – Civilsamfund i Udvikling
Jakob Kronik, konstitueret sekretariatschef i Verdens Skove
Henriette Laursen, direktør i KVINFO
Jesper Højberg, direktør i IMS (International Media Support)
Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær i Caritas
Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet
Lars Christian Østergreen, direktør i AIDS-Fondet
Kathrin Wessendorf, direktør i IWGIA
Bjarke Rambøll, sekretariatsleder i VedvarendeEnergi
Garba Diallo, direktør i Crossing Borders
Mie Roesdahl, direktør i Conducive Space for Peace
Toke F. Nyborg, direktør i Aktion Amazonas
Misha Wolsgaard-Iversen, sekretariatsleder i International Børnesolidaritet
Marie Sigvardt, konstitueret direktør i Save the Orangutan
Lene Marie Andreasen, generalsekretær i Ghana Venskab
Johnny Baltzersen, forperson i CICED
Lisa Henry, generalsekretær i IRCT
Janice G. Førde, forkvinde i Kvindernes U-landsudvalg
Rasmus Bering, direktør i Dreamtown
Thor Markussen, næstforperson i LØS – Landsforeningen for Økosamfund
Katja Gunnertoft Bojsen, sekretariatschef, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
Mirka Mozer, Generalsekretær i Dansk Folkehjælp
Jens Vesterager, Generalsekretær i ADRA
Julie Koch, Generalsekretær i  DanMission
Betina Gollander-Jensen,  Generalsekretær i Mission Øst


  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus