Globalt Fokus har undersøgt Europa-Kommissions konsekvensanalyser af EU's politikker.

Undersøgelsen viser at Kommissionen fortsat forsømmer sine forpligtelser over for udviklingslande. 


Kommissionen foretager konsekvensanalyser (Impact Assessments) af foreslåede politikker, når dette skønnes relevant. Disse analyser skal vurdere mulige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af forslaget – også for udviklingslandene, når den foreslåede politik kan have indflydelse på dem. Konsekvensanalyserne skal forberede beslutningstagere bedst muligt inden en beslutning træffes. I den forbindelse har Kommissionen forpligtet sig i både deres officielle retningslinjer for udarbejdelse af konsekvensanalyser og i Lissabon traktatens artikel 208 til at inddrage og vurdere potentielle konsekvenser for udviklingslandene.


Globalt Fokus nyeste screening af konsekvensanalyserne viser at Kommissionen langt fra lever op til deres forpligtelser. De tidligere screeninger fra 2011 og 2013 viste en alvorlig forsømmelse af forpligtelser, mens den nye screening antyder en grov tilsidesættelse af forpligtelsen. Kun 8 % af de relevante konsekvensanalyser vurderer i tilstrækkelig grad de mulige konsekvenser af politikken på udviklingslande, og lever således op til forpligtelserne.


Find analysen her (på engelsk)

0
0
0
s2smodern
powered by social2s