Skip to main content

              

Danmark bliver den største modtager af egen udviklingsbistand i 2023 

I slutning af marts kom SVM-regeringens første finanslovsforslag. Helt i forlængelse af regeringsgrundlaget og aftaleteksten bag udviklingspolitiske strategi forbliver udviklingsbistanden på 0,7 % af BNI, men Danmark er nu den største modtager af dansk udviklingsbistand.

På trods af at Danmarks udviklingsbistand for første gang nogensinde vil runde de 20 mia. kroner, kommer det ikke udviklingslandene til gavn. Det, som på finansloven kaldes ”Bistand til udviklingslandene” under §6.3, falder nemlig fra 14.1 mia. DKK på finansloven 2022 til 13.4 mia. DKK i finanslovsforslaget 2023. Dette sker altså på trods af, at den samlede bistand i 2023 vokser med næste 3 mia. kroner sammenlignet med 2022.

I lyset af Ruslands krig i Ukraine afsættes 3.358,2 mio. kr. på Finanslovsudspillet til modtagelse af flygtninge i Danmark. Dermed mere end tidobles udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark siden finanslovsforslag fra 2022, og udgør nu 16,6 % af den totale udviklingsbistand på Finanslovsforslaget for 2023 (inkl. efterregulering).Dette betyder, at Danmark i 2023 bliver den største modtager af egne udviklingsbistandsmidler.  

Dette sker på trods af det enorme behov for udviklingsbistand ude i verden, hvor de afledte globale kriser af krigen i Ukraine i samspil med bl.a. klimaforandringerne, efterdønningerne af Covid-19 pandemien, borgerkrig og naturkatastrofer skubber flere og flere ud i fattigdom. I Uganda bliver LGBTIQ+ personer forfulgt, mens børn fødes ind i sult på Afrikas Horn og i Yemen. Millioner af kvinder verden over har ikke adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, samtidig med 1/3-del af verdens børn aldrig kommer i skole. Det er blot nogle eksempler, der peger på behovet for, at dansk udviklingsbistand skal bruges i verdens mest udsatte områder og ikke til at dække afgifter i Danmark. 

Fordeling af udviklingsbistanden i finanslovsforslaget 2023 

Kort inden Finanslovsudspillet lancerede regeringen den nye Ukrainefond på 7 milliarder kroner, som et samlet civilsamfund har bakket op om. Af de 7 milliarder, der placeres i Ukrainefonden, er 1,2 milliarder taget fra udviklingsbistanden. De 1,2 mia. bliver blandt andet fordelt således: 600 mio. kr. til genopbygning af Ukraine, 110 mio. kr. til Investeringsfonden for udviklingslandes (IFU) nye Ukraine facilitet, 60 mio. kr. øremærkes i Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) til genopbygning af kritisk infrastruktur i Mykolajiv og 145 mio. kr. vil gå til humanitære indsatser. Desuden vil en del af midlerne gå til demokratifonden både i Ukraine og de andre naboskabslande.  

Den bilaterale støtte til Afrika reduceres  

I regeringsgrundlaget udstak regeringen et ønske om et særligt fokus på Afrika, og dette er kun blevet bekræftet i statsministerens udtalelser i forbindelse med besøget i Egypten, hvor hovedbudskabet var at styrke alliancer og partnerskaber med de afrikanske lande. Dog ses dette ikke reflekteret i finanslovsforslaget, hvor den bilaterale indsats i Afrika falder fra 725 mio. kr. i 2022 til 500 mio. kr. i 2023. I stedet opjusteres en række multilaterale indsatser med fokus på Afrika herunder 153 mio. kr. til Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) som støtte til energiomstilling i udviklingslande.  

Ingen forhøjede ambitioner på det grønne 

Finanslovsforslagets kapitel om udviklingsbistanden starter med knap én sides indledning om de globale temperaturstigninger, og Danmarks rolle som grønt foregangsland. Heraf fremgår det, at regeringens ambition er ”markant at styrke samtænkningen af klimaindsatser og den grønne dagsorden som en fuldt integreret del af det danske udviklingssamarbejde.” Med finanslovsudspillet styrker regeringen ’Danmarks rolle som frontløber på global klimafinansiering og i kampen mod klimaforandringerne’ i kraft af, at der samlet set afsættes i alt ca. 4,0 mia. kr. i 2023 til grønne indsatser under udviklingsbistanden. Det er 473 mio. kr. mere end i 2022, men samtidig 200 mio. kr. mindre end i S-regeringens udspil til finanslov fra august 2022. Stigningen består af øget støtte til bilaterale og regionale landeprogrammer, naboskabsprogrammet med Ukraine og Georgien, multilaterale fonde samt privatsektorinstrumenter, myndighedssamarbejde og netværksinitiativer. 

I tråd med ambitionerne hos den tidligere regering er der afsat 30% af udviklingsbistanden til det grønne område, hvoraf 5% afsættes til miljø og biodiversitet og 25% til klimabistand. Ud af den samlede klimabistand er 60% målrettet klimatilpasning. 

Med tanke på at den nye minister for udviklingssamarbejde også er minister for global klimapolitik, er det svært at læse ud af finanslovsforslagets tal, om dette kommer til at betyde, at regeringen forhøjer ambitioner for de internationale klimaindsatser. 

Ønsker du at høre mere om finanslovsforslaget er du velkommen til at kontakte Rebekka Blomqvist, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus