Skip to main content

              

  • Toolmaster.dk - Joomla Support
  • Politik

Kampagne: En Politikerskabt Katastrofe

Med kampagnen "En politikerskabt katastrofe" gik 33 organisationer i regi af Globalt Fokus sammen om et opråb til de danske politikere om konsekvenserne af de foreslåede besparelser af udviklingsbistanden.

Historisk nødråb fra danske organisationer: I politikere skaber en katastrofe

Folketinget og regeringen risikerer at begå en historisk fejltagelse. Så markant lyder kritikken fra over 30 danske nødhjælps-, udviklings- og miljøorganisationer. I fællesskab går de nu skarpt i rette med regeringens planlagte milliardbesparelser på udviklingshjælpen.

Budskabet er, at politikerne er ved at skabe en katastrofe, når regeringen foreslår, at spare 2,5 mia. kr. på udviklingsbistanden for at finansiere flygtningeområdet. Organisationerne kalder det en politikerskabt katastrofe.

”Dansk udviklingsbistand er vigtig i kampen mod fattigdom og sikring af uddannelse, demokrati og menneskerettigheder. Forslaget fra regeringen er uhørt, og det vil ramme ekstremt hårdt blandt verdens fattigste,” forudser organisationerne, som tæller flere end 30 små og store danske organisationer. 

”Det er helt uhørt, at regeringen vil skære så meget i udviklingsbistanden. Det er naivt at tro, man kan skære så voldsomt ned i dansk bistand, uden at miste afgørende indflydelse og effekt ude i verden. Svigter vi den langsigtede hjælp, vil det få alvorlige konsekvenser for mennesker i verdens fattigste lande. F.eks. vil akut underernæring ikke kunne behandles som i dag, og børn vil dø. Sundhedssystemer vil være dårligere til at bekæmpe epidemier som den aktuelle ebola og andre livstruende sygdomme. Politikerne er simpelthen ved at skabe en katastrofe,” siger kommunikationschef Mads Klæstrup Kristensen på vegne af de 33 organisationer.

Organisationerne har taget det usædvanlige skridt at indrykke annoncer i flere dagblade. Her gør de opmærksom på konsekvenserne for verdens fattigste, hvis Folketingets politikere under de aktuelle finanslovsforhandlinger vedtager at tage 2,5 mia. kr. fra udviklingshjælpen.

Samtidig gør de opmærksom på, at dansk udviklingsbistand er vigtig i kampen mod fattigdom og sikring af demokrati, uddannelse og menneskerettigheder.

Flere oplysninger hos:

Vicegeneraldirektør Jonas Lindholm, Red Barnet, tlf. 23 27 24 94

Kommunikationschef Mads Klæstrup Kristensen, Folkekirkens Nødhjælp, tlf. 20 25 67 89

Forperson Lars Udsholt, Globalt Fokus, tlf. 81 72 40 01

Se presseklip om kampagnen her:

Find kampagnemateriale her:

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus