FN’s fjerde internationale konference om finansiering for udvikling (FfD4) fandt sted i Sevilla fra den 30. juni til den 3. juli 2025. Det første globale møde i et årti om, hvordan vi finansierer bæredygtig udvikling og verdensmålene. Over 15.000 deltagere, herunder næsten 60 stats- og regeringsledere, deltog i konferencen, som bød på plenardebatter, rundbordssamtaler og mere end 470 events og særarrangementer. 

Allerede forud for konferencen havde alle FN’s medlemslande – undtagen USA – tilsluttet sig den nye aftale Compromiso de Sevilla (Sevilla-forpligtelsen).  

Globalt Fokus udgav samme dag som konferencen sluttede en lynanalyse af aftalen. Selvom teksten var politisk godkendt, var der stadig meget på spil i Sevilla. Fra civilsamfundets side var vi særligt optagede af at lægge pres på, at Sevilla-aftalen nu omsættes fra ord til handling. Værtslandet Spanien havde forud for konferencen opfordret staterne til at præsentere konkrete initiativer og planer til at føre aftalen ud i livet. Civilsamfundet bidrog med sin vurdering af disse initiativers gangbarhed. Det internationale erhvervsliv var også samlet under konferencen til et sideløbende forum for at præsentere, hvordan de ser deres rolle i implementeringen. 

En historisk hedebølge rullede hen over Spanien mens konferencen fandt sted. Det er en smertelig påmindelse om den klimakrise, mange lande allerede befinder sig i – og et eksempel på den virkelighed, vi alle kigger ind i, hvis vi ikke mobiliserer den nødvendige finansiering til at afværge klimakrisens værste konsekvenser og opnåelse af verdensmålene. 

Civilsamfundet samles forud for konferencen til debat og mobilisering 

Op til konferencen mødtes over 1.000 civilsamfundsrepræsentanter fra hele verden til et intenst og engageret Civil Society Forum, organiseret af den globale organisation Financing for Development Mechanism i samarbejde med spanske organisationer. Mange var rejst langvejs fra – ofte med store omkostninger – for at råbe vagt i gevær over, hvordan den manglende udviklingsfinansiering og det uretfærdige økonomiske system direkte rammer deres lokalsamfund: når børn må droppe ud af skolen, når vacciner udebliver, eller når hele landsbyer må fraflyttes, fordi der ikke er midler til klimatilpasning. I året op til konferencen har civilsamfundet løbende leveret input til forhandlingerne og deltaget direkte, så længe det var muligt. De afsluttende forhandlinger fandt dog desværre sted uden civilsamfundets deltagelse. 

Civilsamfunds forummet blev et vigtigt samlingspunkt for både kritik og konstruktive visioner. Der blev fremlagt stærke bud på, hvordan det globale finansielle system bør reformeres, og civilsamfundets samlede FfD4-deklaration blev præsenteret for blandt andre FN’s vicegeneralsekretær Amina Mohammed og ministre fra det globale syd. Forummet blev rundet af med en farverig og fredelig march gennem Sevillas gader – et billede på både modstanden mod status quo og håbet om en ny global økonomi baseret på rettigheder, bæredygtighed og ansvarlighed. 

Civilsamfundets råderum under pres 

Trods den stærke repræsentation og engagement oplevede civilsamfundet alvorlige begrænsninger i dets råderum under selve konferencen. Repræsentanter fra den globale majoritet, der var rejst langt for at bidrage konstruktivt til konferencens dagsordener, måtte i stedet bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på at håndtere logistiske barrierer, særlig manglede adgang til dele af venue de første dage. Endnu mere alvorligt oplevede mange direkte intimidering og censur fra FN-sikkerhedsvagter, som begrænsede de deltageres ytringsfrihed fx. måtte man ikke have helt banale slogans og bannere synligt fremme, f.eks. t-shirts eller klistermærker med "Make polluters pay" "Tax the rich", informationsmaterialer blev konfiskeret, på trods af, at de samme budskaber kunne fremføres frit fra talerstolen fra de statsledere, der deltog, fx. budskabet om “forureneren skal betale”. Kun efter pres fik civilsamfundsrepræsentanter taletid i konferencens officielle plenar- og rundbordssamtaler, informationsmaterialer blev konfiskeret, slogans og bannere censureret, og deltagernes ytringsfrihed begrænset af FN sikkerhedsvagter. Det skabte en utryg stemning, som ikke hører hjemme på en FN-konference. Globalt Fokus holdt løbende den officielle danske delegation orienteret om disse begrænsninger og opfordrede Danmark til at værne om civilsamfundets stemme og råderum. 

Her kan du se et stærke indlæg under konferencen af Tove Ryding fra organisationen Eurodad, der taler om de alvorlige begrænsninger af civilsamfundets råderum. 

Hvad vi kæmpede for, og hvad venter nu 

Forud for konferencen har Globalt Fokus været i tæt dialog med Udenrigsministeriet og en lang række civilsamfundsaktører og samlet vores anbefalinger i policy-papiret Fremtidens finansiering på spil. Kort opsummeret arbejdede vi for, at slutdokumentet skulle: 

• Lukke det stigende finansieringsgab gennem retfærdige og bæredygtige løsninger 
• Styrke ligeværdige partnerskaber med det globale syd 
• Sikre adgang og reel indflydelse for civilsamfundet – særligt for marginaliserede grupper 
• Etablere bindende mekanismer for implementering og opfølgning 

Som vi beskriver i vores lynanalyse af slutdokumentet, blev langt fra alle civilsamfundets krav hørt. Nu følger den afgørende opfølgning: både for at sikre, at aftalen bliver ført ud i livet og for at kæmpe videre for det, som ikke kom med i aftalen, herunder en presserende løsning på den eskalerende globale gældskrise. 

Vejen videre og Danmarks ansvar 

Globalt Fokus planlægger en opfølgning på FfD4 på flere fronter i den kommende tid: 

• FN’s Generalforsamling og forhandlingerne om en ny FN-skattekonvention 
• COP30 inkl. Danmarks opbakning til forureneren-betaler-skatter 
• IMF’s og Verdensbankens årsmøder 
• Implementeringen af Danmarks nye udviklingspolitiske strategi

Vi vil særligt følge, hvordan Danmark som EU-formand det næste halve år kan spille en central rolle i at sikre en ambitiøs, fælles EU-opfølgning på aftalen fra Sevilla.