2030-panelet søger en kommunikations- og eventstudent med interesse for FN's Verdensmål

Vil du være med til at arbejde for bæredygtig udvikling gennem tværsektorielt samarbejde?

Interesserer du dig for FN’s Verdensmål og bæredygtighedsdagsordenen og har du lyst til at bruge dine kommunikations- og planlægningsfærdigheder i praksis? Så er det dig, vi søger som student for kommunikation og event for 2030-panelet.

2030-panelet rådgiver Folketinget om arbejdet med FN’s Verdensmål og består af 23 stærke profiler fra forskellige organisationer, der sidder enten som repræsentanter for en sektor eller i kraft af deres egen viden om FN’s Verdensmål. 2030-panelet er ved at markere sig som et centralt rådgivende organ i Danmark, når det kommer til FN’s Verdensmål. Det giver behov for stærk ekstern kommunikation om panelets arbejde og understøttelse af panelets deltagelse i events som f.eks. Folkemødet og Verdensmålsugen.

 

Du vil blive ansat til at varetage 2030-panelets eksterne kommunikation på sociale medier, have ansvaret for 2030-panelets hjemmeside og udarbejde debatindlæg, samt nyheder om 2030-panelets aktiviteter. Du får også en vigtig rolle i planlægningen og afviklingen af events og arrangementer i tæt samarbejde med panelets koordinator.

 

Dine opgaver vil bestå af:

·     Videreudvikling af den eksterne kommunikation af 2030-panelets aktiviteter og virke, herunder f.eks. debatindlæg

·     Vedligeholde en inspirerende ny hjemmeside til 2030-panelet

·     Bidrage med artikler til panelets hjemmeside og pressemeddelelser om panelets arbejde

·     Understøtte panelets deltagelse i events med kommunikation og promovering

·     Event og arrangementer......
 

 

For at komme i betragtning til stillingen, skal du: 

·     Have stærke kommunikationsfærdigheder og kunne formulere dig klart og forståeligt på skrift på såvel dansk som engelsk

·     Være struktureret og god til at koordinere og samarbejde om fælles opgaver

·     Være i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for kommunikation, journalistik eller samfundsvidenskab

Det er en fordel, hvis du har: 

·     Erfaring med projektledelse og planlægning af events

·     Interesse for og kreative idéer til kommunikation på sociale medier

·     Viden om bæredygtig udvikling og Verdensmålene

·     Flair for at tage billeder og videoer til sociale medier

 

Til gengæld tilbyder vi:

·     Et indgående indblik i tværsektorielt samarbejde for at fremme FN’s Verdensmål

·     Muligheden for at omsætte teori til praksis

·     Muligheden for at styrke færdigheder inden for kommunikation og projektledelse
 

 

Som kommunikationsstudent for 2030-panelet vil du få meget ansvar, samtidig med at du kommer til at være en del af en inspirerende arbejdsplads, der arbejder for at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden.
 

 

Sekretariatsfunktionen for 2030-panelet varetages af Globalt Fokus. Du kommer til at være en del af Globalt Fokus’ Verdensmålsteam bestående af en koordinator, en politisk rådgiver og en politisk student. Du vil stå for panelets eksterne kommunikation og events.

 

Globalt Fokus er en samlende platform for danske foreninger og folkelige organisationer, engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter. Vi arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for fattigdom og udøve deres menneskerettigheder, båret af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund. Vi er knap 20 personer ansat og holder til i Rysensteensgade 3, 1564 København. Vi går op i at understøtte hinanden og spille hinanden stærke i en travl hverdag. Du vil blive en del af et visionært, professionelt og uformelt team, hvor vi sætter tillid og ansvar højt.
 

Stillingen er 15 timer om ugen med opstart 1. august. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamener. Lønnen følger statens takster for studenter.

 

Ansøgning og CV sendes til Globalt Fokus på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest søndag d. 19.06.2022.

 

Ansættelsessamtaler forventes gennemført d. 22. juni. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Sarah Wolf på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 20868320.

 

Vi betragter mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i vores udvikling. Derfor opfordres alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

  • Oprettet den .
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus