Fremtidens udviklingssamarbejde, civilsamfundets rolle og EU-funding på dagsordenen i Bruxelles
Globalt Fokus var med da den europæiske platformsorganisation CONCORD samlede civilsamfundet fra hele EU for sammen at udforske og drøfte fremtiden for udviklingssamarbejdet og civilsamfundets bidrag og rolle i et indskrænket råderum - finansielt og civilt.
Under hele mødet lå en slet skjult bekymring for fremtiden for civilsamfundets rolle i udviklingsbistanden. Særligt de nationale platforme på tværs af Unionen er mærket af nedskæringer i funding nationalt, politisk højredrejning og et skift i fokus fra udviklingsbistandens mål om fattigdomsbekæmpelse til et fokus på forsvar og sikkerhed. Men også på EU-niveau er der bekymring for, om forhandlingerne om EU's kommende syvårige finansielle ramme (MFF) kommer til at munde ud i, at EU's udviklingsbudget i højere grad skal fremme europæiske interesser på bekostning af støtte til arbejde med rettigheder, ligestilling og fattigdomsbekæmpelse samt civilsamfund og demokrati.
Større samarbejder og alliancer med atypiske aktører
De deltagende nationale platforme udvekslede erfaringer med forskellige typer interessevaretagelse, kampagner og tiltag for at styrke opbakningen til udviklingssamarbejdet i befolkningen og skabe politisk tiltræden. Den østrigske platform fortalte om arbejdet med at skabe alliancer med sikkerhedssektoren om 'Global Stabilitet' som fælles ramme for politisk positionering. Fra den lettiske platform hørte vi, om hvordan civilsamfundet trak på deres globale erfaringer med krisehåndtering for at understøtte arbejdet med ukrainske flygtninge i Letland og derved bygge stærke relationer i Indenrigsministeriet. Den hollandske platform Partos gennemførte efter valget en offentlig kampagne i form af en jobannonce til en kommende udviklingsminister, efter at der ikke havde været en minister på området i den forudgående regering. Samtidigt har Partos samarbejdet med veteraner om at promovere vigtigheden af udviklingssamarbejdet. Alt sammen interessante og spændende måder at danne nye alliancer, der kan drage opmærksomhed til udviklingsdagsordenen tilpasset forskellige nationale kontekster og målgrupper i en virkelighed, hvor andre nationale og globale prioriteter skubber udviklingspolitikken ned på listen over dagsordener, og hvor den offentlige finansiering i stigende grad følger med ned.
Undervejs i ugen deltog Globalt Fokus i lanceringen af den nye Eurodad rapport "Aid off Course", der undersøger betydningen af sidste års ændringer i OECD DAC-reglerne for bistand i forhold til, hvordan udviklingsbistand anvendes. Her diskuterede et panel med repræsentation fra både det belgiske udviklingsagentur, partnerlande og civilsamfund hvordan fremtidens bistandssystem kan indrettes, så det bedre reflekterer partnerlandes behov og samtidig forbliver relevant i de europæiske lande. Diskussionen pegede blandt andet på at se udviklingsbistanden i en bredere kontekst og i sammenhæng med andre finansielle strømninger til det globale syd, som f.eks. private pengeoverførsler fra diaspora, der overstiger den bistand, der gives globalt. Panelet drøftede også civilsamfundets mangefacetterede rolle i både at holde stater til ansvar og bidrage som en konstruktiv partner, hvordan den rolle ser ud i et bistandslandskab under forandring, og vigtigheden af, at partnerlandenes interesser står helt centralt i udviklingsbistanden, når reglerne for forvaltning af bistanden skal bestemmes.
Civilsamfundets bidrag til en bistand i forandring
På tværs af netværk og nationale platforme var en anden tværgående samtale, hvordan civilsamfundet bliver bedre til at kommunikere og fremvise dets afgørende vigtighed i udviklingssamarbejdet, så nedskæringer ikke bliver på bekostning af midler til civilsamfundet. Det er et spørgsmål, der rejser sig på baggrund af to strømninger. Det ene er at, civilsamfundet i Bruxelles oplever en stigende mistænkeliggørelse af civilsamfundets arbejde fra politisk hold, hvor dele af Europa-Parlamentet har ønsket at begrænse, hvordan civilsamfundet kan finansieres af EU-støtte og blandt andet har nedsat et udvalg med det ene formål at granske Europa-Kommissionens kontrakter med civilsamfundet. For det andet er der sket et politisk større skifte mod at udviklingsbistanden styres af europæiske interesser i konkurrenceevnens navn. Dette fjerner fokus fra klassiske udviklingsindsatser og arbejdet for demokrati og menneskerettigheder, som civilsamfundet i høj grad bidrager til. Dette taler for en intern diskussion blandt civilsamfundet om, hvordan vi forbliver relevante og attraktive partnere i udviklingssamarbejdet, og hvordan der skabes politisk opbakning til civilsamfundets rolle som vigtig politisk prioritet. Det rejser et behov for at afsøge, hvordan civilsamfundet kan spille ind i dagsordenen om konkurrencedygtighed og europæiske prioriteter, og særligt hvordan civilsamfundet skal forholde sig til samarbejdet med den private sektor.
Forhandlinger om langtidsbudgettet og bistand uden transparens
Kick-off ugen indeholdt også en opdatering på CONCORDs arbejde med EU's udviklingsfinansiering og de politiske processer med betydning for EU's fremtidige udviklingsfinansiering. Helt centralt er forhandlingsprocessen om EU's kommende flerårige finansielle ramme (MFF'en), som forhandles netop nu, og som er afgørende for Unionens udviklingsfinansiering frem til 2034. CONCORD følger MFF-forhandlingerne tæt og har løbende dialog med både Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne om civilsamfundets prioriteter. Platformen har lavet et stort stykke arbejde med at gennemgå Kommissionens udspil og foreslå ændringer til, hvordan budgettet bedre kan understøtte fattigdomsbekæmpelse, rettigheder og civilsamfundets globale arbejde. Arbejdet med MFF'en går på tværs af alt CONCORDs arbejde, da den kommende budgetramme bliver definerende for alt EU's arbejde efter 2027. Globalt Fokus følger også MFF-processen tæt i regi af EU-arbejdsgruppen, hvor der arbejdes for at præge den danske regerings position og for at sikre løbende koordination på tværs af det danske civilsamfund.
Ugen bød desuden på opdateringer om CONCORDs monitorering af EU's og medlemsstaternes funding, herunder hvor mange midler, der går til civilsamfundet. Den altoverskyggende konklusion er, at det bliver mere og mere vanskeligt at tracke EU's funding, fordi det i stigende grad implementeres gennem indirekte forvaltning fra en ikke-transparent liste af forhåndsgodkendte aktører, og der er generelt meget begrænset transparens i de måder, EU uddeler funding på. Det gælder både i forhold til Global Gateway-strategien, hvor der ikke er klarhed om, hvor mange midler, der reelt bliver uddelt, hvordan den fordeles, og hvor den havner. Men det gælder også EU's øvrige funding, hvor omkring to tredjedele er svære at følge frem til den endelige modtager. På nationalt niveau er udfordringen i højere grad brugen af udviklingsmidler til områder, der ikke stemmer overens med grundprincipperne i udviklingsbistanden, blandt andet til flygtningemodtagelse i modtagerlandet.
Afgørende tidspunkt for udviklingsbistand
Derudover gav CONCORD også en opdatering på arbejdet med civilsamfundets råderum og rettigheder, blandt andet med en kick-start af dialogen med EU's Udenrigstjeneste om en kommende Demokrati og Rettighedsplan, hvor CONCORD arbejder på at fremhæve civilsamfundets afgørende rolle i arbejdet for demokrati og rettigheder globalt, hvilket vi i Globalt Fokus følger gennem CONCORD's arbejdsgruppe Civil Society Power.
Alt i alt en lærerig uge, der peger på, at på tværs af EU står vi på et afgørende tidspunkt for udviklingsbistand og for civilsamfundets rolle i fremtidens bæredygtige udvikling. Men også en påmindelse om, at vi skal samle os om vigtigheden af civilsamfundet og civilsamfundets råderum - også med aktører uden for udviklingssektoren.

- Created on .
