Mens verdens klimaforhandlere er samlet i Bonn for at lægge grundstenene til COP30, står det klart, at tilliden mellem rige og fattige lande er under pres. I en tid med geopolitiske forskydninger og svigtende klimafinansiering kæmper civilsamfundet for, at retfærdighed og rettigheder bliver centrale pejlemærker i den grønne omstilling.

Denne uge startede det årlige FN klimamøde i Bonn, hvor verdens klimaforhandlere mødes for at forberede klimatopmødet COP30. Årets Bonn-møde finder sted i kølvandet på et fejlslagent klimatopmøde i Aserbajdsjan i vinters, hvor den globale tillidskrise mellem verdens rige og fattige lande satte tydelige spørgsmålstegn ved multilateralismen som måden at opnå brugbare klimapolitiske resultater. I mellemtiden har det internationale samarbejde på rekordtid gennemgået en forvandling, hvor nye geopolitiske alliancer, multilateral skepsis og bistandsnedskæringer er blevet hverdag. Ikke desto mindre er COP-processen stadig det eneste forum, hvor verdens mest udsatte lande kan deltage på lige vilkår med verdens rigeste og forhandle store aftaler med betydning både for globale C02-reduktioner, fattigdomsbekæmpelse og håndhævelsen af menneskerettighederne.  

Retfærdig grøn omstilling, der forpligter  

Og der er mange vigtige aftaler, landene skal indgå. Brasilien, som har formandskabet for COP i 2025, stiller høje forventninger til mødet i Bonn, og har meldt ud at mødet skal samle op på rigtig meget af det, der faldt til jorden på sidste års klimatopmøde. En af de dagsordener, der står højt på formandskabets liste, er en retfærdig omstilling eller i internationalt klimalingo 'just transition', hvor landene skal sætte rammer for, hvordan omstillingen fra fossile til grønne industrier og arbejdspladser finder sted på en retfærdig måde. Arbejdstageres rettigheder, og forpligtelserne til at beskytte dem, står helt centralt i denne diskussion. Samtidig er der en stigende opmærksomhed på de omfattende konsekvenser, selve de grønne løsninger medfører for oprindelige folk, børn, kvinder og fordrevne, som ofte bliver taberne, når der skal etableres vindmølleparker, eller når kritiske råstoffer til elbiler og turbiner udvindes fra miner. Ofte bliver deres rettigheder - bl.a. jordrettigheder og retten til inddragelse - ikke tilgodeset. 

Globalt Fokus er særligt optagede af, at aftalen om just transition bliver tydeligt forankret i internationale rettighedsforpligtelser, og at den er med til at styrke nuværende forpligtelser, ikke mindst for de lande, der eksporterer de grønne løsninger - herunder Danmark. De europæiske lande har her en særlig forpligtelse, i kraft af Aarhuskonventionen, til at overholde men også at promovere miljødemokratiske principper om inddragelse og deltagelse i internationale fora og klimaforhandlinger. 

Ansvaret for finansieringsgabet 

COP29 sluttede med en aftale om et nyt klimafinansieringsmål, som i sin størrelse slet ikke anerkendte de enorme behov for offentlige bistandsmidler til at forebygge, håndtere og rydde op efter klimakrisen. Samtidig lægger COP29-aftalen stor vægt på, at private aktører skal på banen for at udfylde det globale klimafinansieringsgab.  

Bonn-mødet startede med en langtrukken kamp om, hvorvidt staternes egne forpligtelser til at levere offentlige klimamidler skulle have sit eget dagsordenspunkt. Det betød, at forhandlingerne gik i gang med 30 timers forsinkelse. Diskussionen om, hvilke typer af penge der kan bruges til at finansiere grøn omstilling, klimatilpasning og tab & skader, og hvem der har ansvaret for at skaffe pengene, er helt central for den globale klimasamtale lige nu. Det er noget af det, Globalt Fokus følger tæt.  

Frem mod COP30 skal der laves et 'roadmap' for implementeringen af klimamålet fra COP29 om, at der fra 2035 årligt skal skaffes 1,3 trillioner dollars til udviklingslandene. GlobaltFokus og medlemmer arbejder for, at Danmark og resten af EU vil arbejde for en ansvarsfordeling af målet, så det er tydeligt, hvor stort et beløb de forskellige lande skal levere og ikke mindst hvornår. Som foregangsland på tab & skader-dagsordenen, håber civilsamfundet også, at Danmark vil kæmpe for, at tab & skader kommer med i implementeringsplanen. 

Klimaretfærdighed er også kønsligestilling, tilpasning og fossil udfasning 

For civilsamfundet er der en masse på spil på Bonn-mødet, som kan få varig betydning for samfundene i den globale majoritet. Sammen med vores medlemmer og internationale netværk følger Globalt Fokus også en række af de andre vigtige punkter på programmet. Til COP30 skal der nemlig også vedtages en ny 'Gender Action Plan' med forpligtelser om kønsligestilling i klimahandling. Der skal aftales et rammeværk for klimatilpasning og finansiering heraf, som får betydning for bl.a. Danmarks udmøntning af sine egne målsætninger om klimatilpasning som del af udviklingsbistanden. Og så skal man komme til enighed om implementeringen af den del af Parisaftalen, der forpligter verdens lande til at målrette globale pengestrømme mod grønne investeringer i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.  

På tværs af disse områder arbejder Globalt Fokus for, at Danmark og EU sætter høje ambitioner i forhandlingerne, og viser, at rettighedsbaseret og solidarisk klimahandling kan lade sig gøre i praksis - og sikrer at klimakrisen adresseres i sammenhæng med de mange andre kriser, verden står overfor lige nu, herunder biodiversitet, ulighed, sundhed, fødevarer, de humanitære kriser og tilbagerulningen af rettigheder.  

Læs civilsamfundets anbefalinger til det danske klimadiplomati på Bonn-mødet her