Folketingsvalg 2022: Her er din globale spørgeguide til valget

Den 1. november skal vi stemme om hvem, der skal lede vores land. Folketingsvalget kommer på et tidspunkt, hvor globale kriser kommer meget tæt på danskerne og ændrer vores hverdag.

De globale kriser er tæt forbundne, og de kræver globale, langsigtede og bæredygtige løsninger. Vi håber, at alle politiske partier og opstillede kandidater vil bringe globalt udsyn ind i valgkampen.

Hvis du - ligesom os, også vil sætte global klima-, sikkerheds- og udviklingspolitik på den politiske dagsorden under valgkampen, har vi udarbejdet en spørgguide med spørgsmål, du kan stille dine folketingskandidater. Herunder finder du forslag til spørgsmål, som du kan stille dine folketingskandidater, hvis du også vil sætte global klima-, sikkerheds- og udviklingspolitik på den politiske dagsorden.

 

Du kan også besøge vores side Stem Grønt og Globalt, hvor vi giver dig en oversigt over partiernes holdning og politik til den globale klima.

 

Globalt Fokus og vores medlemmer er ikke partipolitiske. Vi arbejder for et Danmark, der spiller en aktiv positiv rolle i verden og er frontløber i kampen mod klimaforandringerne, fattigdom og ulighed i verden og for menneskerettigheder og demokrati.

 

Vi ønsker alle en god valgkamp!

 

Spørgsmål 1: Globalt klimaansvar

 

Baggrund: Sammen med resten af de rige industrialiserede lande bærer Danmark det største ansvar for klimaforandringerne, idet vi historisk er de største udledere af CO2. Men i dag er det de fattigste lande, der betaler den højeste pris for klimakrisen. Derfor indgik Danmark sammen med resten af verdens lande under COP15 i København i 2009 og igen i Parisaftalen i 2015 en international forpligtelse om at betale 100 mia. US dollars årligt til udviklingslandene. For Danmark betyder det, at vi skal betale 5 mia. kroner om året til udviklingslandene. Disse penge skal gå til bl.a. klimatilpasning, så udviklingslandene får en chance for at tilpasse sig de voldsomme klimaforandringer, de oplever allerede nu. I den internationale forpligtelse hedder det, at klimabistanden skal bestå af nye og additionelle midler. Men i dag tages langt størstedelen af det danske bidrag fra den danske udviklingsbistand, der skal gå til at bekæmpe fattigdom og ulighed. På denne måde ender de fattigste lande i realiteten med at betale prisen selv. 

 

Spørgsmål: Danmark har i mere end 40 år givet 0,7% af BNI i udviklingsbistand til at bekæmpe fattigdom og ulighed i verden. Nu er der også en klimakrise, vi skal håndtere oveni. Hvordan vil du sikre, at Danmark lever op til sit løfte til udviklingslandene om at betale klimabistanden til at håndtere klimaforandringerne uden at tage fra udviklingsbistanden?

 

Spørgsmål 2: Tab og skader efter klimakatastrofer

 

Baggrund: Verdens fattigste lider mest under konsekvenserne af klimaforandringerne, og derfor har der de seneste år været fokus på at skaffe finansiering til de tab og skader, der sker, når klimakatastroferne rammer udviklingslandene. Gennem Parisaftalen fra 2015 anerkendte verdens lande vigtigheden af at finde måder til at håndtere klimarelaterede tab, men siden da har der kun været små fremskridt i dialogen og næsten ingen finansiering. Danmark har netop lovet 100 mio. kr. til tab og skader i 2023, men det er et minimalt beløb set i forhold til udviklingslandenes behov.

 

Spørgsmål: Flere lande oplever allerede konsekvenserne af klimakrisen gennem unaturligt lange tørkeperioder og naturkatastrofer, som bliver forværret af klimaforandringerne f.eks. oversvømmelserne i Pakistan. Mener du, at Danmark har et særligt ansvar for at hjælpe lande, som allerede oplever konsekvenserne af klimakrisen med ekstra finansiering til klimarelaterede tab og skader?

 

Spørgsmål 3: Udhuling af udviklingsbistanden 

 

Baggrund: Ifølge tal fra FN lever 9% af verdens befolkning under fattigdomsgrænsen på 1,9 US dollars om dagen. Krigen i Ukraine, tørke i store dele af Afrika og de langvarige konsekvenser af Corona har været med til skabe den ‘perfekte storm’ for en fødevarekrise. Det betyder, at FN’s World Food Programme lige nu kun har 22% af den nødvendige funding for 2022 for at undgå hungersnød.

 

FN har en målsætning om, at verdens rigeste lande som minimum bør give 0,7% af BNI i udviklingsbistand for at bidrage til en bedre og mere retfærdig verden - den målsætning har Danmark levet op til i over 40 år. Men Danmark bruger i 2022 to mia. kroner fra udviklingslandene til udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark. Dermed er Danmark lige nu den største modtager af sin egen udviklingsbistand. Og vi bruger yderligere to mia. kroner af vores udviklingsbistand til at betale vores klimagæld til udviklingslande, som ellers bør betales med nye penge. Disse udgifter tager penge fra bekæmpelse af den stigende fattigdom og ulighed i verden.

 

Spørgsmål: Hvad vil du gøre for at beskytte og styrke udviklingsbistanden, så den ikke bruges til andre formål end at bekæmpe fattigdom og ulighed i verden? 

Hvor meget bør Danmark give i udviklingsbistand?

 

Spørgsmål 4: Geopolitik og værdier

 

Baggrund: Når Danmark og vesten ikke lever op til sine internationale forpligtelser, som f.eks. Parisaftalen og den lovede klimabistand, bliver vi en mere ustabil og utroværdig samarbejdspartner for udviklingslandene, og de vender sig andre steder hen for at indgå nye alliancer: f.eks. mod Kina og Rusland. Disse lande arbejder ud fra helt andre værdier end vores værdier om demokrati og menneskerettigheder.

 

Spørgsmål: Når vi ikke investerer i verden og udviklingslandene, så giver det mere plads til andre lande såsom Kina og Rusland. Mener du, at det er vigtigt for vores sikkerhed, demokrati og velfærd, at Danmark er en god allieret og partner med udviklingslandene - og hvordan vil du arbejde for det?


Du kan downloade Den globale spørgeguide her.

 

  • Oprettet den .
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus