Når FN’s medlemslande samles i Sevilla fra den 30. juni til 3. juli til den fjerde internationale konference om udviklingsfinansiering (The Fourth International Conference on Financing for Development - FfD4), er det første gang i et årti, at verdenssamfundet mødes for at drøfte, hvordan den globale økonomiske arkitektur kan reformeres. Sidste gang var tilbage i 2015, hvor Addis Adaba Action Agenda blev vedtaget. 

Globalt Fokus rejser til Sevilla sammen med en bred kreds af medlemsorganisationer for at arbejde for, at Danmark griber denne mulighed for at sætte en ny retning for global økonomisk retfærdighed. 

Målet for årets konference er klart: at finde løsninger på, hvordan vi lukker det voksende finansieringsgab og sikrer midlerne til at realisere Verdensmålene. FfD4-aftalen ses desuden som den finansielle opfølgning på FN’s Fremtidspagt (vedtaget på FN’s generalforsamling i 2024). 

Forhandlinger går i ring – og konsensus er udfordret   

FN-medlemslande har siden i sommer arbejdet på et udkast til et aftaledokument, som statsledere skal vedtage i Sevilla. Men med kun 1,5 måned tilbage er landene desværre fortsat langt fra hinanden på stort set alle punkter, og et langstrakt forhindringsløb venter, før en aftale er inden for rækkevidde. 

Der er alvorligt behov for at lande – herunder Danmark – danner alliancer mellem det Globale Nord og Syd og bygger bro, så det lykkes at vedtage en ambitiøs aftale. Det vil være en sejr for et hårdt presset multilateralt system at vedtage en aftale, der viser en ny solidarisk retning for udviklingsfinansiering. Omvendt vil en aftale, der blot gentager eksisterende udviklingsfinansierings vedtagelser, være en klar falliterklæring. 

Finansieringsgab vokser mens Verdensmålene er afsporet 

Udviklingsfinansierings-konferencen finder sted i en tid præget af stigende geopolitisk usikkerhed og voksende systemiske risici. Verden befinder sig i en bæredygtighedskrise. 

Med kun fem år tilbage til 2030 er næsten halvdelen af verdensmålene enten stagneret eller gået tilbage og tiden er ved at rinde ud, hvis de mest katastrofale klimaforandringer skal afværges.  Som det står i udkastet til det officielle slutdokument, der foreligger, er: 

 "fremskridtene mod at nå Verdensmålene alvorligt afsporet, og vi er ved at løbe tør for tid til at forhindre katastrofale klimaforandringer."
 
Kløften mellem de globale udviklingsambitioner og den finansiering, der er afsat til at opfylde dem, har aldrig været større.  

Finansieringsgabet er nu oppe på 4 billioner US dollars årligt. Det er dybt bekymrende, at dette næsten er en fordobling siden sidste udviklingsfinansieringskonference i 2015 i Addis.  

Globale nedskæringer kaster stor skygge over konferencen 

Den nye amerikanske administration suspenderede fra den ene dag til den anden stort set al USA’s officielle udviklingsbistand (ODA) tilbage i februar. I stedet for at træde til og bidrage til at lukke dette hul, har en række europæiske lande også varslet – og allerede gennemført - massive nedskæringer i deres udviklingsbistand. Dertil kaster OECD’s seneste opgørelser for udviklingsbistanden en stor skygge over FfD4-forhandlingerne. I april viste OECD’s tal, at udviklingsbistanden i 2024 faldt med syv procent og ventes at falde med op til 17 procent yderligt i 2025. I 2024 ydede donorlandene i gennemsnit 0,33 procent af deres bruttonationalindkomst – meget langt fra FN’s mål om, at lande skal give 0,7 procent af deres BNI i udviklingsstøtte. 

Civilsamfundets krav: Ikke flere småjusteringer, lad os se strukturelle reformer  

Globalt Fokus har i løbet af foråret arrangeret en række dialogmøder om FfD4. Her har Globalt Fokus’ medlemmer præsenteret deres input over for Udenrigsministeriet. Her har flere organisationer understreget, at det er afgørende, at FfD4 resulterer i strukturelle reformer – ikke småjusteringer. Og at der er behov for konkrete/målbare mål i aftalen, ikke løse hensigtserklæringer.  

Globalt Fokus arbejder for, at FfD4 vedtages med stærk involvering fra det globale civilsamfund, og at aftalen bidrager til en styrkelse af FN’s menneskerettighedsindsats. 

Fire præmisser for et ambitiøst resultat 

Ambitiøse og konkrete mål for udviklingsfinansiering:
Der bør fremlægges konkrete og bindende planer for, hvordan målet om at yde (mindst) 0.7% af BNI nås inden 2030. Det er ikke nok at gentage gamle løfter, mens nedskæringer og udhuling af kvaliteten i bistanden fortsætter. Klimafinansiering skal være additionel – ikke tages fra eksisterende bistand. 

Retfærdig skatte- og gældshåndtering:
FfD4 bør etablere en permanent FN-ledet mekanisme for retfærdig gældshåndtering og støtte op om FN’s nye konvention om skattesamarbejde for at bekæmpe skatteunddragelse og kapitalflugt.  

Realistiske mål for mobilisering af privatfinansiering:
Narrativet om at mobilisere "billions to trillions" gennem privat kapital har ikke indfriet forventningerne. 10 år siden det blev introduceret har det nærmere resulteret i “billions to billions”. FfD4 bør levere en ærlig vurdering af, hvor og hvordan privatfinansiering kan bidrage. 

Demokratisk reform og ligeværdigt samarbejde:  
Institutioner som Verdensbanken, IMF og OECD’s Udviklingsbistandskomité (DAC) domineres af det globale nord. Der er behov for en demokratisk reform, samt en beslutning om, at det fremover bør være FN (hvor ét land = én stemme) der har den centrale rolle i det globale samarbejde om udviklingsfinansiering.    

En mulighed for at genstarte troen på multilateralisme 

FN’s FfD-proces er det eneste globale forum, hvor økonomiske og finansielle spørgsmål drøftes på en gennemsigtig og inkluderende måde – med lige deltagelse fra alle lande. Globalt Fokus ser FfD4 som en historisk mulighed for at genstarte troen på multilateralisme gennem en ny global aftale, hvor menneskerettigheder, klimaansvar og økonomisk lighed går hånd i hånd.  

FfD4 er ikke kun en lejlighed til at rette op på det system, der har bidraget til den globale tillids- og finansieringskrise. Det er også en unik chance for at sætte retfærdighed i centrum og styrke ligeværdige partnerskaber. I den kontekst har Danmark en særlig mulighed for at omsætte ambitionerne i Afrikas Århundrede – regeringens nye Afrikastrategi – til konkret handling. 

Det er første gang, en FfD-konference afholdes på europæisk jord. Det forpligter. Danmarks EU-formandskab begynder samtidig med konferencen, og det giver en historisk mulighed for at vise internationalt lederskab. Danmark bør bruge sin position til at bygge bro mellem parterne i Sevilla – og efterfølgende sikre, at aftalen bliver implementeret med ambition og ansvar.