Opsamlingsartikel på Civilsamfundets Fremtid: Magt og indflydelse
Med første forløb under programmet Civilsamfundets Fremtid satte Globalt Fokus civilsamfundsorganisationer og eksperter i stævne med fokus på magt og indflydelse: Hvad er status - hvor magtfuldt er civilsamfundet, og hvilke strategier til indflydelse virker? Og hvorfor er det vigtigt at tale om, analysere og forstå magt? Med denne artikel samler vi op på læringen fra forløbet i efteråret 2017, der samlede medarbejdere og ledere på tværs for at arbejde med organisationernes arbejde i Danmark og internationalt.
Civilsamfundets Fremtids forløb om Magt og indflydelse i efteråret 2017 var fuldtegnet med over 30 deltagere fra 28 organisationer og 6 oplægsholdere fra ind- og udland.
Det var et spændende forløb, hvor den brede præsentation af oplægsholdere hver kom med deres analyser af civilsamfundet, udfordringer til deltagerne og indspark til hvordan man kan navigere i de etablerede magtstrukturer og politiske kulturer - eller finde nye og alternative veje for at opnå den magt og indflydelse der gør, at vi som aktører i civilsamfundet kan sætte handling bag de visioner, vi har for fremtidens verden.
Denne artikel samler op på nogle af de vigtigste pointer, som oplægsholderne præsenterede.
God læselyst!
Lidegaards Lobbyguide: Trust, Timing og Tuning
Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) var blandt de første oplægsholdere, og han understregede, hvordan man som civilsamfundsaktør skal være skarp på måden, man kommunikerer med og har kontakt til politikere - især dem, man ikke er enige med.
Altinget Civilsamfund har skrevet en god artikel, der gennemgår Martin Lidegaards vigtigste pointer fra hans oplæg, herunder “de tre T’er” - trust, timing og tuning - som man kan tillægge til sit politiske arbejde.
Lidegaards Tre T’er til politisk indflydelse på kort sigt:
|
Fra: Lidegaards Lobbyguide, Altinget “Lidegaards Lobbyguide” (s. 94)
Vil I have indflydelse på Christiansborg, skal I opfattes som eksperter
Benny Damsgaard, tidligere kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti og nuværende direktør for public affairs hos Geelmuyden Kiese, bød ligeledes ind med sit bud på, hvordan civilsamfundsaktører kan opnå politisk indflydelse både på kort og på længere sigt.
Benny Damsgaards anbefalinger tog udgangspunkt i, at man som aktør i civilsamfundet bliver nødt til at blive opfattet som eksperten:
“I skal gå efter at blive opfattet som ekspertkilder - det gør man ved at have en faglig relation til politikerne i alle dets afskygninger,” sagde den tidligere kommunikationschef for de Konservative. “Det gælder om at være den person, man bliver ringet til, når det handler om menneskerettigheder, FN’s Verdensmål, osv. Det er nirvana, når det kommer til politisk interessevaretagelse - din troværdighed når langt længere, hvis man bliver opfattet som ekspert.”
Er I organisationer eller politiske partier?
Benny Damsgaard satte yderligere streg under hvordan, at man som aktør i international udvikling skal spille på det faglige: “Der må aldrig nogensinde blive stillet spørgsmålstegn ved jeres faglighed. I skal have styr på jeres argumenter, tal og statistikker, for det er det, og kun det, I bliver målt ud fra. Det er helt afgørende for at nå til måls i forhold til indflydelse,” sagde han.
Benny Damsgaard var hurtig til at pointere, at man risikerer at de-legitimere sig selv og sin dagsorden, hvis man virker for politisk farvet udadtil. “Ser man på jeres branche som helhed, bliver I ofte opfattet som et politisk parti,” sagde han: “Skal du være interessevaretager, så er det et problem: For opfattes man som politisk parti, så gider politikere ikke at lytte, til det I siger.”
Tænk både rødt, blåt - og langsigtet
Benny Damsgaards pointer relaterede sig til klassisk politisk interessevaretagelse i forhold til Christiansborg. “I skal have en strategi, hvis I vil spille det politiske ‘varetagelsesinteressespil’ på længere sigt,” sagde Benny Damsgaard: “Husk at magtens havere skifter.”
Både Martin Lidegaard og Benny Damsgaard understregede det vigtige i at have relationer til hele det politiske spektrum. For, som Benny Damsgaard pointerede, magten skifter jo hænder: “Det er sådan, at magten altid skifter på et eller andet tidspunkt. Så skal du lave politisk interessevaretagelse på lang sigt, skal du have kortlagt en strategi.”
Hav styr på sekretariaterne på Christiansborg
Udover pointerne om at blive opfattet som ekspertkilde, pegede Benny Damsgaard også på, at det kan betale sig at have styr på de forskellige politiske sekretariater: “I skal lave en strategi for, hvordan I påvirker de forskellige politiske sekretariater: Hvad vil du ændre, og hvordan vil du gøre det?”
Det at have styr på de forskellige sekretariater vil sige, at man ved hvornår de har møder, hvem der arbejder hvor, hvad deres interesseområder er, osv. Der er, ifølge direktøren, mange, der bruger al deres energi på politikere - på ordførere. Men særligt for mindre partier har politikerne mange ordførerskaber, og hver morgen kan hurtigt gå med at sortere ud i dobbeltbookinger og e-mails. Her kan det betale sig at gå andre veje - f.eks. gennem de politiske sekretariater, der ofte både briefer om indhold og spiller væsentlige roller i forhold til politikeres kalendere.
Derudover kan det betale sig at analysere en politikers - og ansatte i politiske sekretariaters - interesser: “Man skal vide hvilke drivkræfter de pågældende politikere har, og hvordan man kan bruge viden til at påvirke dem,” sagde Benny Damsgaard, der også mindede om, at timingen er vigtig: “Mandag er der mødefri på Christiansborg. Så der er et vindue, hvor sekretariaterne er mindre pressede og har mere frihed. Her er der en mulighed for at investere i folk.”
Brug 5-10-2 reglen - eller find noget andet at lave
Benny Damsgaard understregede, at man skal være effektiv, når det kommer til at holde oplæg og præsentationer - især for travle politikere. Her er det vigtigt, at man er kortfattet, præcis og har ét konkret budskab, man vil igennem med. Han foreslog at gøre brug af 5-10-2 reglen: 5 minutters oplæg, 10 minutters spørgsmål, og en 2 minutters buffer. “Kan du ikke blive færdig på under et kvarter, skal du finde noget andet at lave,” mente direktøren.
Diskussion: Vær politikernes eksperter og tal til forskellige politiske modtagereDen tidligere kommunikationschef provokerede flere civilsamfundsorganisationer ved at udfordre med spørgsmål som: “Er det jer, der ikke forstår politikerne, eller er det politikerne, der ikke forstår jer? Og hvad er værst?” og: “I bliver af mange borgerlige opfattet mere som et politisk parti end en almennyttig organisation. Det blokerer for jeres indflydelse. Er det rigtigt, og hvordan kan I i givet fald ændre på det?”
Hos deltagerne blev der nikket til at forbedre arbejdet med en langsigtet strategi samt at lave bedre analyser af politikere og deres sekretariater. Desuden også det at have nok relationer på tværs af det politiske spektrum. Vigtigheden af at kunne tale til forskellige politiske modtagere for at opnå indflydelse blev også diskuteret - uanset om det gjaldt arbejdet i Syd eller i Danmark afhængig af hvad organisationerne havde sat fokus på.
Men der blev også diskuteret om civilsamfundsorganisationer virkelig får nævneværdig magt ved at give sig selv rollen som eksperter, der blot servicerer politikere. Det må være nemt for politikere, hvis civilsamfundsorganisationer begrænser sig selv til ikke at være mere politiske og kritiske end det men blot stiller sig tilfredse med at være gode eksperter.
Om det rykker ved de strukturelle dagsordener, som vores organisationer er sat i verden for at ændre, var et spørgsmål, der forblev ubesvaret.
|
“Jeg håber ikke, at jeg var for kritisk,” sagde Benny Damsgaard på vej ud af døren, “men,” som han tilføjede: “Husk, at dem, man tugter…”
Civilsamfundet har ikke (formel) magt
Thomas Mørch Pedersen fra Elite og Magtstudier havde til Civilsamfundets Fremtid lavet en helt ny netværksanalyse, der kortlagde hvor civilsamfundsorganisationer - inklusive Globalt Fokus medlemsorganisationer - ligger i det danske magtnetværk sammenlignet med andre sektorer.
Men civilsamfundsorganisationer ligger ikke just lunt i svinget som Thomas Mørch Pedersen forklarede:
“Når vi kigger på civilsamfundets sektor som helhed, kan vi se, at det er en meget decentral sektor. Vores netværksanalyse viser, at de civilsamfundsorganisationer, vi har kigget på, er spredt ud over hele netværket,” sagde Thomas Mørch Pedersen.
Det vil sige, at civilsamfundsorganisationer, generelt set, ikke er placeret ret stærkt, hvis man ser på, hvordan deres formelle magtrelationer er sammenlignet med andre sektorer. Thomas uddybede, at “Det er ikke generelt sådan for andre aktører i netværket, hvor man typisk klynger sig sammen, omkring dagsordener man er fælles om. Det er sådan noget, som det store erhvervsliv og kommuner for eksempel gør.”
Se Thomas uddybe dette her:
Thomas viste desuden en isoleret netværksanalyse af civilsamfundet. Den viser, at som sektor spænder vi fra både delvise klynge-dannelser af organisationer, til organisationer, der er helt frakoblet resten af netværket. Det gælder også store organisationer såsom Dansk Røde Kors og Børnefonden. “Det er vigtigt at understrege, at vi her snakker om formelle magtrelationer.” forklarede Thomas Mørch Pedersen. ”Altså magt, der er betinget af en formel relation, såsom repræsentantskaber og bestyrelsesmedlemskaber.”
“Civilsamfundsorganisationerne er kastet ud med blød hånd over netværket - der er ikke en centralisering af magten, som man ser hos andre aktører i magtnetværket.” fortalte Thomas Mørch Pedersen fra Elite og Magtstudier under forløbet Civilsamfundets Fremtid - Magt og indflydelse.
Som sektor har civilsamfundet ikke magt
Det er ikke til at sige hvilken strategi, der er bedst at forfølge, hvis man som civilsamfundsaktør ønsker at øge sin indflydelse. “Der er nogen, der er gode til at centralisere sig omkring en central aktør,” fortalte Thomas Mørch Pedersen, “men når man kigger rundt i netværket, kan man se, at forskellige aktører har forskellige strategier til magt og indflydelse. Men kigger vi i forhold til, hvordan civilsamfundet ligger i netværksanalysen, har sektoren i sig selv ikke magt.”
Diskussion: Skal civilsamfundet gå efter magtens cirkler?
På den ene side var der organisationer, der arbejdede med, om de kunne bruge deres bestyrelser, repræsentantskaber og andre formelle netværk til større indflydelse og være mere strategiske med governance, rekruttering og relationer. På den anden side meldte spørgsmålet sig om, i hvor høj grad civilsamfundsorganisationer bør være en del af den formelle magt. Hvis organisationer skal kunne være kritiske og udfylde rollen som uafhængige, kan de så samtidigt sidde i formelle magtnetværk med politikere, virksomhedsledere og andre? Eller mudrer det civilsamfundsorganisationers legitimitet?
Desuden var der hele spørgsmålet om at gå ind i og acceptere formelle magtnetværk, status quo og legitimere en elitær magt i forholdsvis få formelle magtcirkler - både i Danmark og i arbejdet i Syd. For måske handler det for nogen mere om at analysere de eksisterende magtnetværk; ikke for at blive en del af dem, men for at udfordre dem og f.eks. skabe nye baser for magt og indflydelse gennem folkelig opbakning, mobilisering, organisering eller lignende?
|
Operation Dagsværk: Hvordan organiserer vi os bedst for at opnå magt og indflydelse?En af deltagerne til forløbet Magt og indflydelse var (nu: tidligere) sekretariatsleder for Operation Dagsværk, Anders Reimers Larsen. Vi nåede at få en snak med ham efter en af sessionerne, og spurgte ind til Operation Dagsværks arbejde og hans perspektiv på magt og indflydelse som følge af forløbet under Civilsamfundets Fremtid.
Operation Dagsværk: I forhold til magt og indflydelse - hvordan organiserer vi os bedst?:
Det er tydeligt at høre, at tematikkerne inden for magt og indflydelse i høj grad er aktuelle, selv for en mindre organisation som Operations Dagsværk. “Det som Operation Dagsværk især kan få ud af et forløb, som dette er, at vi har en række interne workshops, hvor vi blandt andet snakker om mobilisering, fremtidsplaner og nye mulige strukturer.” fortalte Anders Reimers Larsen. “Her er det vigtigt i forhold til magt og indflydelse, at vi finder ud af, hvordan vi organiserer os bedst.”
|
Gå efter indflydelsen: Hvad afholder dig fra at samarbejde med din konkurrent?
"Hvem er jeres værste konkurrent, og hvad afholder jer fra at arbejde sammen med dem?”, spurgte redaktør for Altinget Civilsamfund, Carsten Terp Beck-Nilsson. Der blev diskuteret og skriblet flittigt blandt organisationerne da rollerne blev byttet om, og det var redaktøren og journalisten, der kom med pointer - og civilsamfundsorganisationer, der stillede spørgsmål.
Carsten Terp Beck-Nilsson blev inviteret til at holde oplæg under Civilsamfundets Fremtid i kraft af, at Altinget Civilsamfund som specialiseret medieaktør dagligt har fingeren på pulsen - også hvordan og hvornår civilsamfund opnår magt og indflydelse.
Netop opfordringen til samarbejde på tværs og blandt konkurrenter, var en af de pointer, der satte skub i debatten. Kan det inspirere til vores arbejde i Syd eller i Danmark?
Carsten Terp Beck-Nilsson og Altinget havde blandt andet fulgt Red Barnet og Børns Vilkår og deres vej fra at være konkurrenter til at invitere hinanden på kaffe. Det indebar dog også at hyre en dygtig advokat, før organisationens ledere til sidst stillede sig frem og fortalte deres medarbejdere, at de skulle dele viden med konkurrenten. Læs mere i artiklen på Altinget Civilsamfundets hjemmeside her.
Overrask: Samarbejd med en aktør, der slet ikke ligner jer
Samarbejder på tværs behøver ikke kun at være med civilsamfundsorganisationer. “Hvilken organisation, der ligner jer selv meget lidt, kunne styrke jeres gennemslagskraft over for Christiansborg?” var et af de spørgsmål, Carsten Terp Beck-Nilsson udfordrede deltagerne med. Redaktørens pointe var, at han kan se, at hvis organisationer går sammen med andre i nye konstellationer - overraskende, fordi de ellers typisk har meget forskellige arbejdsområder eller holdninger - om en sag, så har det stor effekt og er svært at affeje fra politisk side.
Top-20: Magtanalyse af civilsamfundet
Hvad har organisationerne af strategier for indflydelse? Hvad gør, at de når Top-20 listen over de civilsamfundsorganisationer, der har mest politisk indflydelse i Danmark? Altinget Civilsamfunds redaktør løftede også sløret for maskinrummet bag deres Magtanalyse af civilsamfundet for 2017
Når Altinget Civilsamfund laver sin årlige magtanalyse af det danske civilsamfund, ser de på organisationers succes med at gøre sine strategier for indflydelse gældende. Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen toppede listen.
Redaktør for Altinget Civilsamfund, Carsten Terp Beck-Nilsson, tog os med bag Altingets årlige magtanalyse af det danske civilsamfund, gjorde os klogere på, hvad der ligger bag analysen, og kastede lys på hvilke strategier organisationerne gør brug af. Det satte gang i en diskussion blandt deltagerne: Benytter vi os af de rigtige strategier? Kan vi bruge vores ressourcer mere effektivt?
|
Læs Altingets artikel om Civilsamfundets Magtanalyse 2017 - og om hvordan Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagen med flere har lykkedes med strategier til indflydelse. Læs mere om Altingets Magtanalyse her og om Altingets metode for analysen her. |
Hvis vi vil have indflydelse, er det ikke nok at være en kampagne- og researchorganisation
Under forløbet fik vi også besøg af Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty Danmark. Amnesty “bokser” ifølge Altingets Magtanalyse “over sin vægtklasse” som nummer 7 på listen - og gør det uden statsstøtte.
Hør Trines bud på hvordan man kan arbejde med langsigtet strategi for magt og indflydelse her:
Trine Christensen understregede, meget lig Benny Damsgaard og Martin Lidegaard, vigtigheden i at arbejde strategisk med at få indflydelse: “Det er ikke nok kun at være en kampagne- og research organisation,” fortalte hun med henvisning til den organisatoriske rejse, som Amnesty Danmark har været på: “Man bliver nødt til at se på, hvordan man kan få indflydelse, og hvordan man kan få ændret på tingene.”
Den strategiske tilgang er ikke noget man bliver færdig med
Ifølge Trine Christensen er det vigtigt at forstå det tidslige aspekt i den strategiske tilgang:
”En strategisk tilgang til indflydelse er ikke noget man bliver færdig med – vi bliver nødt til at arbejde med det løbende og forsøge at forbedre os, få indsigt og lære på tværs af organisationerne,” sagde hun og uddybede: “samtidig med, at man kigger med realistiske øjne på, hvad der foregår, frem for hvad vi ønsker kunne være der, og blive ved med at sætte højere standarder for, hvordan man arbejder.”
Trine Christensen understregede også, at Amnesty bestemt ikke er færdige med at lære: ”Vi søger at lære hele tiden, for at blive kloge på hvordan vi kan blive endnu bedre.” Og her ligger nok en af de vigtigste læringer - det med at have det langsigtede perspektiv in mente når man arbejder med strategier til indflydelse.
Fra kampagner til relationsopbygning
De sidste 10 år har Amnestys arbejdsfokus skiftet, når det kommer til det med at øge indflydelse. ”Amnestys arbejde er gået fra at centrere sig meget om arbejdet med kampagner til også at arbejde meget aktivt med relationer,” fortalte Trine Christensen.
I forlængelse af Amnestys strategi til dagsordensættende indflydelse, understregede Trine Christensen også, at formidling og det kommunikative apparat skal være i orden, og indgå som en del af strategien: ”Vi kigger meget på, hvornår det giver mening at kommunikere i pressen, og vi kigger meget strategisk på, hvordan vi for eksempel bruger sociale medier. Hvordan disse ting spiller sammen, er vigtigt.”
Integriteten er det vigtigste
Selvom at Amnestys strategier til indflydelse har skiftet, påpegede Trine Christensen, at man som organisation i udviklingsbranchen skal have sin integritet med. Faktisk, er det afgørende, at man ikke glemmer den.Læs her Altingets artikel om samme
“Det kan virke forvirrende, når vi, Amnesty, både står ude på gaden til demonstrationer, og vi samtidig er på de bonede gulve. Det er vigtigt at vi agerer med integritet i de situationer. Men vi kommer et sted fra som organisation, og det skal vi være stolte af og holde fast i.”
Læs mere i nedenstående artikel fra Altinget:
Vi bør tænke langsigtet - og samarbejde for indflydelse
“Til forskel fra politikerne, der som regel kun kan tænke frem til næste valgperiode og dermed har et begrænset tidsperspektiv, kan civilsamfundet se ud over den tidsramme.“ fortalte Trine Christensen. “Vi kan godt tænke 10 eller 20 år ud i fremtiden.”
Derfor er det, ifølge generalsekretæren, vigtigt, at vi laver analyser: “Brug tiden på at lave den strategiske analyse. Det er svært i forhold til brug af ressourcer og tid, men det er så godt givet ud, for så kan man arbejde på den lange bane.”
På baggrund af Trine Christensens oplæg, blev der inviteret til samarbejde på tværs af organisationer: ”Vi skal være bedre til at dele vores analyser civilsamfundsorganisationer i mellem. Det ville for alvor kunne styrke vores samarbejde.” Generalsekretærens opfordring lød på, at jo mere vi tænker sammen, jo stærkere vil vi være. “Vi skal udfordrer os selv til at tænke mere i samarbejde og dele de måder, vi har succes på,” sagde hun: “De langsigtede løsninger er alt for komplekse til, at vi kan løse dem selv. Her må vi arbejde sammen.”
Fra lommer af magt til organiseret magt
Fra England fik vi besøg fra lederen af Citizens UK, Neil Jameson, der gav sit syn på civilsamfundet: Vi skal fokusere på organisering som middel til magt og indflydelse: “Ting sker ikke bare ud af det blå.” fortalte Neil Jameson. “Det kræver planlægning og organisering,” fortsatte han og pointerede, at ved at organisere får personer og organisationer magt - og får derigennem oplevelsen af at ændre ting.
På den måde adskiller det sig fra f.eks. klassisk fortalervirksomhed, fordi det her er lobbyisterne, der får magt. I organiseringsarbejdet er det mennesker i organisationer, der får erfaringer af skabe forandringer med den magt, der bliver opbygget sammen.
Se video om Citizens UK metode til at organisere civilsamfund til at blive magtfuldt herunder:
Neil Jameson fortalte hvordan, at organisering mellem aktører i lokalsamfundet kan lede til større indflydelse: “Min erfaring fortæller mig, at man kan identificere lommer af magt - moskéer, kirker, foreningshuse og andre mødesteder for lokalsamfundet. Og organiserer man disse lommer af magt med det mål at få mere magt og indflydelse, kan man skabe momentum for forandring.”
Hvis man ikke sidder ved bordet, er man på menuen
Organisering er altså, ifølge Neil Jameson, essentielt for at komme til være med til at skabe forandring: “Hvis man ikke sidder ved bordet, er man på menuen. Og for at have magten og indflydelsen til at sidde ved bordet, bliver man nødt til at være organiseret.”
Citizens UK organiserer fra lokalt til nationalt niveau. Det kan, ifølge Neil Jameson, føre til ambitiøse mål i forhold til de relationer, der også her er vigtige for indflydelse: “I Citizens UK kender vi premierministeren. Vi kender Ken Livingstone. Vi kender Boris Johnson. Hvis man fokuserer på relationer, hvis man fokuserer på organisering, så bliver man selv nogen, som andre har lyst til at skabe relationer med.”
Tal om magt - også i Danmark
”Mange foretrækker at tale om indflydelse frem for magt – især i et meget afslappet og dæmpet samfund som det danske,” var en af Neil Jamesons pointer: “Men det er vigtigt at blive fortrolig med magten og lære at bruge den, for det er den faktor, der afgør, om man taber eller vinder de kampe, man udkæmper for de mennesker, man gerne vil hjælpe.”
Magt og indflydelse - forandringer i egne organisationerCivilsamfund - Magt og indflydelse forløb over 3 sessioner (halve dage) med fokus på analyse og indspark, refleksion og praktiske tiltag ift. (ændret) praksis i egen organisation.
Dermed bestod forløbets sessioner delvist af inspirerende (og provokerende) oplæg, men der blev ligeledes prioriteret diskussioner, faglig udveksling på tværs og organisatorisk refleksion, på baggrund af oplægsholdernes oplæg og spørgsmål til deltagerne.
Ting som deltagerne især tog med sig fra forløbet og vil arbejde videre med i egen organisation:
Refleksioner omkring brugen af egen bestyrelse for øget indflydelse Fokus på at arbejde på tværs af organisationer i højere grad Mål om at styrke det strategiske arbejde med politikere
|
Globalt Fokus’ forløb under Civilsamfundets Fremtid med fokus på magt og indflydelse er ovre - men arbejdet med magt og indflydelse i og på tværs af organisationerne fortsætter. Programmet Civilsamfundets Fremtid fortsætter også - Gennem en lang række spændende møder med eksperter fra ind- og udland vil vi diskutere forandringer, forventninger og muligheder, i en sektor der bliver mødt af massive muligheder og udfordringer de kommende år. Læs mere om kommende forløb her.
Artiklen er skrevet af Charlie Houkjær Klausen, Civilsamfundspraktikant på Globalt Fokus, og Andreas Dybkjær-Andersson, Civilsamfundsmedarbejder hos Globalt Fokus
- Oprettet den .
