Skip to main content

              

  • Toolmaster.dk - Joomla Support
  • Politik

Civilsamfundet udarbejder anbefalinger til verdensmål

Den 11.-12. november samledes over 100 deltagere fra Globalt Fokus’ og 92-gruppens medlemsorganisationer i FN-byen

for at diskutere og formulere anbefalinger til en dansk handlingsplan for implementeringen af de nye verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

Til konferencen blev der både diskuteret konkrete anbefalinger til hvert af de 17 verdensmål, og anbefalinger til, hvilken struktur Danmark bør sætte op for at sikre, at målene bliver implementeret i danske indenrigs- såvel som udenrigspolitikker.

 

Der blev særligt fokuseret på at identificere hvilke af de 17 mål, og de 169 delmål, Danmark er længst fra at opnå, da det er disse mål den danske handlingsplan for implementering bør prioritere. Derudover blev det på konferencen understreget hvor vigtigt det er, at Danmarks handlingsplan for implementering også adresserer danske indenrigspolitikker, og at civilsamfundet systematisk inddrages i udarbejdelsen af handlingsplanen og den efterfølgende opfølgning på implementeringen af målene.

 

Globalt Fokus’ og 92-gruppens medlemsorganisationer lægger nu sidste hånd på anbefalinger til en dansk handlingsplan og videregiver dem til beslutningstagere og andre interesserede i begyndelsen af januar 2016.

  • Oprettet den .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus