Globalt Fokus søger organisationskonsulent med overblik og sans for detaljen
Vil du være med til at styrke samarbejdet i dansk civilsamfund – og sikre, at det fungerer professionelt og gennemsigtigt? Som organisationskonsulent hos Globalt Fokus kommer du helt tæt på maskinrummet i en platform med høje ambitioner, og spiller en central rolle i at skabe struktur, kvalitet og sammenhæng.
Om stillingen
Som organisationskonsulent bliver du en del af Team Fællesskab, som arbejder med medlemsengagement og læring, og får en central rolle i at understøtte Globalt Fokus som forening. Stillingen indebærer et stort ansvar for, at vigtige processer er godt forberedt, veldokumenterede og fulgt til dørs.
Dine primære opgaver
Din vigtigste opgave er at understøtte Globalt Fokus som forening, og sikre, at vores formelle arbejde er velforberedt og gennemført med kvalitet og grundighed. Du har det daglige ansvar for planlægning og koordinering af arbejdet i styregruppe, forretningsudvalg og omkring generalforsamlingen – fra dagsordener og mødemateriale til praktisk afvikling, referater og opfølgning på beslutninger.
Du er med til at skabe ro, overblik og sammenhæng i en organisation med mange snitflader. Du holder styr på årshjul, mødeplaner og deadlines, og sørger for, at aftaler og beslutninger ikke forsvinder i overgangene mellem møder, mennesker og processer.
Samtidig er du en del af sekretariatets fælles maskinrum. Her bidrager du til tværgående processer og udarbejder skriftlige opsamlinger, understøtter fælles møder og interne initiativer, og bidrager – i samarbejde med kolleger – til klar og præcis kommunikation til Globalt Fokus’ medlemmer.
Du er en drivkraft i arbejdet med at styrke medlemsengagement og medlemskommunikation – fra formidling af strategiske indsatser og viden til udvikling af digitale løsninger og samarbejdsformer, der skaber værdi for medlemmerne og styrker Globalt Fokus som samlende platform.
Stillingen kræver sans for detaljer, struktur og kvalitet. Men den rummer også noget større: at være med til at sikre, at en civilsamfundsorganisation kan fungere professionelt, gennemsigtigt og tillidsvækkende – så engagement, samarbejde og politisk arbejde kan tage form.
Som organisationskonsulent får du et helt unikt indblik i, hvordan en samlende platform for danske civilsamfundsorganisationer fungerer – fra governance og strategiske processer til samarbejde med en bred vifte af organisationer. Du kommer tæt på beslutningerne og får en central rolle i at understøtte en sektor, der arbejder for global bæredygtig forandring.
Om dig
Vi forestiller os, at du er tidligt i din karriere, men ikke helt grøn. Du har måske et par års erfaring fra en organisation, et studiejob eller en lignende rolle, og trives med ansvar, grundighed og overblik.
Du:
- arbejder systematisk og har sans for detaljer
- kan holde mange tråde samlet uden at miste overblikket
- tænker et par skridt frem og ser, hvad der mangler, før det bliver et problem
- skriver klart, præcist og ordentligt – særligt i referater, dagsordener og interne notater
- trives i en understøttende rolle, hvor kvalitet, pålidelighed og samarbejde er centralt
Du behøver ikke være ekspert i foreningsjura eller governance, men du skal have lyst til at arbejde med formelle processer og lære dem grundigt at kende.
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelsesbaggrund, men din faglige retning kan være mange forskellige. Det afgørende er ikke din specialisering, men din måde at arbejde på: at du er grundig, kan skabe overblik i komplekse opgaver og har blik for sammenhængen mellem mennesker, møder og processer.
Om Globalt Fokus
Globalt Fokus er en samlende platform for danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder med international udvikling, miljø, klima, humanitære indsatser og rettigheder. Vi understøtter vores medlemmer gennem politisk interessevaretagelse, fælles læring og samarbejde – nationalt og internationalt.
Sekretariatet er kendetegnet ved høj faglighed, samarbejde på tværs og en kultur baseret på tillid og godt kollegaskab, og hvor fælles ansvar vægtes højt.
Vi tilbyder
- En vigtig rolle i en samlende platform for danske civilsamfundsorganisationer, hvor dit arbejde gør en konkret forskel
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og et stærkt kollegialt fællesskab
- Mulighed for at opbygge solide kompetencer inden for koordinering, strategisk kommunikation, organisationsdrift og -udvikling, bestyrelsesbetjening og procesfacilitering
- Mulighed for at opbygge et stærkt fagligt netværk med øvrige civilsamfundsaktører
- Fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Et moderne kontorfællesskab i VOX – Civilsamfundets Hus på Lyngbyvej i København, hvor du bliver en del af et levende miljø med andre organisationer og netværk og fælles frokostordning
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår følger Globalt Fokus’ lønstruktur.
Ansøgning
Stillingen søges via ansøgningsformularen nedenfor senest d. 3. februar kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt uge 7 og 8.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Emma Munk Byrne, Chef for Engagement og læring, på 42415747 eller
- Oprettet den .
