Leder: FN’s fremtid er ikke lyseblå - men opbakningen er bredt forankret 

Et par begivenhedsrige uger er overstået i New York. På trods af, at det føltes som et presset FN, der i år inviterede til Generelforsamling, er det dét vigtigt og retningsgivende indhold, der blev resultatet af Summit of the Future, der sidder i kroppen dagene derpå. Og fra en boble i New York er vi nu tilbage i Danmark, hvor arbejdet med en ny udviklingspolitisk strategi venter. Vi vil gøre vores for at sikre, at de store internationale ambitioner bliver til konkret handling herhjemme. For det er ikke kun i FN-bygningen i New York, at de vigtige beslutninger skal føres ud i livet – herhjemme handler det om at sikre, at den nye strategi afspejler de globale mål.

Med to Action Days, åbningen af Summit of the Future, vedtagelsen af tre længeventede aftaler; herunder den såkaldte fremtidspagten Pact for the future, såvel som åbningen af FN’s 79. Generalforsamling og sidst, men ikke mindst Climate Week har det været et tætpakket program for den danske delegation, som i år rejste til FN´s hovedkvarter i New York.  Endnu en gang har det været enormt givende at høre direkte fra de danske diplomater, FN-folk, og gode civilsamfundskolleger fra hele verden, hvordan FN bedst kan levere til gavn for de mennesker, det er sat i verden for. 

Sidste år var overskriften på min leder fra Generalforsamlingen ‘En reformtrængende geopolitisk kampplads’. FN danner fortsat rammerne for en geopolitisk kampplads. Der er ingen tvivl om, at fronterne er trukket hårdt op – men også at dem, der vil det multilaterale system frem for udelukkende nationale agendaer, heldigvis fortsat er majoriteten. Det stod bl.a. klart, da Ruslands ændringsforslag til Pact for the Future i sidste øjeblik blev nedstemt (inkl. af samtlige afrikanske lande). FN er også fortsat reformtrængende, men med både Pact for the Future og en række regeringsrepræsentanters konkrete bud på reformer fra FN’s talerstol, er samtalen nu for alvor gået i gang – ikke mindst om, hvordan reformerne skal se ud.  

Fra mine knap to uger i New York er det helt tydeligt at samarbejde og fælles løsninger styrker den globale sammenhængskraft. Det gælder fundamentet af et rettigheds- og regelbaseret system, og reformen deraf, som FN står på. Det gælder den nødvendige finansiering til Verdensmålene og indfrielsen af Paris-aftalen. Og det gælder ikke mindst den folkelige forankring, bl.a. gennem civilsamfundet, der bakker op om og leverer på de internationale aftaler.  

Lars Løkke Rasmussen har håb 

For fundamentet bed jeg særligt mærke i udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens håbefulde indledning om det multilaterale samarbejde ved sin tale til FN’s Generalforsamling: “ FN´s højtniveauuge er en kærkommen påmindelse om, at langt de fleste nationer – store som små – søger globalt sammenhold. At den opdeling, vi taler så meget om, kun søges af de få... Det giver mig håb”.  

Danmark gav et konkret bud på reform Sikkerhedsrådet 

For netop i en tid med flest væbnede konflikter siden den kolde krig, og med mange glemte kriser, er det værd at bemærke, hvor mange der fortsat bakker op om det globale samarbejde. Derfor var det også godt, at Danmark, der er på vej ind i FN’s Sikkerhedsråd, gav et konkret bud på, hvordan en reform af Sikkerhedsrådet bør se ud – flere pladser, både for permanente og valgte medlemmer og ikke mindst en begrænsning af de permanente medlemmers vetoret.  

Men fundamentet skal finansieres – også udover FN’s arbejde for fred og sikkerhed. Det er menneskerettigheder og det er bæredygtig udvikling. Kun 5% af FN’s samlede budget går til menneskerettighedssøjlen, og fra flere oplægsholdere blev de store finansieringsgab til enheder som FN´s Udviklingsprogram - UNDP, UN Women og børneorganisationen UNICEF understreget. Blot 17% af Verdensmålenes delmål står til at blive opfyldt. Og den nødvendige klimafinansiering udebliver. Her har Pact for the Future udstukket en retning for bl.a. øget budget til Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) og et behov for at reformere den internationale finansielle arkitektur. Og fra FN’s talerstol annoncerede statsministeren Mette Frederiksen en 40% stigning i det danske bidrag til den internationale udviklingsbank (IDA). 

Som altid kræver det handling bag ordene 

Sidst, men ikke mindst, er det altid en helt enorm fornøjelse at mødes med civilsamfundskolleger fra hele verden. At blive inspireret, dele bekymringer og håb, og tale om, hvordan vores rolle udfordres og styrkes. Blandt en samling af medlemmer fra vores globale søsterorganisation FORUS’ talte jeg med afrikanske kolleger om den nye danske strategi for engagement i Afrika og delte tanker om #ShiftThePower-dagsordenen. Til et #UNmuteCivilSociety sideevent var rummet fuld af energi for at stå fast på civilsamfundets rolle på tværs af regionale forskelle. Og til afskedsreception for den afgående direktør i den globale alliance CIVICUS’ blev jeg igen mindet om, hvilke aktivister, sociale bevægelser og engagerede kollegaer vi står på skuldrene af. Det er et stærkt netværk at fortsætte vores arbejde sammen med.  

Som vi ser fremad, er det tydeligt, at FN’s fremtid ikke er lyseblå, men at der er en voksende opbakning til det multilaterale samarbejde. Generalforsamlingen i New York har sat en klar dagsorden, men nu skal der handling bag ordene. De vedtagne aftaler og ambitionerne om reformer kræver konkrete skridt, hvis FN skal kunne levere på de globale udfordringer – og her spiller civilsamfundet en afgørende rolle.Danmark står på tærsklen til en plads i FN’s Sikkerhedsråd, og med det følger et ansvar for at fremme repræsentation, rettigheder og nødvendige reformer. Det handler ikke kun om diplomatiske manøvrer, men om at sikre, at allerede indgåede aftaler – fra menneskerettigheder til klimamål – får den finansielle opbakning, de har brug for. 

Ny dansk strategi må afspejle de globale mål 

Fra en boble i New York er vi nu tilbage i Danmark, hvor arbejdet med en ny udviklingspolitisk strategi venter. Hos Globalt Fokus vil vi gøre vores for at sikre, at de store internationale ambitioner bliver til konkret handling herhjemme. For det er ikke kun i FN-bygningen i New York, at de vigtige beslutninger skal føres ud i livet – herhjemme handler det om at sikre, at den nye strategi afspejler de globale mål og forpligtelser, som Danmark har underskrevet.