FN befinder sig ved en definerende krydsvej. Faktisk er det et decideret "reform eller dø"-øjeblik, ifølge UN Charter Reform Coalitions Heba Aly, der lagde vejen til København til en snak om det enorme behov for en omfattende FN-reform, hvis multilateralisme, som vi kender den i dag, forsat skal være relevant for de største dele af verdens nationer og befolkninger.   

50 år. Så langt skal man tilbage for at finde nogle former for fornyelser og ændringer i det, som er det nærmeste vi kommer til en slags grundlov for staters internationale samarbejde, nemlig FN-pagten. Da pagten blev udformet og underskrevet i 1945, var det blot 51 stater, der tilsammen udgjorde De forenede nationer, flere af dem var daværende kolonimagter, som definerede grundlaget for det internationale samarbejde. Det efterlod den største del af verden uden reel medindflydelse. I dag består FN af 193 medlemslande, og verden af i dag ser markant anderledes ud end i efterdønningerne af 2. verdenskrig, men også i dag tørster den efter reformer.   

Den seneste gang FN-pagten blev revideret var altså tilbage i 1975. Dengang stod klimakrisen ikke højt på den politiske dagsorden, teknologiske fremskridt havde endnu ikke forandret vores samfund og de globale magtbalancer så markant anderledes ud. Alligevel har den internationale sammenslutning af stater ikke været igennem en grundlæggende revision siden da. Samtidig er det multilaterale system i dag under voldsomt pres – USA trækker sig ud af internationale aftaler, Sikkerhedsrådet kæmper med at levere og finansieringen til Verdensmålene og til FN mangler. Det rejser spørgsmålet: Kan FN i sin nuværende form stadig løfte sit mandat?  

Nej, er det klare svar fra Heba Aly, der er koordinator af UN Charter Reform Coalition og Augusto Lopez-Claros, administrerende direktør og formand for Global Governance Forum. Faktisk befinder FN sig nu i et decideret "reform eller dø"-øjeblik, ifølge Aly og Lopez-Claros, der begge arbejder for at fremme en reformproces af FN-pagten. Sammen besøgte de København tilbage i maj for at have en dialog med danske organisationer om, hvordan de kan bidrage til en reform af FN.  

Sidste udkald for at redde FN´s relevans  

FN’s Sikkerhedsråd er stadig bygget op af omkring fem permanente medlemmer, der har vetoret – et privilegie, som i praksis ofte har forhindret handling i verdens mest akutte kriser. Det har ført til en svækkelse af FN’s politiske autoritet og relevans, særligt blandt stater og befolkninger i det globale syd, hvor tilliden til det multilaterale system i stigende grad er under pres. Ifølge Heba Aly er det ved at være sidste udkald for at redde FN’s relevans.   

“FN fylder 80 år, men vi ser et multilateralt system, som både ignoreres og undermineres – ikke kun af autoritære kræfter, men også af dem, der historisk set har været dets forkæmpere. Det, vi oplever nu, kan være sidste chance for at redde FN’s relevans,” forklarede Aly under et debatmøde hos Globalt Fokus   

Foruden de strukturelle udfordringer er der også et alvorligt problem med sproget i FN-pagten, som langt fra afspejler virkeligheden i det 21. Århundrede.   

“Du har sprog i FN-pagten, som i dag fremstår direkte stødende. Hvis du er tysk, er dit land stadig omtalt som en fjendtlig stat. Det samme gælder Japan. Det er helt anakronistisk, og at det stadig står der, siger muligvis noget om, at vi som verdenssamfund ikke tager dokumentet alvorligt nok,” fortæller Augosto Lopez-Claros.  

Sproget og symbolikken i pagten er ikke blot forældet – det er også med til at fastholde en forestilling om en verdensorden, der ikke længere eksisterer. Som Aly understregede:  

“Vi ser et internationalt system, der kollapser for øjnene af os. Hvis vi ikke begynder at forberede os på, hvad der skal erstatte det, risikerer vi at stå uden alternativer, når tiden er inde.”   

Systemet bryder sammen for øjnene af os  

Diskussionen om reform rejser svære spørgsmål om magt og repræsentation. Et ofte hørt modargument mod at åbne pagten for reform er frygten for, at det vil føre til tilbagerulning af rettigheder, eller give autoritære kræfter mere indflydelse. Men for Heba Aly er pointen klar:  

“Der vil aldrig være et perfekt tidspunkt at gøre det her. Det var tilsyneladende ikke det rigtige tidspunkt i 1955 – og det vil det næppe være om 100 år. Men spørger man sig selv, om det system vi har i dag, er det vi bør have for altid, er svaret uundgåeligt nej. Derfor må vi begynde at lægge grundarbejdet nu. Så vi er klar, når en politisk mulighed åbner sig.”  

Det er en erkendelse, som ifølge UN Charter Reform Coalition vinder frem.   

“I de seneste måneder har vi oplevet, at flere og flere lande åbent erkender, at den nuværende internationale orden er ved at bryde sammen for øjnene af os. Derfor er vi nødt til at have en plan for, hvad der skal komme i stedet,” siger Heba Aly.   

Frem mod FN’s 80. års fødselsdag i september 2025 har Generalsekretæren, António Guterres, fremlagt det såkaldte UN80-initiativ, der har til formål netop at effektivisere systemet. I maj blev et internt papir lækket, udarbejdet af en række FN-chefer, hvor der bl.a. bliver lagt op til massive sammenlægninger af FN’s arbejdsspor og organer – f.eks. oprettelsen af én humanitær underorganisation. Men hvor UN80-initiativet ‘blot’ har fokus på effektivisering og strømlining af organisationen peger Aly på, at en grundlæggende reform af FN-pagten er nødvendig og bør målrettes de grundlæggende årsager til FN’s udfordringer. Dermed går reformkoalitionen videre end generalsekretæren, der ikke nødvendigvis forholder sig til hovedproblemet:   

“Det svarer til blot at ændre kursen på Titanic uden at forholde sig til, hvorfor der strømmer vand ind,” konkluderer Aly lakonisk på de lækkede planer.   

Civilsamfund må blive mere politiske og øger deres tilstedeværelse i FN-sammenhænge  

Skal FN også i fremtiden kunne varetage sit formål om fred, udvikling og menneskerettigheder, så må institutionen afspejle det 21. århundrede. Vi har brug for et FN, der tjener verdens majoritet, og ikke kun verdens stormagter. Ifølge Heba Aly kræver det, at det internationale civilsamfund bliver mere politiske og øger deres tilstedeværelse i FN-sammenhænge. For det er ikke kun det multilaterale system, men også de internationale humanitære, rettigheds- og udviklingsindsatser, der er udfordret. For hende er det de lokale organisationer, og ikke de internationale NGO’er, der skal levere serviceydelserne. Det fritager ressourcer til at være til stede i f.eks. FN og påvirke de problematiske strukturer:   

“Forestil dig klimabevægelsen, kvinderettighedsbevægelsen, og Gaza-bevægelsen. Hvis vi kunne gå sammen om en global bevægelse for ‘global governance’, kunne vi virkelig gøre en forskel.”  

Uden reformer vil majoritetsverdenen trække sig fra det multilaterale samarbejde  

Ifølge Aly arbejder UN Charter Reform Coalition med en forventet tidslinje på 5-10 år, hvor en højniveau FN-konference om reform af FN-pagten skal danne grundlaget for den politiske opbakning, og hvor også repositioneringen af Verdensmålene skal finde sted. Hvis ikke en grundlæggende reform kommer på tegnebrættet risikerer større lande fra majoritetsverdenen potentielt at trække sig fra det multilaterale samarbejde.  

Snakken om reform er ikke ny, men den begynder at brede sig til større dele af FN-systemet. Senest har FN’s vicegeneralsekretær for humanitære anliggender Tom Fletcher påpeget nødvendigheden af et ‘humanitarian reset’. Samtidig er der både forventninger om, at en reform af det internationale finansielle system - både i og udenfor FN – vil fylde til FN’s udviklingsfinansieringskonference i slutningen af juni i Sevilla, mens efterspørgslen på reform også rører på sig i forbindelse med FN’s klimakonferencer. Imens afventer både medlemslande og civilsamfundet konturerne af UN80-initiativet frem mod september.