Mens EU profilerer sig som global forsvarer af menneskerettigheder, halter beskyttelsen af forkæmpereinternt i unionen. Civilsamfundet samlede derfor repræsentanter fra EU's institutioner og FN til et regionalt møde om udvikling af beskyttelsesmekanismer for menneskerettighedsforkæmpere i Europa. 

EU har historisk markeret sig stærkt globalt i beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere, men internt ser billedet anderledes ud. Europa er ikke længere en undtagelse, når det gælder de veldokumenterede tendenser, der begrænser civilsamfundets råderum og rettighedsforkæmperes muligheder. Det gælder både forkæmpere fra EU-lande og dem, der søger tilflugt i EU fra forfølgelse i deres hjemlande. CIVICUS Monitor viser, at kun 19 europæiske lande i dag betegnes som “åbne” samfund – flere er blevet nedgraderet.

På den baggrund mødtes omkring 20 civilsamfundsorganisationer i begyndelsen af oktober til et regionalt møde i FN’s Bruxelles-kontorer. Over to dage delte deltagerne erfaringer, præsenterede igangværende initiativer og mødtes med repræsentanter fra EU og FN. Mødet blev organiseret af Globalt Fokus’ netværk Building Responses Together (BRT) i samarbejde med Araminta, FIDH, OMCT, Front Line Defenders, ProtectDefenders.eu, Amnesty International og OHCHR. 

EU mangler værktøjer og midler 

Første dag fokuserede på udveksling af erfaringer og initiativer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i EU. Selvom EU har udviklet globale retningslinjer og oprettet ProtectDefenders.eu – en beskyttelsesmekanisme for forkæmpere uden for EU – findes der ingen tilsvarende ordning internt i unionen. Samtidig er der få midler til rådighed for civilsamfundsorganisationer, der arbejder med beskyttelse i Europa. 

Deltagerne udtrykte bekymring over den voksende indflydelse fra højrenationale kræfter og det tiltagende anti-rettighedsnarrativ, som underminerer støtten til menneskerettigheder og deres forsvarere. Kriminalisering af solidaritet – særligt i relation til Palæstina – samt usikkerhed om USA’s fremtidige støtte og Trumps fjendtlige holdning til den rettighedsbaserede verdensorden blev også fremhævet. 

Trusler, isolation og transnational repression 

Menneskerettighedsforkæmpere, der søger eller har fået tilflugt i EU, møder alvorlige udfordringer. Visumprocesserne er ofte langvarige og ufleksible, og mange forkæmpere falder uden for de eksisterende visumkategorier. Amnesty International har dokumenteret strukturel racisme i visumprocedurer, som systematisk udelukker visse grupper – selv når de er i akut fare. 

De, der opnår visum, oplever ofte isolation og vanskeligheder med at tilpasse sig. Samtidig er flere fortsat udsat for trusler fra regimer i deres hjemlande. Transnational repression – hvor autoritære stater forfølger dissidenter i udlandet – er en voksende trussel. Der er dokumenterede tilfælde af trusler, forfølgelse, vold og endda drab på forkæmpere i EU. 

Mødet præsenterede flere initiativer, der skal styrke beskyttelsen af forkæmpere. Blandt andet arbejdes der for at etablere en regional beskyttelsesmekanisme, opdatere EU’s visumhåndbog og indføre et særligt visumdirektiv, der skal harmonisere procedurerne for forkæmpere på tværs af medlemslandene. Netværket Building Responses Together blev fremhævet som et eksempel på, hvordan akutstøttemekanismer kan samarbejde for at yde bedre støtte. 

Fra vilje til handling 

På andendagen deltog repræsentanter fra EU og FN. Her blev det tydeligt, at EU’s nuværende beskyttelsesramme bygger på en forældet antagelse om, at forkæmpere er sikre inden for EU’s grænser. Det er ikke længere tilfældet. EU har svært ved at reagere effektivt, men der er tegn på øget opmærksomhed og politisk vilje til forbedringer. 

Blandt de positive tiltag er EU’s direktiv mod Strategic Lawsuits Against Public Participation (SLAPPs) og udviklingen af en ny civilsamfundsstrategi. Strategien skal definere EU’s tilgang til civilsamfundet og har tre hovedspor: struktureret engagement, beskyttelse og støtte, herunder økonomisk. Under beskyttelsesdelen er der planer om at etablere en EU-mekanisme til beskyttelse af forkæmpere internt i unionen. Hvordan dette konkret skal udmøntes, er endnu uklart og vil kræve fortsat pres og opbakning fra civilsamfundet. 

Efter mødet samledes medlemmerne af Building Responses Together-netværket for at dele indtryk og diskutere, hvilke emner der skal løftes videre i det bredere netværk.