Ny FRi-rapport afslører: Civilsamfundet tilpasser og modererer sig selv af frygt for økonomiske og politiske konsekvenser

En ny rapport kaster mørke skygger over forestillingen om Danmark som et fyrtårn for civilsamfundets råderum. Mellem pres og potentiale: Civilsamfundets vilkår i Danmark viser, at stadig flere civilsamfundsaktører modererer sig selv af frygt for økonomiske sanktioner og samtidig kæmper med uigennemskuelig adgang til politisk indflydelse.

Selvom ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden formelt er sikret i Danmark, dokumenterer rapporten, at virkeligheden er en anden. Hver fjerde aktør oplever begrænsninger i praksis, og 41 procent har aktivt valgt at tilpasse deres ytringer af frygt for tab af midler eller udelukkelse fra politisk samarbejde. Flere fortæller, at de har undladt at tage stilling i sager eller deltage i kampagner for at undgå negative reaktioner.

“Det er første gang, jeg oplever, at ytringsfriheden udfordres i Danmark. Og det synes jeg er sindssygt,” lyder det fra en af de adspurgte i undersøgelsen.

 Det er især organisationer, der arbejder kritisk, systemforandrende eller aktivistisk, som mærker konsekvenserne.

Rapporten "Mellem pres og potentiale: Civilsamfundets vilkår i Danmark" bygger på en omfattende kortlægning, der den første af sin slags i Danmark, og kombinerer spørgeskemadata fra ca. 180 civilsamfundsaktører med 24 dybdegående interviews. Den er udarbejdet som en del af Fundamental Rights Initiative (FRi) – et fælles initiativ mellem Globalt Fokus og Nyt Europa med støtte fra EU – der har til formål at styrke civilsamfundets rettigheder og handlerum.

Et åbent demokrati? Ikke for alle

Rapporten peger på alvorlige barrierer i den politiske dialog, hvor mange civilsamfundsaktører oplever at stå uden for beslutningsprocesserne og høringer, uden svar fra embedsværket og uden mulighed for at blive hørt.

Selv blandt dem, der deltager, er oplevelsen ofte, at deres input ender i skraldespanden. Høringsprocessen bliver i flere tilfælde kaldt “pseudo” og “performativ”. Uigennemsigtige processer, korte tidsfrister og manglende opfølgning underminerer civilsamfundets muligheder for reel indflydelse. 

“Vi bliver hørt – men ikke lyttet til.” Det er den nedslående konklusion fra flere aktører.

Et presset råderum

Tilsammen tegner rapporten et billede af en glidende udvikling, hvor civilsamfundets råderum indsnævres. Den udtrykker særligt bekymring over den voksende tendens til selvregulering og et økonomisk pres, der langsomt risikerer at udhule civilsamfundets uafhængighed. Mange tør ikke udtale sig om emner, der af nogle kan opleves som kontroversielle, f.eks. klima, migration eller Palæstina. Dette sker ikke af faglige hensyn, men for at undgå at miste støtte. 

Rapporten viser, at lidt under halvdelen af de adspurgte organisationer, foreninger og sociale bevægelser (48 procent) vurderer deres arbejdsvilkår som gode. Over hver femte vurderer dem som direkte dårlige.

Fra advarsel til handling

Samtidig understreges civilsamfundets styrke og potentiale som demokratisk drivkraft – forudsat at der sikres bedre rammer og øget uafhængighed. Centralt i rapporten står opfordringen til fælles handling: Der er brug for en national civilsamfundsstrategi, “gennemsigtig civilsamfundsinddragelse, stabil og fair finansiering af civilsamfundets arbejde og et uafhængigt civilsamfundsobservatorium, der løbende monitorerer udviklingen.

Find hele rapporten her:  "Mellem pres og potentiale: Civilsamfundets vilkår i Danmark"