Klumme: Det globale indpark – Her er civilsamfundets ønskeliste til den kommende finanslov

Forud for finanslovsforhandlingerne giver Globalt Fokus' sekretariatsleder Peter Christiansen vores bud på, hvad civilsamfundet ønsker sig af finansloven, i vores fast tilbagevendende klumme i Altinget.

Af Peter Christiansen, sekretariatsleder

Regeringen har netop lanceret et finanslovsudspil, der inden længe skal behandles af Folketinget for at blive hele det danske riges budget for næste år. Som det hører sig til, har finansminister Kristian Jensen (V) lagt øre til adskillige politikere, embedsmænd, lobbyister og alskens debattørers ene og andet kulørte budgetforslag. Der er dog en aktør, jeg godt kunne ønske, ministeren lagde øre til her i slutprocessen. Det er en aktør, der dagligt er til stede for at hjælpe mennesker, både ude i verdens brændpunkter og i Danmark, og samtidig udbreder viden om globale dagsordener for klima og udvikling. Civilsamfundet er allestedsnærværende, og det er dyrt ikke at lytte til dets stemmer – især når det handler om finansloven. 

Derfor vil jeg gerne række en hånd og fire konkrete ønsker frem til finansministeren, som jeg mener, bør tages i betragtning, når finansloven skal på plads. Det er fire ønsker, der vil gøre det danske samfund mere ambitiøst og bæredygtigt, både herhjemme og ude i verden:

1. Et grønt nationalprodukt som grundlag for finansloven: Det burde være institutionelt funderet i finanslovsprocessen, at målet må være at tænke grønt. Vi bør i stedet for BNP tænke på GNP – et grønt nationalprodukt – der medregner vækstens påvirkning på klimaet, naturen og miljøet, og hvor vi også tager højde for, om investeringer og aktiviteter er grønne.
2. En finanslov baseret på verdensmålene: Verdensmålene er lige så vidtrækkende som den finanslov, politikerne skal diskutere her i efteråret. Derfor er det oplagt at indarbejde dem i finansieringen af alle de politiske områder, som finansloven dækker. Det vil betyde, at pejlemærket for alle kapitlerne under finansloven vil være, hvorvidt penge til skat, sundhed, uddannelse, fødevarer og miljø faktisk bidrager til at indfri verdensmålene.
3. En tillidsfuld finanslov: For at samarbejdet mellem staten og civilsamfundet skal fungere bedst muligt, er det vigtigt, at man viser os tillid. Ikke kun som fine ord, men også helt konkret i de rammer, organisationerne har at arbejde ud fra. Her er der behov for at give civilsamfundsorganisationer bedre adgang til større og flerårig kernefinansiering.
4. En global finanslov: Endelig skal finansloven selvfølgelig afsætte minimum 0,7 procent til udviklingsbistand, som FN anbefaler. Danmark bør som et af verdens rigeste lande give en fair og stabil bistand, der solidarisk udviser et ansvar for at løfte resten af verden med de midler, vi har lovet at give. Samtidig bør bistanden ikke udvandes og bruges til integrationsindsatser og deslige herhjemme, men faktisk bruges ude i den verden, hvor den skal gøre en forskel.

Netop det lange blik for, hvilken verden vi ønsker, vil det være tiltrængt at indarbejde i finansloven. Men med en finanslov, der strømliner verdensmålene, bygger på et mål om et grønt BNP, udviser civilsamfundet tillid og samtidig tager ansvar for verden, vil vi virkelig være nået langt.

Læs klummen i sin helhed på Altingets hjemmeside her.