Historisk høring i Haag: Danmark og Norden misser en vigtig mulighed

Ved Den Internationale Domstol i Haag er en historisk høring skudt i gang. Sagen, som blev rejst af en gruppe unge fra Stillehavsøerne, handler om at fastslå staters juridiske ansvar i forhold til klimakrisen – herunder, hvad de er forpligtet til at gøre for at beskytte mennesker, natur og fremtidige generationer. Men i stedet for at bidrage til forståelsen af klimakrisen som en rettighedskrise, brugte de nordiske lande deres taletid til at så tvivl om Parisaftalens principper.

En historisk høring finder i disse dage sted ved Den Internationale Domstol i Haag. Sagen omhandler staters forpligtelser i klimakrisen og kan blive en milepæl i kampen for klimaretfærdighed. I onsdags d. 4. december gik Danmark så på podiet i Haag for at give sit udsagn i sagen.

Det er en gruppe unge fra Stillehavsøerne, der sidste år lykkedes med at få domstolen til at tage spørgsmålet op, og i løbet af 2025 vil domstolens 15 dommere komme med en rådgivende udtalelse ('advisory opinion') om, hvad staters forpligtelser så er. Fordi Den Internationale Domstol er det højeste juridiske organ i verden, er forventningerne høje, og udtalelsen forventes at danne grundlag for alle fremtidige klimaretssager verden over. Dette er blevet bestyrket af, at et rekordhøjt antal lande - 98 - har valgt at give deres besyv med under høringerne, som løber fra d. 2.-13. december.

En milepæl i kampen for klimaretfærdighed

For det globale civilsamfund og klimabevægelsen er denne sag en milepæl i kampen for klimaretfærdighed. Klimaforandringerne har for længst haft grænseoverskridende konsekvenser, med store tab og skader til følge, både for mennesker, natur og kultur. Klimakrisen er uretfærdig, fordi de lande og befolkningsgrupper, der har bidraget mindst til de globale drivhusgasudledninger og er mest sårbare overfor klimaforandringerne, bliver ramt hårdest og hurtigst. Og ikke mindst - COP29 viste, at der er uhyggeligt langt fra tanke til handling, når verdens rige lande skal finde dankortet frem og forpligte sig til at give behovsbaseret klimafinansiering til verdens fattigste.

De lande, der går på talerstolen under høringerne i Haag, vil give deres bud på, hvilke internationale retsprincipper og regelsæt der har betydning, når staternes ansvar skal afklares. Fordi klimakrisen er en rettighedskrise, er det særligt vigtigt, at menneskerettighedskonventionerne og fremtidige generationers rettigheder bringes frem i lyset.

De nordiske lande sår tvivl om Parisaftalens principper

Men i stedet for at bidrage til forståelsen af klimakrisen som en rettighedskrise, brugte de nordiske lande deres taletid i dag til at slå ring om Parisaftalen, som i deres tolkning er den eneste internationale aftale, der er relevant for at afklare staters forpligtelser i klimakrisen. De benyttede taletiden til at så tvivl om Parisaftalens principper om byrdefordeling og om gyldigheden af FN's Klimakonvention fra 1992, som i sig selv er en afgørende milepæl for klimaretfærdighed: Den skelner nemlig mellem udviklede landes og udviklingslandes ansvar. Men Danmark og de andre nordiske lande understregede, at der ikke er nogen lande, der har større ansvar for klimakrisen end andre.

Endelig nævnte de nordiske lande intet om, hvordan staters ansvar i at overholde menneskerettighederne hænger sammen med klimakrisen, eller hvordan stater er ansvarlige overfor klodens nuværende og fremtidige befolkning. Desværre har de nordiske lande heller ikke spurgt deres egne befolkninger til råds, inden de sendte deres materiale ind til domstolen tidligere i år, eller da de besluttede sig for at deltage i høringerne. Der er lang vej endnu, hvis de nordiske lande, som altid har været frontløbere og forsvarere af menneskerettighederne, pludselig ser anderledes på rettigheder, når det er klima, der er på dagsordenen. For hvor har menneskerettigheder og inddragelsen af berørte befolkningsgrupper egentlig hjemme, hvis ikke i menneskehedens absolut største krise?

Heldigvis er viljen til at se på klimakrisen med nye øjne større hos andre af de lande, der udtaler sig i disse dage. Vi følger sagen tæt og håber, at nogle af de store historiske udledere vil tage ordet og tale i solidaritet med østater og andre udviklingslande, der så desperat har brug for klimahandling.