Globalt Fokus giver status på processen og forventningerne til en ny udviklingspolitisk strategi, som ventes at blive præsenteret i juli. Udenrigsministeren har meldt ud, at entrébilletten til forhandlingerne er opbakning til 0,7 procent af BNI til udviklingsbistanden. Den udmelding lander på et tørt sted i en tid, hvor nedskæringerne på den globale bistand er enorme.

Det føles allerede som længe siden, at Udenrigsministeriet afholdt deres åbne skriftlige høring om den nye udviklingspolitisk strategi, og der synes at have været stille omkring processen indtil Lars Løkke Rasmussens besøg til Indonesien og Japan i slutningen af april, hvor udenrigsministeren stillede op til interview med Weekendavisen, og senere udgav en kronik i Jyllands-Posten. Her var hovedbuskabet, at dansk udviklingsbistand skal tilpasses til en ny tid, hvor nationale interesser - både sikkerhedsmæssige- og økonomiske, bliver mere fremtrædende, og hvor bærende principper som fattigdomsbekæmpelse nogle gange må vige for disse nationale interesser. 

Udviklingspolitiske aktører forventer, at planen og tidshorisonten for en ny strategi holder, og vi vil have en ny strategi i hænder inden Danmark overtager EU-formandskabet og de fleste i sektoren i Danmark går på sommerferie. Det er på trods af, at processen med Folketinget endnu ikke er gået i gang.  

Udenrigsministeren har meldt ud, at entrébilletten til forhandlingerne er opbakning til 0,7 procent af BNI til udviklingsbistanden. Den udmelding lander på et tørt sted i en tid, hvor nedskæringerne på den globale bistand er enorme og trækker overskrifter. 

Udmeldingen skaber også tiltro til, at denne strategi vil følge den korte, men vigtige tradition, som startede med strategien 'Verden 2030' i 2017, om at udviklingspolitisk strategi bliver indgået som et forlig. Det i modsætning til både den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 2023 og Afrikas århundrede (2024), der begge er regeringsstrategier. 

Forventningerne til strategien 

Forventninger til den nye strategi er, at den følger i fodsporet på strategien for dansk engagement med afrikanske lande ´Afrikas Århundrede´. og den pragmatiske idealisme, som regeringen har lagt for dagen med dens udenrigs- og sikkerhedspolitik de seneste år. Det betyder, at vi med stor sandsynlighed kan vente os en udviklingspolitisk strategi med fokus på partnerskaber, handel og investeringer.  

Udviklingsbistanden vil i højere grad kobles til lande, som Danmark ønsker at indgå økonomiske partnerskaber med. Netop udenrigsministerens rejse til Indonesien varslede dette. Indonesien er trods dets plads som 16. største økonomi i verden og status som over-middelindkomstland, på OECD DAC-listen over lande, der kan modtage udviklingsbistand. I en kronik Jyllands-Posten skrev Løkke således, at Danmark skal "Have mod til at tænke udviklingspolitik ind i vores engagement med lande som Indonesien, som ikke hører til blandt verdens fattigste, men hvor der er store økonomiske og udenrigspolitiske gevinster at hente.” 

Dette peger muligvis på et skifte væk fra Fælles om verden-tilgang om, at Danmark " skal være til sted, hvor det er sværest" til et fornyet fokus på mellemindkomstlandene, hvor teorien tilsiger at afkast af investeringer bliver større. Det er set før i blandt andet Verden 2030-strategi.  

Som nævnt indledningsvist peger Løkkes udtalelser om den kommende strategi på, at udviklingsbistanden vil tage et skridt væk fra formålet om fattigdomsbekæmpelse, som længe har været en ufravigelig del af udviklingsbistanden gennem Loven for internationalt udviklingssamarbejde. I både Politiken, Weekendavisen og Jyllandsposten har udenrigsministeren i forskellige variationer peget på, at  'Danmark ikke har råd' til at fokusere så meget på fattigdom. Udenrigsministeren peger i stedet på at "udviklingsbistanden skal bruges mere strategi til at skabe global indflydelse". 

Input fra Globalt Fokus   

Det har selvsagt skabt debat og er en kilde til bekymring blandt civilsamfundet, som står stærkt på overbevisningen om, at bekæmpelse af fattigdom er en effektiv og langsigtet tilgang til at skabe udvikling, stabilitet og fred. Fattigdomsbekæmpelse er en hjørnesten i udviklingssamarbejdet, allianceopbygning, i det regelbaserede internationale samarbejde, som kan spores tilbage til FN-pagten fra 1945 og i Verdensmålene. Der er utallige mange grunde til, at fattigdomsbekæmpelse skal blive ved med at stå centralt i Danmarks udviklingsbistand - både set med globale og danske briller - og det har Globalt Fokus sat fokus på i denne artikel i GlobalNyt. 

Derudover har Globalt Fokus i processen omkring udviklingspolitisk strategi haft fokus på at øge forståelsen af civilsamfundet en strategisk rolle i udviklings- og udenrigspolitik gennem arbejdet med borgerdiplomati. Senest har vi haft klummen "Borgerdiplomatiet er Danmarks glemte udenrigspolitiske es" i Information.  

Vi følger fortsat processen omkring udviklingspolitisk strategi tæt. Gennem vores politisk arbejde og dialog samt kommunikation arbejder vi for at udbrede og strategisk placere civilsamfundets positioner og de anbefalinger, vi har udarbejdet i forbindelse med høringssvar. Eventuelle spørgsmål kan stilles til chef for politik og analyse, Rebekka Blomqvist på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..