Her er Globalt Fokus plan for, hvordan vi vil arbejde for at styrke EU-udviklingspolitik, sikre større civilsamfundsinddragelse og skubbe på for større EU-klimaambitioner under det dansk formandskab.

Danmarks nye udviklingspolitiske strategi tilskriver EU en ’hovedrolle’ i det danske udviklingssamarbejde - og med udviklingen i verden de sidste seks måneder er det tydeligt, at EU må gentænke sin rolle, sine alliancer og sin globale ambition. Det danske EU-formandskab er derfor en unik mulighed for at præge det internationale udviklingssamarbejde og EU’s rolle i verden.

Danmark overtager formandskabet på et tidspunkt, hvor det globale er allestedsnærværende og geopolitik præger en stor del af EU-landenes dagsordener. Det præger også det EU formandskabsprogram, regeringen fremlagde forud for overtagelse af formandskabet. Globalt Fokus har opskaleret sit engagement i EU’s udviklingspolitik siden efteråret og fulgt og analyseret de dagsordener i EU, der forventes at komme til at præge EU-formandskabet i efteråret 2025. Prioriteterne i programmet kommer derfor heller ikke som en overraskelse, og vi er godt forberedt på vores engagement. 

Læs Globalt Fokus lynanalyse af formandskabsprogrammet her: GF Bemærker

Godt rustet efter EU på radaren i et år 

I efteråret 2024 vedtog Globalt Fokus’ Styregruppe en strategi for EU-formandskabet, der fremhævede to prioriteter: 1) at øge det danske civilsamfunds engagement i EU og 2) at løfte Globalt Fokus’ politiske arbejde ind i en EU-kontekst.  Med de to målsætninger for øje har Globalt Fokus oprettet en EU-formandskabsarbejdsgruppe, afholdt EU-relevante workshops og inviteret medlemmer og andre civilsamfundsaktører med på tre studieture til Bruxelles. Globalt Fokus har arbejdet for oprettelsen af et civilsamfundspanel, der understøtter civilsamfundets engagement – en efterspørgsel, der blev imødekommet med Forum for Europapolitisk dialog. Et Forum, hvor Europaministeren to gange har inviteret en bred vifte af aktører til dialog om ambitionerne for EU-formandskabet. Globalt Fokus sidder med og har blandt andet peget på vigtigheden af løbende civilsamfundsinddragelse under formandskabet. Vi arbejder sideløbende med at løfte vores arbejde mere op på EU-niveau – blandt andet i arbejdet med forberedelsen til COP30, civilsamfundets råderum og i arbejdet med lokale aktørers rolle i nye finansieringsmodeller.  

Globalt Fokus har ligeledes styrket sit samarbejde med den europæiske udviklingsplatform CONCORD Europe og dannet tættere relationer med den humanitære platform VOICE og Climate Action Network (CAN). På tværs af vores aktiviteter, har vi mødtes med relevante aktører fra det politiske spektrum, tænketanke, erhvervslivet og selvfølgelig civilsamfundet i bred forstand. Alt i alt er vi godt rustet til at gå formandskabet i møde. 

EU-formandskabet – hvad kan det rykke på?

Europaminister Marie Bjerre har de seneste uger understreget, at Danmark vil have et aktivt formandskab og gå i front for at samle landene om et stærkt EU. Samtidig lægges der stor vægt på vigtigheden af at være en ’honest broker’. To positioner der kræver et vist niveau af balancegang for at få til at gå hånd i hånd. 

Globalt Fokus har særligt fokus på seks områder under formandskabet, der afspejler ambitionen om at løfte Globalt Fokus’ øvrige arbejde op på EU-niveau. Læs mere om hver af områderne og hvordan vi konkret arbejder med dem nedenfor. 

Civilsamfund under pres – kampen for civilsamfundets råderum

Det europæiske civilsamfund er under pres flere steder – både i flere medlemsstater, men også i Bruxelles opleves der et stigende pres på civilsamfundets rolle og rettigheder. Det gælder også i Danmark. En nylig analyse af det danske civilsamfunds vilkår af Globalt Fokus og Nyt Europa kaster skygger over forestillingen om Danmark som et fyrtårn for civilsamfundets råderum. Samtidig har en højredrejning i EU-parlamentet medført stigende angreb i form af bl.a. mistænkeliggørelse af europæisk civilsamfund. EU-kommissionen har igangsat to store processer, der skal understøtte demokrati og civilsamfund: EU’s demokratiskjold og civilsamfundsstrategi. Det giver en oplagt mulighed for at presse på for at sikre et stærkt civilsamfund med et frit råderum som et fundament for et stærkt demokratisk Europa.

EU’s Global Gateway strategi: civilsamfundsinklusion og transparens

Global Gateway-strategien står helt centralt i EU’s udviklingspolitik. Strategien har til formål at fremme bæredygtige globale investeringer inden for infrastruktur, digitalisering, energi, transport, sundhed og uddannelse. Uanset om man er positiv eller kritisk overfor den, så er det der, samtalen om EU’s udviklingspolitik starter. Også i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, Afrikas Århundrede og programmet for formandskabet står Global Gateway centralt. Globalt Fokus arbejder for, at Danmark vil presse på for stærkere, reel civilsamfundsinklusion i Global Gateway, samt øge transparensen i initiativerne, så det er muligt at holde de implementerende aktører ansvarlige over for f.eks. menneskerettighederne. Samtidig lægger Globalt Fokus vægt på, at Global Gateway ikke kan stå alene, men at der samtidig er behov for at investere i civilsamfund, demokratiudvikling og stærke samfund.

Fremtidens Finansiering

Danmark overtager EU-formandskabet samtidig med at den FN’s 4. Konference for udviklingsfinansiering (FfD4) finder sted i Sevilla. Det lægger pres på Danmark for at sikre, at aftalen fra konferencen bliver implementeret på en ambitiøs måde, der understøtter globalt samarbejde. EU’s udviklingspolitik bevæger sig samtidig i stigende grad mod et fokus på privatmobiliserede midler - i lighed med dansk udviklingsbistand. Vi sætter derfor i forbindelse med formandskabet fokus på forskellige former for finansiering under overskriften Fremtidens Finansiering. En indsats, der rækker udover formandskabet og også kigger på Danmarks udviklingsfinansiering. Vi arbejder samtidig for, at EU’s funding lever op til de traktatmæssige forpligtelser på at være fattigdomsbekæmpende, understøtte bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.
 

EU-AU Summit

Under det danske EU-formandskab afholdes det første EU-AU topmøde siden coronapandemien. Det er en unik mulighed for at styrke samarbejdet mellem de to kontinenter og en prioritet for Danmark. Samtidig er der tvivl om graden og kvaliteten af civilsamfundsinddragelse på mødet og inklusion af både afrikansk og europæisk civilsamfund. Der er et stort potentiale for at styrke civilsamfundets rolle.

COP30

2024 blev det varmeste år der nogensinde er målt, og Parisaftalens målsætning om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader er i fare. Dette skulle klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan have adresseret, men mødet blev i stedet et spejl på den globale tillidskrise mellem verdens rige og fattige lande, og satte tydelige spørgsmålstegn ved multilateralismen som måden at opnå brugbare klimapolitiske resultater. I mellemtiden har det internationale samarbejde på rekordtid gennemgået en forvandling, hvor nye geopolitiske alliancer, multilateral skepsis og bistandsnedskæringer er blevet hverdag.

Under EU-formandskabet har Danmark en unik mulighed for at gøre en forskel, når det er os, der sidder for bordenden på vegne af EU-landene til forhandlinger i COP30 i Belém, Brasilien. Det er en mulighed der forpligter, ikke mindst henset til de erklærede danske ambitioner om at være et grønt foregangsland. Danmark har et dobbelt ansvar i forhold til både at reducere egne udledninger indenfor og udenfor landets grænser, samt at være en aktiv forkæmper for international klimahandling. Det indebærer både at vise, at rettighedsbaseret og solidarisk klimahandling kan lade sig gøre i praksis gennem konkrete grønne løsninger, og ved at sikre at klimaområdet adresseres i sammenhæng med de mange kriser, verden står overfor lige nu, herunder biodiversitet, ulighed, sundhed, fødevarer, de humanitære kriser og tilbagerulningen af rettighedsforpligtelser.
 

EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF)

To uger efter Danmark har overtaget formandsposten – 16. juli – præsenterer Europa-Kommissionen deres oplæg til EU’s kommende flerårige finansielle ramme, der sætter rammen om EU’s budget efter 2027. Budgettet sætter også rammen om EU’s udviklingsbistand og der er derfor behov for at lægge pres på Rådet for et stærkt budget – særligt i en tid, hvor flere EU-lande beskærer deres udviklingsbistand. Som et af tre EU-lande, der fortsat holder fast i at give 0,7% af BNI i udviklingsbistand, har Danmark en stærk position, for at advokere for et velfinansieret budget til EU’s eksterne engagement.