
Praktikstilling: Er du Globalt Fokus' nye kommunikations-/journalistpraktikant?
Er du en stærk formidler med globalt udsyn? Brænder du for at arbejde med strategisk og kreativ kommunikation, og har du lyst til at være en del af et ambitiøst sekretariat, der arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden? Så er det måske dig, vi leder efter som vores næste praktikant med en skarp pen.
Om Globalt Fokus
Globalt Fokus er en samlende platform for næsten 80 danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder med international udvikling, humanitære indsatser og den globale grønne dagsorden. Sammen med vores medlemmer arbejder vi for at styrke civilsamfundets rolle og påvirke udviklingspolitikken i en mere bæredygtig og retfærdig retning – både i Danmark, i EU og globalt.
Dine opgaver:
Som praktikant bliver du en del af vores kommunikationsteam, som består af kommunikations- og presseansvarlig Norma Martinez og kommunikationsrådgiver Ida Cronfeld. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Produktion af kommunikationsindhold til vores nyhedsbrev, hjemmeside og sociale medier
- Dækning og formidling af vores events og aktiviteter – som vores egen "interne reporter"
- Udvikling og opdatering af visuelle og digitale materialer
- Udvikling og et løft af vores nyhedsbrev
- Medieovervågning
- Praktisk kommunikationsarbejde såsom at opdatere vores hjemmeside
Vi leder efter dig, der:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse og har mulighed for at være i praktik i et helt semester (fx journalistik, kommunikation, visuel kommunikation el.lign.)
- Har stærke skriftlige kompetencer – både på dansk og engelsk
- Har interesse for eller kendskab til global udvikling og civilsamfund
- Har forståelse og flair for, hvordan man formidler komplekse emner enkelt uden at miste nuancer
- Har erfaring med sociale medier og gerne flair for visuelt og kreativt arbejde (f.eks. i Adobe, Canva, Mailchimp eller CMS-systemer)
- Har en struktureret tilgang og trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
- Har lyst til at tage ansvar og bidrage proaktivt til vores team og kommunikationsarbejde
Vi tilbyder:
- Et fagligt stærkt og meningsfuldt praktikophold i et sekretariat med højt til loftet og dygtige, engagerede kollegaer
- Mulighed for at præge og udvikle dine egne projekter
- Indblik i arbejdet med politisk kommunikation, civilsamfund og international udvikling
- Et hyggeligt kontor i København – med mulighed for hjemmearbejde to dage om ugen
- En arbejdsplads med en stærk holdånd og fokus på faglig og personlig udvikling
Det praktiske:
Praktikperioden løber i efterårssemestret 2025 (august/september 2025 – januar/februar 2026 eller efter nærmere aftale). Praktikstillingen er ulønnet men med mulighed for at modtage et erkendtlighedsbeløb på 3000 kr. om måneden. Vi er fleksible ift. studieforpligtelser, eksamensperioder og evt. studiejob ved siden af.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV sammen med 2-3 eksempler på artikler du har skrevet til
Spørgsmål til stillingen kan rettes til kommunikations- og presseansvarlig Norma J. Martinez på
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset køn, alder, baggrund, religion, handicap eller seksuel orientering. Vi glæder os til at høre fra dig!
- Oprettet den .