Onsdag d. 23. juli blev en historisk dag i klimakampen. Med en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag blev det slået fast, at stater ikke alene har bindende forpligtelser til at reducere deres udledninger og tilpasse sig klimaforandringer – de kan også blive holdt juridisk ansvarlige for konsekvenserne, hvis de undlader at handle. Det gælder særligt i tilfælde, hvor manglende klimahandling krænker menneskerettigheder eller forårsager grænseoverskridende skade på andre lande og økosystemer. 

Den historiske udtalelse kommer som kulminationen på en årelang mobilisering fra civilsamfund og unge ledere – med Stillehavsøstaten Vanuatu som bannerfører – der har kæmpet for, at retten til klimaretfærdighed skulle prøves ved verdens højeste juridiske instans.

“Udtalelsen vil sætte skub i den grønne omstilling globalt set, og alle lande vil se det her som en anledning til at skubbe på for grønne løsninger og grøn omstilling”, fortæller Globalt Fokus’ politiske klimarådgiver Sigrid Bjerre til DR.

Et globalt civilsamfundspres bag kulisserne

Sagen, som blev rejst af Vanuatu i FN's Generalforsamling i 2023, udsprang af et opråb fra unge klimaforkæmpere i Stillehavet – særligt fra Pacific Islands Students Fighting Climate Change og World’s Youth for Climate Justice. Opråbet voksede sig til en bemærkelsesværdig global kampagne, støttet af tusindvis af civilsamfundsorganisationer og lande fra det globale syd. 

Høringerne i Haag i december 2024 samlede historisk mange deltagende stater, hvor flere – særligt fra små ø-stater og det globale syd – argumenterede for, at international lov skal beskytte både mennesker og natur mod klimakrisens ødelæggelser. 

Men høringerne afslørede også tydelige spændinger i det internationale samfund. Flere højtudledende lande, herunder Danmark og andre nordiske stater, valgte at bruge deres taletid på at understrege, at eksisterende rammer som Parisaftalen er tilstrækkelige, og at der ikke er behov for nye juridiske aftaler. Dermed undlod de at adressere klimakrisen som en menneskerettighedskrise – eller at anerkende det særlige ansvar, rige lande har for både udledninger og historisk gæld.

Klimakampens næste kapitel starter nu

Dommen sætter en ny global standard for ansvarlighed og har potentiale til at styrke både national og international klimaret. Det er første gang, en international domstol fastslår, at stater:

• har bindende juridiske forpligtelser til at reducere drivhusgasudledninger
• skal beskytte mennesker og økosystemer mod klimaforandringer
• kan holdes ansvarlige for tab og skader forvoldt af klimaforandringer – også på tværs af grænser

Afgørelsen anerkender samtidig, at klimakrisen truer fundamentale menneskerettigheder, og at passivitet ikke er forenelig med eksisterende international lov. Det er en afgørende anerkendelse for de millioner af mennesker, der allerede lever med konsekvenserne af klimakrisen i form af tørke, oversvømmelser, tab af levegrundlag og kulturarv. 

Til GlobalNyt beskriver Globalt Fokus’ direktør Mette Müller Kristensen afgørelsens vigtighed: 

“Nu står det klart, at hvis man ikke gør hvad man kan for at begrænse klimakrisen og dens konsekvenser, så krænker man internationale retsprincipper, og har pligt til at hjælpe klimaramte lande med at komme på fode igen. Vi håber det er en hjælp for regeringer verden over, at spillebanen er kridtet klart op.”

Reaktion og næste skridt

Uden for retssalen blev dagen markeret med en stor solidaritetsdemonstration i Haag, hvor aktivister og civilsamfund samlede sig under bannere som “The Courts Have Spoken – Governments Must Act Now.”

Nu er det op til verdens regeringer – herunder Danmark – at tage ansvar og omsætte ord til handling. Det gælder både i nationale klimapolitikker og i internationale forhandlinger. Og det gælder især i anerkendelsen af klimakrisen som en krise, der truer både menneskerettigheder, biodiversitet og fremtidige generationers livsgrundlag. Globalt Fokus vil i den kommende tid følge udviklingen tæt, sammen med vores medlemsorganisationer og internationale samarbejdspartnere. 

“Vi håber den vil sætte et helt nyt tempo på den grønne omstilling, også i Danmark, hvor vi og vores medlemmer vil arbejde for, at man tager udtalelsen til efterretning i forbindelse med den nye klimalov og det globale ansvar der ligger i den – og ikke mindst nu hvor Danmark har EU-formandskabet, og derfor kan presse på for, at også de europæiske lande tager udtalelsen alvorligt,” siger Mette Müller Kristensen til GlobalNyt.