Civilsamfundet hjælper ny regering med at sætte kurs mod 2030

Danmarks nye regering bliver den, der sammen med det nye Folketing, har en sidste chancen for at igangsætte de konkrete forandringer og handlinger, der er nødvendige, hvis vi skal kunne indfri vores løfter om at nå Verdensmålene i 2030.

Danmarks kommende finansminister får som minister for Verdensmål ansvaret for at sætte kursen, og hun/han har travlt, tør vi godt at sige.

At nå verdensmålene kræver ambitiøs politisk vilje, men samtidig er Verdensmålene og 2030-agenda et fælles samfundsprojekt. Derfor står civilsamfundet fortsat, som vi har gjort hele vejen, klar til at være en partner. Som hjælp til den kommende finansminister og resten af regeringen og Folketinget lancerer 14 civilsamfundsorganisationer SPOTLIGHT 22, der rummer 109 konkrete og ambitiøse anbefalinger til politiske tiltag, så Danmark kommer i mål.

Sidste chance for at vende negativ udvikling 

SPOTLIGHT 22 peger på, at selv om den forrige regering sidste år fremlagde en handlingsplan for Verdensmålene, er der ifølge civilsamfundet ikke sket den store forandring det sidste år.

”Med kun otte år tilbage til 2030 er det sidste chance for at sætte de nødvendige initiativer i gang for at nå Verdensmålene. På bagkant af en global pandemi, med Ruslands invasion af Ukraine og en buldrende sultkatastrofe er det vigtigere end nogensinde, at verdens ledere har en fælles plan for en bæredygtig udvikling. Derfor bliver det også den kommende regerings vigtigste opgave” forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus, der sammen med 92-gruppen og medlemmer fra begge netværke står bag SPOTLIGHT 22.

Danmark ligger på samme niveau som Mali

Årets SPOTLIGHT-rapport har særligt fokus på, hvordan det går med Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, Verdensmål 5 om Ligestilling mellem kønnene, Verdensmål 14 om Livet i Havet, Verdensmål 15 om Livet på Land og Verdensmål 17 om Partnerskaber for Handling. SPOTLIGHT 22 kigger både på Danmarks bidrag til at opnå Verdensmålene herhjemme og internationalt.

Vurderingen er sket ud fra den internationale People’s Scorecard for Sustainable Development Goals, som giver mulighed for at sammenligne med andre landes vurderinger. Og sammenligning viser faktisk, at Danmark på flere områder ligger på niveau med lande, som vi normalt ikke sammenligner os med. Eksempelvis klarer Danmark sig så dårligt, når det kommer til SDG5 om ligestilling mellem kønnenne, at vi ligger lavere end flere lande, som vi normalt ikke sammenligner os med, herunder Mali, Kazakhstan og Togo. Det er faktisk kun El Salvador, Ghana, Sudan og Sri Lanka, der klarer sig dårligere end Danmark på den nationale implementering af ligestillingsmålene.

Når det kommer til at beskytte vores biodiversitet i Danmark, som Verdensmål 15 handler om, klarer vi os dårligere end lande som Uruguay, Ghana og Togo. Og når det kommer til både Verdensmål 15 og14 om Livet i Havet samt Verdensmål 17, der handler om at opbygge stærke partnerskaber, der kan sikre Verdensmålene, vurderer civilsamfundet, at der har været en negativ udvikling, altså at Danmark har bevæget sig tilbage frem for tættere på mål.

Ser man nærmere på den overordnede vurdering af Danmarks indfrielse af Verdensmålene i indenrigs- og udenrigspolitikken klarer Danmark sig også betydeligt dårligere end lande, vi normalt ikke sammenligner os med. Det gælder blandt andet Malawi og Ghana, hvor civilsamfundet har vurderet at der er større fremgang på implementeringen af Verdensmålene i landets politik.

International kritik af Danmarks indsats

Danmarks indsats vækker heller ikke begejstring i det internationale civilsamfund, hvor den lave scoring overrasker.

”Det er en stor hjælp, at det danske civilsamfund bliver ved med at monitorere og vurdere Danmarks implementering af Verdensmålene i disse svære tider. Det er bemærkelsesværdigt, at mens der er fremgang på målene om undervisning og ligestilling mellem kønnene, er der på den anden side nogle mål, hvor det kan gå bedre. Det er særligt bekymrende at se at udviklingen faktisk går baglæns på Verdensmål 14, 15 og 17. Det kalder på politisk opmærksomhed og målrettet handling, hvis Danmark skal nå i mål med Verdensmålene inden for de resterende 7 år” bemærker Oli Henman, Global Coordinator i Action for Sustainable Development, der understøtter lande verden over I implementeringen af Verdensmålene.

Handlingsplaner uden handling er ikke meget værd

SPOTLIGHT 22 peger på bekymrende tendenser, som der er et presserende behov for, at den nye kommende regering griber ind over for. Civilsamfundet var ellers begejstreret, da den tidligere regering fremlagde en handlingsplan for Verdensmålene i 2021. En præsentation af implementering af handlingsplanen kom dog aldrig, og der er har været meget langt fra gode initiativer til dokumenteret handling. Civilsamfundets SPOTLIGHT 22 peger også på, at Danmark halter efter, når det kommer til at indfri sit Verdensmålsløfte om at ingen skal efterlades i stikken (Leave No One Behind), der skal sikre at alle befolkningsgruppe bliver involveret og hørt i beslutningsprocesser og samfundsudviklingen.

”Det er enormt vigtigt, at den kommende regering sikrer at Danmarks arbejde med Verdensmålene er inkluderende, hvis vi skal have alle med og heller ikke sker på bekostning af andre landes mulighed for at opnå Verdensmålene,” forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen.

“Der er nok at tage fat i, for den kommende regering, hvis Danmark skal nå i mål med Verdensmålene. Vi anbefaler derfor regeringen at nærlæse SPOTLIGHT 22 og bruger Verdensmålene som udgangspunkt, når de skal formulere et nyt regeringsgrundlag. Det vil sikre, at vi i fællesskab sætter handling bag vores verdensmålsløfter og når i mål i 2030 både i Danmark og i Verden,” supplerer Julie Rosenkilde, forkvinde for 92-gruppen.