Skip to main content

              

Ambassadørmøde: Snuhed og samarbejde er vigtigste værktøjer i sensitive kontekster

Onsdag den 23. august afholdt vi et velbesøgt debatmøde om Danmarks rolle når civilsamfundets råderum er under pres. Et stærkt panel og lidt over 100 interesserede havde indfundet sig i Rysensteensgade for at diskutere hvordan Danmark og danske civilsamfundsorganisationer i forskellige kontekster kan bidrage til at formulere, støtte og udføre modsvar på de udfordringer som civilsamfundet oplever i mange lande.

 

Med udgangspunkt i konkrete landeerfaringer fra blandt andet Kenya, Etiopien og Israel/Palæstina fremlagde tre af ambassadørerne i panelet hvilken rolle de så henholdsvis det danske diplomati og de danske civilsamfundsorganisationer have. Tilsvarende delte tre repræsentanter for vores medlemsorganisationer deres erfaringer og gav bud på både deciderede modsvar og ’coping mekanismer’.

 

Den fjerde ambassadør, Peter Lehmann Nielsen fra den danske repræsentation til FN i New York, bidrog med at multilateralt perspektiv, og lagde i den forbindelse vægt på den transformationsproces FN i øjeblikket er igennem. Udviklingen peger i denne sammenhæng, til Danmarks glæde, på et mere åbent FN, der i højere grad vil være villig og rustet til at inddragede blandt andet civilsamfund. Ifølge Lehmann Nielsen havde processen med at formulere de nye Verdensmål budt på en ”hidtil uset grad af åbenhed”, hvilket mange i FN så som en best practice, der blandt andet havde inspireret det efterfølgende humanitære topmøde, WHS. Samtidig bevæger FN sig operationelt mod et større fokus på partnerskaber, hvilket også giver aktører som blandt andet civilsamfundsorganisationer nye muligheder.

 

 

Fra både panelet og i spørgsmål fra gulvet kom det tydeligt frem at der opleves mange og mangeartede angreb på civilsamfundets udfoldelsesmuligheder. Samtidig blev der dog også sået tvivl om tendensens omfang. Ambassadør i Nairobi, Mette Knudsen, så flere forsøg på at stække og delegitimere civilsamfundsorganisationer i Kenya, men pegede på at angrebene i høj grad bliver slået tilbage af civilsamfundet. Samtidig understregede Knudsen at det er vigtigt også at se de positive udviklinger og de nye mulighed som blandt andet sociale medier giver for organisering og udfoldelse. Konkret i forhold til Kenya så hun fortsat et rum for at udnytte de muligheder, hvad angår blandt rettigheder, der ligger i den reviderede forfatning. Peter Lehmann Nielsen pegede i øvrigt på at meget af det pres som civilsamfund verden over oplever i disse år måske snarere er en reaktion på en større tendens, der går mod øget åbenhed.

 

Billede 5 hjemmeside

 

Netop erfaringerne fra Kenya blev også taget op i et spørgsmål fra publikum, der fremhævede at episoder op til og efter det netop overstående valg viser at der bestemt er udfordringer for civilsamfundets frie udfoldelse, men at det samtidig er vigtigt at skelne mellem forskellige civilsamfundsaktører og -organisationer, og disses motiver og dagsordener. Denne problematik afspejledes i ambassadør Mette Thygesens indlæg om Etiopien, hvor en af udfordringerne netop er at mange organisationer er meget tæt knyttet til de politiske partier. I Etiopien har blandt andet lovgivning om udenlandsk finansiering, ligesom i mange andre lande, været et af de tiltag, der har udfordret civilsamfundsorganisationer. Særligt gås efter organisationer med høje udgifter til ’administration’, hvilket inkluderer løn og dermed rammer organisationer, der arbejder med rettigheder og advocacy særligt hårdt. Thygesen pegede også på at lovgivning, f.eks anti-terror-tiltag, ud over de konkrete bånd organisationer pålægges, kan føre til selvcensur i udtryk og udfoldelse.

 

Mens det mange steder opleves at staten forsøger at delegitimere bestemte aktører i den politiske udfoldelse pegede ambassadør til Palæstina, Anders Tang Friborg, dog på at der også var eksempler på den modsatte effekt. Således kan statsligt pres i nogen tilfælde også føre til at organisationer eller bevægelser oplever en øget folkelig opbakning, hvilket Tang Friborg blandt andet så tegn på for menneskerettighedsorganisationer i Israel.

 

 

På tværs af panelet fremhævedes de gode erfaringer med samarbejdet mellem statslige og civile aktører, og at nøglerne til at agere i disse svære kontekster blandt andet var lokal tilstedeværelse og viden, tæt dialog og samarbejde mellem NGOer og ambassader samt ikke mindst evnen til strategisk at placere sig rigtigt på hvad Tania Dethlefsen fra Sex & Samfund kaldte et ’kontinuum af pragmatisme’. I forhold til sidstnævnte pegede flere på mulighederne i at få rettigheder ind i det det ’service delivery’-arbejde som mange steder betragtedes som mindre farligt og at man derved kunne beholde et vist handlerum. 

 

Billede 6 hjemmeside

 

Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp påpegede vigtigheden af en skarp analytisk tilgang, baseret på lokal viden og tilstedeværelse. Den langvarige lokale tilstedeværelse fremhævedes også af direktør i International Media Support Jesper Højberg som grundlaget for at identificere lokale forandringsagenter. Højberg pegede i forlængelse heraf på en af de helt store muligheder og udfordringer i de nye strategiske partnerskaber mellem Udenrigsministeriet og danske organisationer, nemlig at kunne koble det nationale, det ekstremt lokale og det globale arbejde - også på tværs af sektorer.

 

Vi siger tak til alle i panelet og ikke mindst alle fremmødte. Globalt Fokus ser frem til at fortsætte og udfolde disse diskussioner fremadrettet.

 

Paneldeltagere

 

Se mere fra vorres story på Twitter: 

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus