Opsamlingsartikel på Civilsamfundets Fremtid: De Nye Aktører

Nye bølger af civilsamfundsaktører rusker op i tidligere forestillinger om hvad civilsamfundet er og kan. Derfor inviterede Globalt Fokus som en del af programmet Civilsamfundets Fremtid i efteråret 2017 til et forløb, der satte fokus på civilsamfundets nye aktører, og udfordrede deltagerne på forestillinger om civilsamfundet som sektor, og de aktører der opererer i det. Denne artikel samler op på forløbet og kan bruges til inspiration og videre læring.

Med programmet Civilsamfundets Fremtid har Globalt Fokus sat fokus på at styrke civilsamfundets evne til at spotte forandringer og tendenser – og agere i forhold til dette i egne organisationers praksis. Programmet tager fat på en række centrale tematikker, aktuelle udfordringer og muligheder for danske civilsamfundsaktører. Det giver viden om civilsamfundets forandring i en brydningstid, faglige og funktionelle inputs om forskellige temaer, rum for refleksion omkring praksis i egen organisation, værktøjer samt muligheden for at networke og vidensudveksle.

Med afsæt i en række inspirerende oplæg fra forskellige eksperter fra både ind- og udland afholdt Globalt Fokus forløbet Det nye civilsamfund – De nye aktører over tre spændende sessioner, for at blive klogere på nye tendenser i civilsamfundet, dets nye aktører og hvordan vi som danske organisationer kan tillægge den viden til praksis.

Civilsamfundet – lokale frivillige eller underleverandører til det offentlige?

Daværende forkvinde for Frivilligrådet, Vibe Klarup, udfordrede os på hvordan civilsamfunds-landskabet ser ud i Danmark. Hvilke tendenser er der – og hvad betyder det? Ifølge Klarup ser vi to fløje i disse år. På den ene side ser vi en bølge af lokale frivillige, der uden formelt mandat “bare går i gang” med at arbejde for en sag, de brænder for. Samtidig står de etablerede institutioner tilbage og forsøger at leve op til den offentlige sektors krav om øget professionalisering.

“Vi ser to bølger af frivillighed”, sagde Vibe Klarup. “Det lokale og nære på den ene side, og det mere tunge og professionelle på den anden. Og der er måske en pointe i at man, som en del af det etablerede foreningsdanmark, skal undersøge, om man skal finde tilbage til noget af den gamle aktivisme, og lade sig inspirere af den gejst, der er i de her nye bølger af frivillighed. Det tror jeg er vigtigt at holde øje med og interessere sig for.”

De nye bevægelser er borgerdrevne – og lokale

Frivilligheden i Danmark har det dog godt, hvis man spørger Vibe Klarup. “På den ene side er frivilligheden i DK stabil, og samtidig kan vi se, at der sker forandringer i måden, vi er aktive på.”

Vibe Klarup fortalte om de nye tendenser i det danske civilsamfund med udgangspunkt i de nye typer af frivillighed, der blomstrer op rundt omkring. Det er især lokalt forankrede initiativer blandt borgerne: “Ofte handler den nye frivillighed om at gøre en forskel der hvor man bor. Det kan være at man hjælper børn med at læse lektier, eller at man står nede i den lokale genbrugsbutik.” Ifølge Klarup findes de lokale borgerdrevne initiativer især i de mindre byer.

Hør Vibe Klarup fortælle om de nye bølger af borgerdrevne civilsamfundsinitiativer her:

Globalt Fokus besøgte i september den aktivistiske folkefestival Rethink Activism, for at tage pulsen på borgerdrevne civilsamfundsinitiativer - af den type, som bl.a. Vibe Klarup talte om. Læs artiklen her.

Genstart af Ungdommens Røde Kors

Tidligere i 2017 lukkede Ungdommens Røde Kors (URK) deres sekretariat ned for at se sig selv efter i sømmene – lavede de stadig det arbejde, de var sat i verden for, eller havde de glemt deres eksistensberettigelse undervejs?

Historien om URK’s organisatoriske “genstart” er en spændende case på, hvordan man ikke behøver at sidde fast i sin organisationsstruktur, men at man kan gentænke sig selv nedefra. Direktøren for URK, Anders Folmer Buhelt, fortalte:

“I URK lavede vi en time-out for sekretariatet. Vi lukkede ned i 3 måneder og brugte al vores tid på at finde ud af, hvorfor det egentlig er, at vi findes – og hvad er det, vi skal i fremtiden, hvis vi skal omsætte det enorme ungdomsengagement, der findes til handling? Genstarten er et forsøg på at omsætte den erfaring, vi har tilegnet os under den proces.” 

Dialog er gud – og vi må ikke glemme vores formål

Noget af det som var grundstenen i URK’s tilgang til deres genopstartningsproces var at plante fødderne på asfalten og møde de unge i øjenhøjde. Anders Folmer Buhelt fortalte: “Dialog er gud – vi skal være mere ude end hjemme. Det handler om at tale med børn og unge – hvad er deres behov? Hvad er tendenserne? Hvad vil de selv være med til? Vi samlede mere end 1000 indsigter, og det resulterede i en masse erkendelser, som bundede i de her tanker omkring, at vi skal være mere fri og mere værdibaserede.” Men selvomURK havde held med at samle ny viden på gaden, understreger Anders Folmer Buhelt, at det var en svær opgave at løfte – også sværere end de troede.

Direktøren mente dog bestemt, at det går den rigtige vej – men genstarten er overhovedet ikke en overstået proces. “Ambitionen er, at vi ser anderledes ud i 2018” fortalte Anders Folmer Buhelt. “Vi har omorganiseret vores sekretariat, vores aktiviteter, og prøver os frem med en mere fri tilgang. Målet er at have en tilgang til tingene, der er meget mindre central og samtidig mere dialogisk.”

Hør URK’s direktør Anders Folmer Buhelt tale om hvordan det har været at genstarte deres organisation:

På falderebet trak vi et råd med på vejen ud af Anders Folmer Buhelt – hvad kan andre organisationer lære af URK’s genstartelsesproces?

“Hvis der er noget, man skal tage med fra vores proces, så er det, at man skal have et formål. Og det glemmer man nogle gange i en konkurrencepræget verden. Hvis vi kan skubbe formålet foran os, og være stærke på vores værdier, så tror jeg, vi kan blive meget bedre til at samarbejde.”

De nye aktører er uafhængige

Nick Ockenden så på fremtiden for civilsamfundet med en britisk vinkel fra forskningsprojektet Inquiry Into the Future of Civil Society. Nick er tidligere leder for NCVO's Institute for Voluntary Research i Storbritannien.

Blandt de tendenser Nick Ockenden har observeret igennem sin research, hæftede han sig blandt andet ved de nye typer af uafhængige aktører i civilsamfundet: “Vi ser folk, der uafhængigt af traditionelle strukturer inden for civilsamfundet involverer sig i samfundet. For eksempel tager folk til de græske øer for at støtte migranter – helt uafhængigt af de etablerede organisationer.”

Se Nick Ockenden fortælle om hans oplæg under Civilsamfundets Fremtid og hør mere om hans syn på civilsamfundet her:

Ockenden stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor disse nye aktører agerer uafhængigt af traditionelle aktører: “Er det fordi de traditionelle aktører bliver anset som bureaukratiske eller langsomme? Hvad skal de traditionelle civilsamfundsaktører gøre for at støtte disse nye uafhængige aktører – og skal de modtage støtte overhovedet?”

Civilsamfundets fremtid ser positiv ud – men ikke uden udfordringer

På spørgsmålet om hvad han tænker om civilsamfundets fremtid, er Nick Ockenden optimistisk: “Jeg tror at fremtiden for civilsamfundet, både i Storbritannien og andre steder i verden, ser meget positiv ud”, sagde han: “Som jeg ser det, vil civilsamfundet blive ved med at spille en meget stor rolle i vores samfund, og vores samfund vil være langt stærkere med et trivende civilsamfund.”

Ockendens optimisme var dog ikke uden forbehold: “Jeg tror, at en af udfordringerne bliver, at vi skal være mere opmærksomme på civilsamfundets uafhængighed i forhold til staten – vi ser mange steder, at civilsamfundet er blevet svækket på grund af staters frygt for, hvad civilsamfundet kan være i stand til” påpeger han. “Her er der en opgave for organisationerne i at støtte civilsamfundets uafhængighed og adressere de bagvedliggende årsager til civilsamfundets begrænsede råderum.”

Hvis man er interesseret i at se hvordan det står til med civilsamfundet og velgørenhedsbranchen i Storbritannien, har NCVO produceret denne animationsvideo om deres resultater:

Hvad kan det danske civilsamfund lære af England?

Runa Bruun, der sidder i CISU’s bestyrelse, lagde også vejen forbi forløbet Det nye civilsamfund – De nye aktører, for at fortælle om CISU-bestyrelsens besøg i England, og hvad man kan lære fra Inquiry Into the Future of Civil Society: “Der er helt sikkert noget man kan blive inspireret af, også selvom Danmark og England ikke er ens”, sagde Runa Bruun: ”Modsat England tager Danmark for eksempel FN’s Verdensmål meget alvorligt. Det er en opadgående kurve. Der er for eksempel flere og flere virksomheder, der inkorporerer det i deres arbejde.”

Hør Runa Bruun give sit bud på, hvad Danmark kan lære af England:

Runa Bruun gav også sit syn på, hvordan vi i fremtiden skal agere i civilsamfundet. Ifølge hende er nøglen samarbejde – især med den private sektor: “Der er nok ikke nogen tvivl om, at vi skal arbejde med den private sektor for at få det til at lykkedes. Vi skal turde at arbejde sammen med mange forskellige aktører, også selvom det kan være op ad bakke. Derfor bliver vi også nødt til at have en fælles platform for private og civilsamfundsorganisationer.”

Behold, the might of civil society!

Under forløbet fik vi også besøg af Zack Exley, tidligere senior advisor på Bernie Sanders 2016 kampagne, del af Justice Democrats, medstifter af New Organizing Institute og medforfatter til bogen Rules for Revolutionaries. Han gav sit bud på, hvad civilsamfundet kan lære af erfaringerne fra nye politiske kampagner, samt og online og offline organisering.

Med afsæt i Bernie Sanders’ 2016 kampagne fik deltagerne mulighed for at få et unikt indblik i erfaringer med mobilisering og organisering, og den teknologi der understøtter det, både offline og online. Med mere end 75 millioner opkald til de amerikanske vælgere var Bernie Sanders’ kampagne en massiv folkebevægelse, der på dramatisk vis fik sparket opad mod de politiske valgsystemer, der ellers typisk har styret slagets gang med økonomisk magt, når det kom til amerikanske valg.

De nye online bevægelser rykker hurtigt, de etablerede organisationer tager sagen videre

Zack Exley påpegede, at de nye civilsamfundsaktører ofte er hurtige til at rykke på sager, de mener er vigtige – og de er som regel hurtigere end de gamle aktører. Han fremhævede et eksempel fra en kampagne han selv arbejdede på, da online kampagner stadig var nyt et fænomen:

“For noget tid siden var jeg konsulent hos en menneskerettighedsorganisation, hvor vi ville sætte fokus på tre fanger, der havde begået selvmord i Guantanamo Bay. Men det tog flere uger for den menneskerettighedsorganisation jeg arbejdede for at reagere på sagen, på grund af de langsommelige procedurer de arbejdede under i deres juridiske afdeling, i deres kommunikationsafdeling osv. Da de endelig var klar til at reagere på sagen, var momentet passé. I mellemtiden havde en række online organisationer været hurtigere til at tage sagen op i stedet for.”

Der er altså noget omkring de gamle organisationsstrukturer, som gør det svært at reagere hurtigt på sager og få en kampagne skudt i gang. De nye online bevægelser er hurtige til at tage en sag op og starte en kampagne på ingen tid, blandt andet fordi de går uden om hele det traditionelle organisationsapparat.

Exley understregede dog, at selvom de nye aktører er hurtige til at reagere på sager med det samme, er det oftest de etablerede organisationer, der har kapaciteten til at tage sagen videre. “Det er de etablerede der er bedst klædt på til at forhandle med og lægge pres på regeringen til, som i dette tilfælde, at lukke Guantanamo Bay.”

Globalt Fokus’ forløb under Civilsamfundets Fremtid med fokus på Det nye civilsamfund – De nye aktører er ovre, men arbejdet med nye aktører og organisationsformer i civilsamfundet fortsætter.

Programmet Civilsamfundets Fremtid fortsætter også. Gennem en lang række spændende møder med eksperter fra ind- og udland vil vi diskutere forandringer, forventninger og muligheder i en sektor, der bliver mødt af såvel lovende muligheder som massive udfordringer i de kommende år.

Artiklen er skrevet af Charlie Houkjær Klausen, Civilsamfundspraktikant på Globalt Fokus, og Andreas Dybkjær-Andersson, Civilsamfundskoordinator hos Globalt Fokus