Vi er ikke vendt hjem slukørede fra FN´s generalforsamlingen UNGA80, for der var gode og vigtige toner fra talerstolen i generalforsamlingen, også selvom det ikke er dem, der fik mest opmærksomhed. Både ledere i nord og syd har understreget vigtigheden af menneskerettighederne, som fundamentet for FN’s arbejde. Nu, hvor vi har fordøjet det hele, gør vi i Globalt Fokus status på de vigtigste indtryk.

I 2025 tæller FN’s medlemskreds 142 flere nationer, end den gjorde ved institutionens oprettelse i 1945.Derfor er det klart, at det er på tide at forny verdens nationers største og vigtigste forum. Samtidig oplever vi disse år det højeste antal voldelige konflikter siden FN’s start og 2. verdenskrigs afslutning, så det er mindst lige så tydeligt, at institutionens fundament skal forstærkes. Disse to samtaler var også allestedsnærværende, da verdens ledere i slutning af september mødtes i New York for 80. gange til generalforsamling UNGA80 midt i en tid, hvor multipolariteten for alvor har gjort sit indtog i FN.  

Globalt Fokus var med i New York, hvor vi som del af den danske delegation, hvor både parlamentarikere og civilsamfund har mulighed for at følge generalforsamlingen. Nu, hvor vi har fordøjet, de mange samtaler, møder, taler og events, gør vi status på de vigtigste indtryk vi har taget med hjem:

Mens reformer langsom rulles ud, bliver visken om en kommende kvindelig generalsekretær højere og højere 

Kort inden højniveau-ugen udkom Generalsekretær António Guterres med de første bud på, hvad en reform af FN gennem hans ’UN80’-initiativ, kan indeholde. Her er bl.a. forslag om sammenlægningen af FN-agenturer som UNOPS og UNDP, samt UNFPA og UN Women, ét tværgående menneskerettighedskontor og et nyt humanitært ’compact’. Det er op til medlemsstaterne, hvordan en reform skal se ud, og det bliver nok ikke en nem proces. Men der er også meget, der afhænger af, hvilken generalsekretær, der tager over efter Guterres, hvis mandat udløber ved udgangen af 2026. I New York var samtalen i høj grad på en kvinde på posten – ikke kun fordi, det efter 80 år er på tide, men i høj grad fordi, der mangler nye perspektiver. Bare samtalen om et potentiel valg af en kvinde kan være med til at sætte gang i nye tanker. Under UNGA80 var der også flere medlemslande, herunder Danmark, der har vist opbakning til.

Majoriteten bakker op om FN’s fundament, men minoriteten råber højest 

Selvom Trump kaldte klimakrisen for et fupnummer, og Netanyahu insisterede på at fortsætte lidelserne i Gaza fra talerstolen, var der en stor majoritet, der igen og igen understregede deres opbakning til multilateralismen og til menneskerettighederne. Det gælder toneangivende afrikanske lande som Sydafrika og Kenya, men også flere latinamerikanske lande og små ø-stater. Det er særligt vigtigt at sige højt i en tid, hvor menneskerettighederne er under så stort pres på alle kontinenter. Og selvom det i Sikkerhedsrådet er mere end almindeligt svært at håndtere situationen i Gaza og i Ukraine blev, der afholdt en konference om en mulig to-statsløsning for Palæstina, hvor opbakningen hertil også blev tydelig fra en lang række lande – herunder en hel del europæiske. Samtidig var der ingen – heller ikke Trump – der udnyttede muligheden for de helt store angreb på FN, så både han og Netanyahu, der gav sit indlæg fra en noget tom sal, fremstår i højere grad på sidelinjen.

Finansieringen mangler fortsat 

Mens ambitionerne for FN ikke fejlede noget, var det under UNGA80 svært at få øje på, hvor pengene til at finansiere 2030-dagsordenen og FN’s arbejde skal komme fra. Det afspejler en verden, hvor udviklingsbistanden skrumper, men hvor problemerne ikke bliver færre. Mens FN-chefer kaldte på at gøre mere med mindre, blev der af en del pensionerede FN- og statsoverhoveder understreget, at det handler om at gøre det rigtige med det, vi har. Derfor var det også vigtigt at lande i det globale nord, som Danmark, fremhævede reform af de internationale finansielle institutioner som noget af det mest afgørende for et velfungerende globalt samarbejde, og ikke mindst for den globale udvikling. Mens vi fortsat mangler at se det konkrete lederskab er det godt, at FN’s konferencen for udviklingsfinansiering i Sevilla i sommer har været med til at sætte det på dagsordenen i endnu højere grad.  

Vi er derfor ikke vendt hjem slukørede. For der var gode og vigtige toner fra talerstolen i generalforsamlingen, også selvom det ikke er dem, der fik mest opmærksomhed. Både ledere i nord og syd har understreget vigtigheden af menneskerettighederne, som fundamentet for FN’s arbejde, peget på bedre repræsentation i Sikkerhedsrådet og reform af de internationale finansielle institutioner som nødvendige for bedre globalt samarbejde, og kaldt overtrædelser af den internationale ret ud. Vi savnede en anerkendelse af civilsamfundet og andre aktørers rolle i også at styrke dem globale solidaritet og sammenhængskraft. For UNGA80 viste så tydeligt, at der er brug for alle kræfter i at bakke op om og udvikle det internationale samarbejde til at levere på en mere bæredygtig, retfærdig og fredelig verden.