Nordisk bistand i forandring

Der er mange ligheder i de nordiske landes politik for udviklingsbistand. I både Finland og Danmark ønsker regeringen, ligesom i Sverige, at knytte bistanden tættere sammen med privatsektor investering og handel. Regeringerne i Finland, Norge og Danmark fortsætter deres støtte til civilsamfundet, mens det svenske civilsamfund har oplevet en markant nedgang i støtten i takt med at Sverige omlægger deres udviklingssamarbejde.

Disse udviklinger var omdrejningspunktet, da over 100 personer fra det nordiske civilsamfund var samlet til webinar mandag eftermiddag for at dele erfaringer om, hvordan bistanden i Norge, Danmark, Sverige og Finland har udviklet sig de seneste år, både hvad angår omfang og indhold.

Norge holder fast i 1% 

Aron Halfen, der er chef for politik i Globalt Fokus´ søsterorganisation i Norge ForUM for utvikling og miljø berettede om, at Norge trods de globale tendenser holder fast i at give 1 % af BNI i udviklingsbistand. Et mål der er blevet nået de seneste ti år med undtagelse af år 2022. Da voksede Norges økonomi på grund af krigen i Ukraine, og bistanden landede på 0,86 procent af BNI. I år 2023 blev der afsat 1,09 procent af BNI til bistand, og den største del af stigningen udgjordes af støtte til Ukraine.

I regeringsforhandlinger går de større partier ofte ind med et bud på mindre end 1 procent af BNI, med en overbevisning om, at mindre partier vil være villige til at gøre indrømmelser på andre områder for at få andelen op. Fordeling af den norske bistand er således: Omkring 50 procent af bistanden går til multilaterale organisationer, 23 procent til civilsamfundet, 17 procent til Afrika og 16 procent til Europa.

Ukraine er den største modtager i Europa, med Norge som nummer to, da en stor del af bistanden er gået til indenlandsk flygtningemodtagelse. Rapporten "Investing in a common future" fra 2023 argumenterede for, at 0,7 procent af BNI burde gå til globale goder (global public goods) og 0,7 procent til fattigdomsbekæmpelse.

Finland sænker og omlægger bistanden 

Ilmari Nalbantoglu, som er direktør for advocay og læring den nationale civilsamfundsplatform i Finland Fingo, ridsede tendenserne op, der har tegnet Finlands udviklingsbistanden de seneste år. Her har der været nedskæringer både i absolutte tal og som andel af BNI. Finland har samtidigt inddraget bistand til flere lande.

Finland stoppet med at monitorerer, hvor stor en andel af bistanden, der går til de mindst udviklede lande (LDC’er). Samtidigt sporer Fingo en svækkelse af støtten til klima og biodiversitet. Støtten til civilsamfundet er ikke faldet i samme omfang som den øvrige bistand, og andelen af støtte til civilsamfundet er derfor historisk høj i procentandel – i dag svarende til 98 millioner euro. Der er en stærk politisk vilje til at kombinere handel og bistand.

Danmark forventes at fortsætte med 0,7 % forpligtelsen

Rebekka Blomqvist, Globalt fokus´ chef for politik og analyse, gav en overflyvning af tendenserne i Danmark. Danmark har i over 40 år har afsat 0,7 procent af BNI til udviklingsbistandbistand med undtagelse af i 2022, hvor den landede under 0,7 procent af BNI på grund af, at økonomien voksede hurtigt, og bistanden ikke fulgte med. Dette blev indhentet året efter, da den samlede bistand for første gang nåede op på 20 milliarder danske kroner, hvilket fortsatte i år 2024. Som i de andre nordiske lande udhules udviklingsbistanden også at flygtningemodtagelsesudgifter.  Danmark er en af de største givere til Ukraine baseret på BNP og Ukraine har de seneste år også været den den største eksterne modtager af dansk udviklingsbistand. Generelt ligger støtten til civilsamfundet er stabil i Danmark, og de strategiske partnerskaber forventes at fortsætte.

Siden sidste sommer har Danmark ikke en dedikeret minister for udviklingssamarbejde, men i stedet er lagt under udenrigsministerens portefølje. Dette har både medført udfordringer og muligheder i forhold til at placere udviklingspolitik i en ny geopolitisk situation. Til juni udløber den nuværende danske strategi for udviklingssamarbejde og den nye strategi forventes at blive forhandlet på plads i løbet af sommeren. Udenrigsministeren har udtalt, at udviklingssamarbejdet i højere grad skal være koblet til udenrigspolitikken og ikke kun kan beskæftige sig med "fattigdomsbekæmpelse og idealisme".

Sænket bistand og Ukrainefokus i Sverige 

Åsa Thomasson, som er koordinator for politik og advocacy i CONCORD Sverige, fortalte om de væsentligste ændringer i den svenske udviklingsbistand i tre hovedoverskrifter.

Bistanden falder fra 0,93 procent af BNI i år 2023 til 0,68 procent af BNI i år 2028, ifølge prognosen. En større geografisk omfordeling er i gang og en stor del af bistanden flyttes til Ukraine fra andre lande. Stadig mindre støtte går til de mindst udviklede lande (LDC’er) og til skrøbelige stater.

Åsa Thomasson forklarede, hvordan de seneste års nedskæringer er blevet efterfulgt af en politisk retorik om at effektivisere udviklingsbistanden og bruge midlerne der hvor de gør en reel forskel, ud fra en logik, om at ”man skal vande, der hvor græsset kan gro”.

Denne artikel er skrevet af CONCORD Sverige og tilpasset af Globalt Fokus,