På den sidste grå og regnfulde oktoberdag samlede Globalt Fokus og den europæiske humanitær ngo-netværk VOICE EU et bredt felt af civilsamfundsaktører, beslutningstagere, eksperter og praktikere – både fysisk i Den sorte diamant i København og online – til rundbordssamtalen ´Shaping the EU’s Humanitarian and Development Agenda´.  

Evente satte fokus på, hvordan vi i en verden præget af stigende konflikter, klimakrisens konsekvenser og pres på humanitære systemer kan styrke koblingen mellem nødhjælp, udvikling og fredsopbygning, den såkaldte Nexus. 

Civilsamfundet er meget mere end en implementerende partner. Brug os strategisk 

2025 har været et år med markante budgetnedskæringer og øget pres på de humanitære og udviklingsmæssige indsatser. Derfor var det centrale spørgsmål for dagen, hvordan vi sikrer og nytænker humanitærbistanden og civilsamfunds rolle. Dagen bød på paneldebatter og workshops, hvor der blev drøftet, hvordan man arbejder i skrøbelige kontekster, styrker forebyggende og tidlige klimaindsatser, bygger fleksibel og behovsbaseret finansiering og sikrer, at indsatserne er lokalt forankrede og drevet af civilsamfundet. 

Under dagens første panel var et centralt klart budskab til beslutningstagere, at civilsamfundet kan arbejde på tværs af siloer, hvor EU’s finansieringsinstrumenter ofte kommer til kort. Derfor bør civilsamfundet ses som strategisk partner og ikke blot som implementerende aktører. 

Forbyggende klimaindsatser redder menneskeliv, opbygger resiliens og sparer ressourcer

I dagens anden paneldebat satte CARE International i Somaliland, Røde Kors, ADRA Danmark, Udenrigsministeriet og European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations (DG ECHO) forebyggende og tidlige klimaindsatser på dagsordenen. Her præsenterede de konkrete eksempler fra bl.a. Somaliland og Afghanistan på, hvordan praktisk og konkret brug af eksempelvis vejrudsigter og risikovurderinger betyder, at man kan handle og hjælpe hurtigt, målrettet og effektivt, før krisen rammer. Det gælder fx ved oversvømmelser, tørke eller konflikter. Det er både til fordel for lokalbefolkninger, men også en økonomisk besparelse i forhold til eventuelle klimaskabte tab og skader. Anbefalinger fra panelet var derfor, at man intensiverer forebyggende og tidlige klimaindsatser, som en integreret del af klimaindsatser, at man sætter flere fleksible midler af til tidlige klimaindsatser, at man sikrer, at lokale befolkninger og aktører leder indsatserne, og at man kobler denne tilgang ind i både humanitære, udviklings- og klimaprogrammer. 

Dagen blev rundet af med lanceringen af Globalt Fokus nye Nexus-rapport ´Enhancing Financing Modalities: Danish and EU approaches to the HDP Nexus and Localisation´. Rapporten blev præsenteret af Kirsten Hjørnholm, international direktør i Mellemfolkeligt Samvirke, og peger på både barrierer og muligheder i EU’s og Danmarks finansieringssystemer. Selvom EU’s fundingarkitektur indeholder elementer, der understøtter HDP-nexus og lokalisering, skaber compliancekrav og komplekse styring udfordringer for hurtig og konteksttilpasset indsatser. Her kan EU med fordel lade sig inspirere af Danmark, som har flere gennemtestede støtteinstrumenter og modaliteter.

EU-mekanismer hænger ikke altid sammen med virkeligheden

I en paneldiskussion om rapporten fremhævede Andrew Sheriff fra tænketanken European Centre for Development Policy Management (ECDPM), at mange aktører oplever, at virkeligheden kolliderer med EU-eksisterende finansieringsmekanismer. Han roste rapportens fokus på, hvordan man optimerer eksisterende instrumenter til den levede virkelighed frem for blot at opstille nye ønsker. Han håber, at EU-Kommissionen vil lade sig inspirere af medlemsstaternes gode eksempler i forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme frem mod 2034. Sheriff understregede samtidig, at det nuværende politiske klima begrænser den politiske kreativitet, især når det gælder finansiering. 

Sabine Zegir fra Europa-Kommissionen fremhævede, at Kommissionen allerede arbejder med skræddersyede og lokalt forankrede løsninger, blandt andet via EU-delegationer og ved at integrere nexus-tilgangen i både menneskeskabte og naturkatastrofer. Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp understregede dog behovet for øget kapacitetsopbygning af lokale aktører, så de bedre kan leve op til de compliancekrav, der i dag gør europæiske organisationer til mellemled. Hans vision er, at lokale aktører i fremtiden selv kan varetage funding, mens europæiske organisationer fungerer som brobyggere mellem nord og syd. Jonas Nøddekær understregede, at lokale aktører tilfører stor værdi til projekter med et stærkt lokalkendskab, som ikke alene bidrager til stærk forankring og lokalt lederskab, men også bidrager til bedre omkostningseffektive indsatser, derfor er det vigtigt, at de er til stede i beslutningsrum. 

Panelet var enige om, at lokale aktører og civilsamfundet spiller en afgørende rolle i skrøbelige kontekster, og at løsninger kræver en bred vifte af redskaber. Samtidig blev der udtrykt bekymring for, at udviklingspolitik i stigende grad drives af nationale interesser, hvilket udfordrer humanitære aktørers rolle. Alligevel var der en fælles forståelse af, at finansiering bør adressere både akutte behov og de underliggende årsager til konflikter. 
 
Find Nexus-rapporten ´Enhancing Financing Modalities: Danish and EU approaches to the HDP Nexus and Localisation´her. 

Rundbordssamtalen var en del af Globalt Fokus´ European Presidency Project (EUPP), som under det danske formandskab sætter fokus på, EUs globale rolle og engagement. Projektet er medfinansieret af EU.