Debatindlæg: Det svækkede udenrigsministerium er sat på prøve

Den nødvendige prioritering på verdensmålene styrker behovet for, at Danmark igen får en udviklingsminister. Sådan skriver Berit Asmussen, sekretariatsleder for Globalt Fokus, i et detbatindlæg oprindeligt bragt i Altinget. 

Nu er det endelig forår derude. Men lyset har svært ved at trænge helt igennem den skygge, der stadig hviler over Danmarks internationale engagement og tilstedeværelse efter en meget mørk og tung tid, hvor udviklingsbistanden nåede det laveste niveau siden 1970’erne.

Resultatet af de store nedskæringer har sat sig igennem i udenrigsministeriet og hos de folkelige organisationer, hvor fyringsrunder og organisatoriske omstruktureringer, med fokusering og yderligere rationalisering for øje, giver store udfordringer - og i sig selv kræver mange ressourcer.

Det kan mærkes, både hos os i de folkelige organisationer, i udenrigsministeriet og – ikke mindst – på den danske tilstedeværelse i, og relevans for, resten af verden. For at have indflydelse skal Danmark være til stede internationalt, i multilaterale organisationer og i andre stater. Med både civilsamfund, privatsektor og udenrigstjeneste. Derfor er det stærkt problematisk, at udviklingsbistanden – og dermed også den danske tilstedeværelse i verden – er historisk svagt prioriteret.

Derudover er der brug for ressourcer til implementering og monitorering m.v.Det synes tvivlsomt, om det svækkede udenrigsministerium kan levere tilstrækkeligt på dette.

Verden hænger sammen

Samtidig har vi, med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, en historisk mulighed for at være med til at forandre verden i en social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig, og mere retfærdig, retning. Målene gælder for alle lande og markerer en anerkendelse af, at verden – og løsningen på både lokale og globale udfordringer – hænger sammen.

Udenrigsministeren har på det sidste ofte fremhævet, at Danmark er blandt de bedste nationer i verden – ift. opnåelse af verdensmålene. En analyse af den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung placerer Danmark blandt ”The fit five”, der vurderes at kunne efterleve de nye mål. Men det betyder så langt fra, at vi er i mål med den danske opfyldelse af verdensmålene. Vi har f.eks. et af verdens højeste forbrug. Hvis hele verden forbrugte på samme niveau som Danmark – var verden ilde stedt!

Og én ting er, hvordan Danmark kan placeres i dag, en anden historie handler om, hvordan Danmark blev så ”fit”. Dén historie handler om fornuftige politiske beslutninger og handlinger nationalt og internationalt gennem mange år – men den handler også om, at Danmark – som resten af den rigeste del af verden - for at nå denne fine position, har brugt meget mere end vores del af jordens ressourcer – og f.eks. været ét af de lande, der er gået forrest i forhold til at SKABE klimaforandringerne. Vi har derfor et ansvar, der er tungere end mange af de andre lande, som ikke er i ”The fit five” klubben.

En tværministeriel tilgang

Udenrigsminister Kristian Jensen har helt ret, når han siger, at den danske indsats ift. verdensmålene kræver en tværfaglig – og dermed tværministeriel – tilgang. Alligevel er det vel mere end sandsynligt, at Udenrigsministeriet fortsat forventes at koordinere den danske indsats, der også skal løftes internationalt og multilateralt, hvilket er en stor opgave, der kræver mange ressourcer. Derudover er der brug for ressourcer til implementering og monitorering m.v.

Det synes tvivlsomt, om det svækkede udenrigsministerium kan levere tilstrækkeligt på dette. Det vil også være svært for én minister med det brede portefølje, som udviklingsministeren har i dag, at nå at koordinere med øvrige ministerier, blive inspireret og få input indefra og udefra. Den nødvendige prioritering på verdensmålene styrker således behovet for, at Danmark igen får en udviklingsminister.

Globalt Fokus oplever god dialog med beslutningstagere og samarbejdspartnere – også i udenrigsministeriet – når vi spiller ind med ideer til, hvordan Danmark kan gå forrest og styrke de andre landes muligheder for at nå verdensmålene til alles bedste. Og selvom dette kun er en spæd start på de næste 15 års indsats for at nå de ambitiøse mål, giver det alligevel afsæt for en fornemmelse af, at der kan være lysere tider på vej.