Finanslovsforslag 2023: Flere penge til bistanden, men færre penge til udviklingslandene

I finanslovsforslaget 2023 lægger regeringen op til, at udviklingsbistanden forbliver på 0,7 % af BNI, hvilket også har været regeringens udtalte mål gennem hele regeringsperioden.

Da dansk økonomi er vokset betydeligt og efter finansminister Nikolaj Wammen eget udsagn er ”bomstærk”, vokser bistanden også i kroner og øre i 2023. For første gang nogensinde vil dansk udviklingsbistand runde de 20 mia. kroner.

Dykker man ned i tallene, er det tydeligt, at den gode danske økonomi ikke direkte kommer udviklingslandene til gavn. Det som på finansloven kaldes ”Bistand til udviklingslandene” under §6.3 falder nemlig fra 14.3 mia. DKK på finansloven 2022 til 13.9 mia. DKK i finanslovsforslaget 2023. Dette er altså på trods af at bistanden i 2023 vokser med næste 3 mia. kroner sammenlignet med 2022.

En post som vokser betydeligt, er Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark, som mere end 10 dobles fra sidste års finanslovsforslag. Regeringen forslag er at, at der i 2023 afsættes mere end 3 mia. kroner til den post. Det er det højeste beløb nogensinde afsat på denne postering, og den udgør på finanslovsudspillet 14, 7 % af udviklingsbistanden. Dette har mødt kritik fra flere af vores medlemmer.

Læs vores medlemmers reaktion på finanslovsforslaget her:
Organisationer sår tvivl om ulandsbesparelser for milliarder: "Hvad ved den danske regering, som vi ikke ved?"
»Skal de så bo på pænt hotel alle sammen?«: Milliardbeløb til ukrainske flygtninge vækker forundring
Danmark må ikke lade udviklingsbistanden til verdens fattigste udhule af andre formål

Hjælp til Ukraine

Ikke overraskende indeholdte regeringens finanslovsforslag også midler til Ukraine. I udspillet bliver der lagt på til 1,2 mia. kroner anvenders på ”Ukraine-relaterede indsatser i 2023”. Her bliver der afsat 750 mio. kroner direkte til Ukraine, hvoraf 435 mio. er afsat til genopbygning. Derudover er der afsat 450 mio. til de andre naboskabslande, Moldova og Georgien, samt en krisekasse, der skal hjælpe Afrika og MENA med de afledte konsekvenser af krigen med fokus på fødevarekarien og energikrisen.

Det grønne aftryk

Som en af de to søjler i udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, er der ikke overraskende også et grønt aftryk at finde i bistanden for 2023. Udgifterne til ‘grøn udviklingsbistand’ - det vil sige bistand til både klima-, miljø- og biodiversitetsindsatser, øges med 675 mio. DKK og ligger samlet set på 4.2 mia. DKK. Det betyder, at regeringen har indfriet sit løfte fra sidste års finanslov om, at 30% af bistand til udviklingslandene under §6.3 skal være grøn, fordelt på 25% klimabistand og 5% indsatser til miljø og biodiversitet.

Desuden er der udsigt til, at klimaskabte tab og skader (loss and damage) for første gang nogensinde vil komme med i en dansk finanslov. Tab og skader nævnes fire gange i regeringens forslag og fremhæves som en ‘central dansk udviklingspolitisk prioritet’. Det er Den Globale Miljøfacilitet, Den Grønne Klimafond, samt Udenrigsministeriets pulje til miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer, der nævnes som finansieringskilder.

Migration og nærområder

Den anden søjle i udviklingspolitiskstrategi ´Fælles om verden´ er: ´Vi skaber håb – omhandler migration, skrøbelighed og nærområder´. Her ser vi også at finanslovsforslaget fastholder regeringens ambition om at øge indsatser fokuseret på nærområder, migration og skrøbelige stater med 3,5 mia. frem mod 2025. Disse indsatser omfatter både humanitær bistand, nærområdeindsatser, nærområde- og migrationsfonden, multilaterale indsatser mod skrøbelighed, samt bilaterale indsatser i konfliktramte og skrøbelige lande - med en målsætning om at yde 7,5 mia DKK fra og med 2025. I 2023 er der i alt afsat 5,1 mia. DKK ifølge Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter.

Dog viser finanslovsforslaget, at midlerne til de bilaterale indsatser i konfliktramte og skrøbelige lande samt flygtningerelaterede programmer i store værtslande (Afghanistan, Burkina Faso, Mali, Palæstina m.m.) mere end halveres. Til gengæld tilføres øgede midler til nærområdesprogrammer og freds- og stabiliseringsindsatser.

I 2022 oprettede regeringen den nye nærområde- og migrationsfond. Målsætningen er fortsat at finansiere fonden med 750 mio. DKK fra og med 2025. Der afsættes i udspillet for 2023 355 mio. DKK, mod 640 mio. DKK i 2022. Faldet skyldes bl.a. færre midler til ´Retfærdigt og humant asylsystem´, samt nedskæringer i projektet ´Fremtidens Flygtningerespons´.

Demokrati og menneskerettigheder

Selve fundamentet for strategien ´Fælles om verden´, nemlig demokratiske værdi og menneskerettigheder fylder mindre i regeringens finanslovsudspil. Der er fundet midler til et nyt demokratiinitiativ, som får 200 mio. DKK fordelt ligeligt over de kommende fire år. Formålet med initiativet er at fremme og beskytte den demokratiske samtale og råderum både online og offline med et særligt fokus på lokalt demokrati, unge og kvinder i udviklingslande.

Derudover indeholder finanslovsforslaget også 15 mio. DKK i 2023 til en række forskellige indsatser for civilsamfundets råderum. Dette dækker bl.a. over, at Globalt Fokus´ Claim Your Space akutpulje, som forventes forlænget.

Støtten til civilsamfundsorganisationer er næsten uforandret. Den eneste ændring, og gode nyhed er, at der bliver afsat 5 mio. DKK ekstra til CISU’s civilsamfundspulje.

Dette finanslovsforslag står som den sidste finanslov under den nuværende regeringsperiode, og som den anden finanslov, hvori den udviklingspolitiske strategi ´Fælles om Verden´ udmøntes. Det forventes, at der vil blive afholdte folketingsvalg, inden en finanslov forhandles på plads, hvorfor meget kan nå at ske endnu.