EU glemmer udviklingslandene
Hensynet til udviklingslandene er sjældent højt på dagsordenen, når EU vedtager ny lovgivning. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt.
Da Bruxelles gik på sommerferie, udkom Kommissionen med sin rapport om Politikkohærens for Udvikling i EU. Rapporten er Kommissionens status over politikkohærens for udvikling (PCD) på EU- og medlemslandsniveau. PCD betyder i praksis, at politikområder, der påvirker verdens fattigste lande, ikke må skade udviklingen der. Det drejer sig om områder fra EU's landbrugs-, fiskeri- og handelspolitik over sikkerheds- og energipolitikken til skatte- og finanspolitikkerne. PCD spænder vidt.
PCD er officielt en prioritet for EU. Princippet er skrevet ind i Lissabon-traktaten, og som traktaternes vogter har Kommissionen derfor en særlig rolle at spille i at sikre, at hensynet til udvikling og verdens fattigste bliver en del af udarbejdelsen af ny lovgivning og af implementeringen af eksisterende lovgivning.
Unik dansk plan
Udvikling er fælles kompetence mellem EU og medlemslandene og Kommissionens nye rapport indeholder derfor både information om EU's- og medlemslandenes arbejde med PCD. Her er det tydeligt, at Danmarks handlingsplan for PCD, ’A Shared Agenda’, som blev lanceret i sommeren 2014 er unik. Klare regler om politisk mandat, opfølgning, inddragelse af civilsamfund, samarbejde mellem fagministerier etc. ses ikke i andre EU-lande. Implementeringen af planen bliver spændende, og vi vil i Globalt Fokus følge det arbejde tæt.
Rådet (EU's medlemslandes regeringer) har flere gange udtalt sig positivt om PCD og stillet krav til, at det skal tænkes ind i EU's arbejde. Fem primære strategiske udfordringer blev identificeret tilbage i 2009: Handel og finans, klima, fødevaresikkerhed, migration og sikkerhed. Disse områder bliver vurderet som særligt PCD-relevante. Desværre bliver det ofte ved ordene – både i regeringerne, Kommissionen og Europa-Parlamentet. For PCD er ikke nemt, og viljen er ikke tilstrækkeligt til stede blandt politikerne. Valgene, der skal foretages, er svære. Det er ikke altid tilfældet, at hvad der er godt for EU's borgere, miljøet og udviklingslandene er det samme.
Forskel på ord og handling
PCD kræver, at de forskellige politikområder kan koordinere og kommunikere. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker tog gode tiltag i den retning, da han brød med den gammeldags silo-tænkning i Kommissionen og bad kommissærerne samarbejde på tværs af områderne under ledelse af de syv næstformænd.
Men Kommissionens opbygning er naturligvis ikke nok. PCD bør tænkes ind i alle dele af lovgivningsprocessen. Særligt vigtigt er det, at hensynet til udviklingslandene bliver tænkt ind så tidligt i processen som muligt. Kommissionen begynder ofte en lovgivningsproces med at lave en konsekvensanalyse af den foreslåede tekst. I år er reglerne for konsekvensanalyser blevet revideret, og PCD er mere systematisk blevet inkluderet.
Der er langt igen
Det lyder dermed, som om både EU og Danmark er på rette vej, når det kommer til PCD. Men i praksis, når konsekvensanalyserne laves, og når lovgivningen vedtages, så er hensynet til udviklingslandene sjældent højt på dagsordenen. En undersøgelse lavet af Globalt Fokus viser, at kun cirka otte procent af Kommissionens konsekvensanalyser i 2014 tænkte konsekvenserne for udviklingslandene tilstrækkeligt ind. Det er ganske simpelt ikke acceptabelt!
Samtidig har Kommissionen stillet forslag om, at den europæiske udviklingsbistand blandt andet skal bruges til at skabe arbejdspladser i Europa – en slags politikkohærens for arbejde.
Der er endnu langt igen før EU og medlemslandene går fra ord til handling på PCD. I Globalt Fokus og i vores europæiske netværk CONCORD Europe vil vi holde politikerne og embedsmændene fast på, at europæisk lovgivning ikke må skade fattige menneskers mulighed for udvikling.
Artiklen er oprindeligt bragt på Altinget.
- Oprettet den .