Gør Women Deliver til en fælles succes
Women Deliver er en oplagt mulighed for at give den brede danske befolkning en viden om og stolthed over Danmarks store indsats for verdens udsatte. Den mulighed skal vi formå at udnytte.
DU SKAL KOMME FORDI:
- Vi med din hjælp og dine gode idéer kan gøre afholdelsen af den internationale Women Deliver konference til en kæmpe succes.
- Det er en unik mulighed for at engagere og involvere dig og dit bagland op til afholdelsen af Women Deliver konferencen.
NÅR DU GÅR HJEM HAR DU:
- Mødt 80 centrale Women Deliver stakeholdere, herunder Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og konsortiet, der står bag netværksindsatsen.
- En masse inspiration og viden til at komme videre med dit bidrag til det danske værtsskab af Women Deliver konferencen.
- Fået præsenteret den nyeste viden og et udvalg af de tiltag, som allerede er planlagt op til konferencen.
- Haft muligheden for at netværke på tværs af brancher og sektorer.
VORES FORVENTNINGER ER:
- At vi kan parre de allerede gode initiativer og idéer mellem forskellige organisationer og skabe synergi på tværs af netværk.
- At du kan se værdien i at indgå i et gensidigt netværkssamarbejde omkring at sætte både Women Deliver temaerne og dansk u-landsbistand på dagsordenen.
- At vi med hjælp fra dig dine gode idéer kan gøre det danske værtskab af Women Deliver konferencen til en kæmpe succes.
KONSORTIET BAG:
Konsortiet, der er valgt til at involvere befolkningen, danske organisationer, civilsamfund og virksomheder, består af Hansen Agenda, Sex & Samfund, Verdens Bedste Nyheder, KVINFO, Dansk Industri, Globalt Fokus og Konstellation.
BAGGRUND FOR WOMEN DELIVER I KØBENHAVN
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen annoncerede i august 2014, at Danmark var blevet udvalgt til at være værtsland for den internationale Women Deliver konference, der finder sted i maj 2016. I forlængelse heraf blev det besluttet at etablere en enhed til at forestå kommunikation, netværksdannelse og koordination af danske aktiviteter relateret til konferencen. Ministeren har også etableret en støttekomite bestående af personer fra ledende danske NGO’er, brancheorganisationer, virksomheder og netværk.
OM WOMEN DELIVER KONFERENCEN
Women Deliver konferencen, bliver afholdt i Bella Centeret 16.-19. maj 2016. Konferencen vil samle 5-6000 deltagere fra 150 lande til en diskussion af, hvordan man accelererer indsatsen for kvinders sundhed og rettigheder. Op imod 2000 organisationer vil være involveret, og der vil være deltagelse af FN-organisationer, samt ministre og folkevalgte fra mere end 25 nationer.
Find invitationen i PDF-fil her.
- Oprettet den .