Globalt Fokus hilser den nye vidensfestival Civilsamfundets Fællesdag velkommen
Altinget har sammen med det socialøkonomiske kommunikationsbureau Sivil taget initiativ til en ny vidensfestival ved navn "Civilsamfundets Fællesdag". Formålet med arrangementet er at bringe organisationer fra civilsamfundets sektorer sammen for at fejre civilsamfundet og udveksle viden, for dermed skabe grobund for at sætte et stærkere aftryk på vores samfund.
Civilsamfundets Fællesdag bliver afholdt i Børssalen i København den 2. oktober, og vil byde på oplæg, workshops, netværk og fejring af civilsamfundets indsats. Men ambitionerne rækker videre, for planen er på sigt at inddrage civilsamfundet selv i at udvikle fællesdagen til et endnu større, fast tilbagevendende årligt arrangement. Derfor er der nedsat et advisory board med deltagelse af Globalt Fokus, Dansk Ungdoms Fællesråd, Frivilligrådet, Spejderne og DGI. Sammen med dem er det håbet at opskalere årets arrangement til et dobbelt så stort event næste år.
”Som en aktør, der hver dag arbejder med og for et mangfoldigt civilsamfund, hilser vi dette ambitiøse initiativ meget velkommen. Det er på tide, at vi som civilsamfund sætter os sammen og bliver bedre til at dele viden og værktøjer og ikke mindst inspirerer hinanden til at turde tale sammen om, hvad civilsamfundets rolle er i dag og i fremtiden," udtaler vores sekretariatschef Peter Christiansen til Altinget.
- Oprettet den .