Tæt på EU: Civilsamfundets rolle i en ny udviklingspolitisk virkelighed

Mens EU opruster og retter blikket mod konkurrenceevne, grænser og sikkerhed, bliver civilsamfundets rolle stadig mere udfordret – men også vigtigere. Som optakt til Danmarks EU-formandskab tog vi derfor sammen med 15 repræsentanter fra det danske civilsamfund til Bruxelles for at blive klogere på EU’s beslutningsprocesser, prioriteter og mulige allierede i kampen for global bæredygtig udvikling, ligeværdige partnerskaber, civilsamfundets råderum og klimaretfærdighed.

I løbet af tre tætpakkede dage mødtes vi med tænketanke, EU-embedsfolk, Danmarks faste repræsentation til EU, medlemmer af Europa-Parlamentet og civilsamfundsnetværk, der alle på hver sin måde gav os indblik i det landskab, der i disse år former Europas globale engagement. 

Dag 1: Nye vinde rusker i EU’s udviklingspolitik

Vi lagde ud i det analytiske maskinrum. Hos ECDPM, en af EU’s førende udviklingspolitiske tænketanke, blev vi mødt af en tydelig besked: EU’s udenrigs- og udviklingspolitik er i forandring. Der sker et markant skifte væk fra ’klassisk bistand’ og værdibaserede partnerskaber og hen imod en ramme for internationalt samarbejde som i højere grad baseres på geopolitisk positionering, økonomiske interesser og sikkerhedslogik.

EU’s strategi Global Gateway er fremlagt som svar på Kinas, Ruslands og Saudi-Arabiens voksende tilstedeværelse i Afrika. Men det er stadig uklart, hvordan ambitionen om ”mutual benefit” og investeringer med ”europæisk merværdi” skal omsættes i praksis. 

Herefter mødtes vi med CONCORD Europe, den europæiske platform for civilsamfundsorganisationer, der arbejder med udviklingspolitik og internationalt samarbejde. CONCORD repræsenterer over 2.600 organisationer gennem nationale platforme og internationale netværk, og spiller en central rolle i at være civilsamfundets samlende stemme over for EU-institutionerne. De satte skarpt fokus på, hvordan civilsamfundet i stigende grad marginaliseres, både politisk og finansielt.

Dag 2: Det politiske maskinrum – hvor kan civilsamfundet byde ind?

Andendagen tog os helt ind i EU’s politiske maskinrum. Første stop var et uformelt møde med Mikkel Holm Tved, politisk rådgiver for MEP Christel Schaldemose. Her fik vi indblik i, hvordan beslutninger formes i de tre institutioner – Parlamentet, Kommissionen og Rådet – og hvordan civilsamfundet kan ramme rigtigt med den rette timing, dokumentation og budskaber. Vi drøftede EU’s demokrati og værdier samt den forandrede politiske virkelighed i Europa-Parlamentet efter valget, hvor nye alliancer formes, og konkurrencedygtighed er i fokus.

Hos Danmarks Faste Repræsentation drøftede vi Danmarks kommende EU-formandskab med repræsentanter fra udviklings- og klimapolitik. Der blev sat fokus på forventningerne til formandskabet og delt indsigter om de igangværende processer i udviklingssamarbejde og internationale partnerskaber.

Efter frokost ventede tre samtaler med medlemmer fra EU-parlamentet fra forskellige politiske fløje:

Barry Andrews (Renew, Irland), formand for Udviklingsudvalget (DEVE), udtrykte skepsis over for Global Gateway og beskrev initiativet som en re-branding af eksisterende EU-midler snarere end en egentlig ny tilgang til udviklingssamarbejde. Han understregede vigtigheden af, at civilsamfundet forholder sig til en fornyet virkelighed på udviklingsdagsordenen og spiller sig på banen i en virkelighed, hvor sikkerhed og privatfinansiering er en uundgåelig del af diskussionen. Han lagde vægt på behovet for at tydeliggøre, at udviklingsbistanden ikke er overflødig, men spiller en vigtig politisk rolle for både EU og medlemsstaterne.  

Kira Marie Peter-Hansen (De grønne) gav os endnu et blik ind i en forandret virkelighed i Europa-Parlamentet, hvor der er nye politiske alliancer, særligt inden for klima og ligestilling. Vi indgik i dialog om omnibuslovgivningen og de bedste strategiske muligheder for at fastholde høje ambitioner for bæredygtighed og ligestilling i et nyt parlament – herunder hvordan det sikres, at der tænkes bæredygtighed i hele værdikæden.

Kristoffer Storm (ECR) gav et andet perspektiv på EU’s udviklingssamarbejde og argumenterede for, at EU’s tilstedeværelse globalt og særligt i Afrika i langt højere grad bør drives af investeringer og erhvervsudvikling end af traditionel gavebistand. Samtidig understregede Storm vigtigheden af at udviklingssamarbejdet er lokalt forankret for at sikre levedygtigheden af initiativer. Han understregede også vigtigheden af attraktive lokale økonomier og jobskabelse med vægt på den private sektors rolle, men åbnede også op for at civilsamfundet kan spille en rolle i stærke lokalforankrede partnerskaber. 

 

Dag 3: Udviklingsfinansiering og klima under pres

Sidste dag havde fokus på de strukturelle rammer for globalt samarbejde. Hos EEAS (EU’s udenrigstjeneste) blev vi briefet på EU’s rolle i den globale bistandsarkitektur og hvordan 42 % af den samlede ODA (officielle udviklingsmidler) kanaliseres via EU, hvilket gør EU til en helt central aktør. Vi diskuterede, hvordan civilsamfundet kan være med til at sikre, at fokusset på private investeringer i Global Gateway ikke bliver på bekostning af menneskerettigheder og langsigtet udvikling, men har fokus på at skabe et ‘enabling environment’ i partnerlandene, herunder at styrke centrale aktører som civilsamfundet, lokale aktører, aktivister og sociale bevægelser.  

Vi besøgte det europæiske civilsamfundsnetværk EURODAD, der arbejder for, at finansielle systemer i Europa og resten af verden er demokratisk kontrollerede, miljømæssigt bæredygtige og rettighedsbaserede. Her talte vi med udviklingsfinansieringsteamet om, hvordan de politiske linjer for udviklingsfinansiering ser ud i EU, samt mulighederne for at få indflydelse i Bruxelles. Og selvom EURODAD – ligesom det meste af civilsamfundet - oplever, at mulighedsrummet lige nu indskrænkes, så efterlod de os med en vigtig pointe: Lad ikke krisen gå til spilde. Selvom det kan se ud som om, at civilsamfundet taber kampe, er det netop i tider som denne, hvor vi har mulighed for at rykke sammen, skabe nye alliancer og finde nye veje til forandringer. 

Sidste stop var CAN Europe, som mindede os om, at kampen for en ambitiøs klimapolitik ikke kan tages for givet. EU’s globale klimamål er under pres, ikke mindst fordi klima i stigende grad nedprioriteres til fordel for forsvar, handel og migration. Men civilsamfundet spiller fortsat en afgørende rolle i at fastholde fokus – især frem mod COP30.

Civilsamfundets rolle på EU’s udviklingsdagsorden

Udviklingspolitik kobles stadig tættere til geopolitiske interesser, og diskussionen om, hvordan fremtidens udviklingssamarbejde bør se ud i fremtiden intensiveres. Global Gateway og EU’s kommende syvårige budget er centrale brikker i spillet – og det er afgørende, at civilsamfundet får en plads ved bordet, hvis løsningerne vedrørende EU’s globale rolle skal være bæredygtige, langsigtede og ligeværdige. 

Turen gav os endnu en erkendelse om, at EU’s rolle i verden bliver tydeligere og stærkere – og netop derfor skal civilsamfundet være med til at forme retningen. Vi skal insistere på, at internationalt samarbejde handler om mere end økonomisk interesse. Det handler om bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og ligeværdige partnerskaber. Vi tager en forståelse af en forandret politisk virkelighed med hjem, hvor civilsamfundsengagement får ny form og stiller nye krav til civilsamfundets engagement og alliancer.

Med deltagelse fra repræsentanter fra en bred medlemsskare blev turen også et rum for intern vidensdeling og netværksopbygning. Tak til alle deltagerne, der bidrog med stærkt engagement, skarpe spørgsmål og højt humør. 

Studieturen blev gennemført som led i Globalt Fokus’ EU-formandskabsprojekt: Towards an open, fair and sustainable EU og er medfinansieret af EU.