Den 18. september 2025  en afgørende klimadato, hvor EU- klima- og miljøministre mødes for at vedtage unionens nye klimaplan. EU er bagud med at indlevere planen til FN, og tiden er ved at rinde ud, hvis unionen skal bevare sit globale lederskab. Civilsamfundets skubber på for en videnskabeligt funderet og ambitiøs klimaplan. 

Verdens landes nuværende klimaplaner er ikke i tråd med Parisaftalens mål. De er faktisk langt fra tilstrækkelige til at opnå livsnødvendige klimaresultater og afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne for både mennesker og planeten. Men samtidigt med at Den Internationale Domstol i Haag tilbage i juli fastslog, at stater er juridisk forpligtede til at udarbejde klimaplaner (de såkaldte Nationally Determined Contributions eller NDC’er) med højest mulig ambition, er EU mere end et halvt år forsinket med at indlevere sin klimaplan og -mål for 2040 til FN. En plan, som alle lande skal indsende. Og det er lige op over, kan man rolig sige, for udgangen af september er sidste chance for at få EU’s NDC med i FN’s klimapanels synteserapport, som skal udarbejdes inden november til klimatopmøde COP30 i Brasilien.  

Synteserapporten skal både gøre status over klimafremskridt og tegne et billede af, hvor langt verdens lande er fra at overholde målsætningen om ikke at overstige 1,5 graders temperaturstigning. Samtidigt danner den grundlag for at landene kan aftale og planlægge nye klimamål og -handling.   

Danmarks største klimaopgave i mange år

At EU, som ellers bryster sig af at være ledende på klimahandling, ikke endnu har indsendt sin NDC, er mildest talt kritisk. Men den 18. september er en unik mulighed, for her skal EU’s klima- og miljøministre med det danske EU-formandskab og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen forsøge at lande en aftale om EU’s NDC.  

Den 18. september er således en vigtig klimadato ikke alene for EU og EU's borgere, men i lige så høj grad for det kommende klimatopmøde COP30 og for verden. Derfor bakker det danske civilsamfund op om klimaminister Lars Aagaard, når han siger, at hans klare ambition er at lande en aftale, som han har gjort de seneste måneder i flere medier. "At fastsætte klimamålet er den allerstørste opgave, jeg kommer til at stå overfor i mit politiske liv, og det er den største klimapolitiske opgave, Danmark har haft i rigtig, rigtig mange år," udtalte ministeren således i Altingets podcast ´Taler om Europa’ tilbage i juli.

Flere lande sætter sig på bagbenene 

EU´s NDC-forhandlinger har været præget af uenighed mellem medlemsstaterne og gik i stå under det polske EU-formandskab. I juli fremlagde Danmark derfor et kompromisforslag, men uenigheder består og op til det afgørende møde d. 18. september har flere lande desværre sat sig på bagbenene og opfordret til, at beslutningen udskydes og i stedet tages af landenes regeringschefer.  

Lykkes det ikke for EU at indsende en NDC i tide vil synteserapporten ikke kunne tegne et samlet billede af landenes ambitioner. Men hvad værre er, vil det alvorligt svække og underminere EU’s globale lederskab og klimadiplomatiske position, og gøre det vanskeligere at presse andre store udledere til højere ambitioner. Derved svækkes den fælles indsats for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. 

Civilsamfundets høringssvar opfordrer til en videnskabeligt funderet og ambitiøs klimaplan  

EU’s NDC-proces har desværre ikke været i en reel bred høring blandt EU-borgere, men derimod kun i en kort høring i EU’s specialudvalg forud for en drøftelse i Europaudvalget d. 12. september. Globalt Fokus og 92-gruppen indsendte i den forbindelse et fælles høringssvar, som opfordrer EU til at levere en videnskabeligt funderet og ambitiøs NDC. Vi anbefaler, at EU forpligter sig til klimaneutralitet senest i 2040, med reduktionsmål på mindst 65 % i 2030 og 82 % i 2035. Det skal ske uden brug af klimakreditter, hvor man køber sig til CO2-reduktioner andre steder i verden f.eks. ved træplantning eller beskyttelse af eksisterende skov mod fældning, men uden at man reducerer egne udledninger nationalt. Unionens NDC bør indeholde en plan for fuld udfasning af fossile brændsler (kul i 2030, gas i 2035, olie i 2040), satse på energieffektivitet og vedvarende energi samt sikre, at biomasse ikke fejlagtigt regnes som klimaneutral, da forbrænding af biomasse udleder CO₂. Samtidig er det afgørende, at den grønne omstilling er rettighedsbaseret, kobles til naturgenopretning og respekterer oprindelige folks rettigheder.

Følg med i Globalt Fokus’ arbejde de kommende uger op til d. 18. september, hvor vi fortsat vil presse på for, at EU leverer en ambitiøs klimaplan.  
Læs Globalt Fokus’ og 92-gruppens fulde høringssvar her.